Erik Schmidt og Anders Bondo, da Erik Schmidt i 2015 fik Lærerforeningens Stinuspris.
Foto: Thomas Arnbo
Anders Bondo: En sejr for ytringsfriheden
"Erik Schmidt havde ret til at udtale sig kritisk på det interne møde. Dommen er en afgørende oprejsning til en dygtig og respekteret folkeskolelærer og en vigtig sejr for ytringsfriheden", siger DLF-formand Anders Bondo i en kommentar til landsretsdommen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Erik Schmidt og DLF har vundet i landsretten
Dommerne i Østre Landsret konkluderede i gårsdagens afgørelse, at Erik Schmidt var vred på det afgørende personalemøde den 7. maj 2014 og gav udtryk for sin utilfredshed blandt andet ved at kalde ledelsen "lukket" og råbe "nu må det her vanvid stoppe."
Men Landsretten lægger i dommen blandt vægt på, at der var tale om et personalemøde, hvor formålet var at debattere, og blandt andet derfor var advarslen ikke berettiget.
Dommen understreger, at lærerne har ret til at engagere sig i og ytre sig om forholdene i skolen. Det er ekstremt vigtigt, for de fagprofessionelles stemme er med til at kvalitetssikre skolens arbejde og udvikling, siger Anders Bondo Christensen.
Erik Schmidt: "Min tale tog udgangspunkt i, at vi tabte"