Erik Schmidt piskede ikke nogen negativ stemning op, og han var ikke særligt negativ over for de ændrede arbejdstidsregler i 2014 i forhold til andre lærere, skriver Østre Landsret i sin afgørelse.

Han havde allerede i marts over for den nytiltrådte skoleleder Mohammed Bibi givet udtryk for, at en vision for skolen burde være et fælles projekt, og han havde også på flere møder ligesom andre lærere stillet spørgsmål til ledelsen om oplægget til en ny vision med videre.

Men landsretten finder det altså ikke bevist, at Erik Schmidt var særligt negativ, og derfor er der ikke grundlag for den del af den tjenstlige advarsel, han fik af Odense Kommune.

Spørgsmålet for retten har så været, om forløbet på det efterhånden berømte personalemøde den 7. maj 2014 i sig selv var nok til at danne grundlag for advarslen.

Landsretten konkluderer, at Erik Schmidt i hvert fald én gang spontant råbte "nu må det her vanvid stoppe" eller lignende, at han var vred, og at han gav udtryk for sin utilfredshed med ordene "lukket ledelse".

Men landsretten lægger vægt på, at der var tale om et personalemøde, hvor der var en debat, at det også faldt inden for mødets formål at debattere, og "at baggrunden for udbruddet skyldtes et regneark med et indhold, som flere lærere på mødet tolkede som omhandlende blandt andet differentieret forberedelsestid".

Anders Bondo: En sejr for ytringsfriheden 

Det er undervejs i det efterfølgende retsforløb kommet frem, at regnearket blev fremlagt ved en fejl, og at det faktisk ikke viste planer for differentieret forberedelsestid, men det vidste Erik Schmidt og hans kolleger ikke på det tidspunkt. De fik derimod at vide, at de ikke kunne få indsigt i kriterierne, fordi der var tale om et ledelsesværktøj.

På den baggrund og i betragtning af, at Erik Schmidt efterfølgende beklagede sin opførsel over for ledelsen, og at han i de ca. 34 år som  ansat på Agedrup Skole ikke havde fået påtaler af nogen art, finder landsretten, at det på trods af hans opførsel på mødet, ikke var proportionalt at tildele ham en advarsel. 

Erik Schmidt-sagen: Gælder offentligt ansattes ytringsfrihed også internt?

Odense Kommune skal betale sagsomkostningerne 126.250 kr. plus renter til Danmarks Lærerforening, som har ført sagen for Erik Schmidt.

Byretten kom til det modsatte resultat

Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening ankede sagen til Østre Landsret, efter at Odense Byret den 1. november sidste år nåede frem til, at Erik Schmidt med sin opførsel på pesonalemødet i maj 2014 havde overtrådt tjenestemandens pligt til dekorum, dvs. passende opførsel.

Derfor var en tjenstlig advarsel berettiget, mente byretten. Da landsretten behandlede ankesagen den 30. oktober, argumenterede Erik Schmidts og DLF's advokat Steen Hellmann for, at sagen drejede sig om Erik Schmidts ytringsfrihed som offentligt ansat, selvom hans kritiske ytringer faldt på et internt møde og ikke i offentligheden.

Blog: #Je suis Erik Schmidt

"Den udvidede ytringsfrihed gælder både internt og eksternt", sagde han i sin procedure og henviste til, at Justitsministeriets retningslinjer for offentligt ansattes ytringsfrihed siger, at det kan være en god ide at fremsætte sin kritik internt, før man går ud med den eksternt, men at man ikke har pligt til det. 

"Det, man må sige i avisen uden pligt til at sige det internt først, må man så meget desto mere fremføre internt", lød det fra advokaten.

Men hverken ordet 'ytringsfrihed' eller ordet 'dekorum' indgår i dag i landsrettens begrundelse for sin afgørelse. Retten forholder sig alene til, om Erik Schmidts attitude generelt henholdsvis hans opførsel på personalemødet den 7. maj var så problematisk, at det berettigede en tjenstlig advarsel.

Og landsretten giver Danmarks Lærerforening 100 procent medhold i, at det, der skete på mødet, ikke var af en sådan karakter eller grovhed, at der er tale om en tjenesteforseelse. 

Få et overblik over Erik Schmidt-sagen