EU vil svække danske krav til lærere fra andre lande
Et ny forslag fra EU-kommissionen kan betyde, at det fremover ikke blive muligt at sige nej til en lærer fra et andet EU-land, selvom vedkommende ikke taler dansk eller for eksempel kun er uddannet til ét skolefag. DLF frygter, at uddannelseskravet til den danske folkeskole dermed udvandes.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Både Danmarks Lærerforening og hovedorganisationen FTF støtter op om bureaukratiske lettelser, der kan øge muligheden for EU-borgere for at rejse på tværs af grænserne og søge arbejde i andre EU-lande.
"Men EU kan ikke blande sig i kravene til, hvor meget dansk man skal kunne for at kunne undervise i en dansk folkeskole. Det er en suveræn national afgørelse", siger Birgitte Birkvad, der er leder af leder af DLF's kontor i Bruxelles.
I dag anerkender Danmark som udgangspunkt læreruddannelser fra de andre nordiske lande, fordi både læreruddannelse og grundskole ligner hinanden. Lærere fra andre EU-lande skal søge om at få deres uddannelse helt eller delvist godkendt (se link til højre). Men efter nogle konkrete sager, hvor konkrete lande har stillet meget høje kvalifikations- og sprogkrav til job som fx skiguide, har EU-kommisionen nu fremlagt forslag til et anerkendelsesdirektiv, som skal lette muligheden for at få uddannelser anerkendt i alle EU- lande. Men i en del lande har en lærer fx kun ét fag, hvor uddannelseskravet i den danske folkeskolelov jo er uddannelsen til lærer i folkeskolen, som giver kompetence til at undervise i flere fag, ligesom den danske folkeskole er indrettet på en måde, hvor lærerne underviser i flere fag. Der er også mange lande, hvor man er uddannet til kun at undervise i de alleryngste klasser, fordi de pågældende lande har særlige skoler kun for de helt små.
"Det er deregulering af bagdøren", siger Birgitte Birkvad. Hun frygter, at man i en fremtidig lærermangelssituation
kan risikere at skulle vælge en person, der ikke taler dansk, men fx har en idrætslæreruddannelse fra et andet land, frem for måske en ikke-læreruddannet dansker. (ændret 26/1 kl. 13, red.)
"Hvis direktivet bliver indført, kan skolelederen blive stillet for EU-retten, hvis han vælger danskeren", siger Birgitte Birkvad.
Forhandlingerne om Kommissionens udspil finder sted i denne måned, hvor Danmark har formandskabet i EU. Forslaget har netop været i høring. Formand for FTF Bente Sorgenfrey mener, at Danmark bør arbejde for en fælles holdning om, at den høje faglighed i Danmark og andre lande ikke må forringes af hensyn til mobiliteten.
"Det vil da være oplagt, at regeringen bruger det danske formandskab til at få luget ud i forslaget. Oplægget fra kommissionen kan desværre meget nemt føre til, at Danmark og andre landes høje og fornuftige krav til lærere og pædagoger bliver udvandet", siger Bente Sorgenfrey FTF's nyhedsbrev.
Læs mere
De nuværende regler for anerkendelse afudenlandske læreruddannelser i Danmark