Rigtigt mange lærere frygter, at de risikerer fyring eller andre former for repressalier, hvis de deltager i den offentlige debat om skolen.

Og folkeskolen.dk's artikelserie om ytringsfrihed viser også, at intern kritik ligeledes kan føre til repressalier.

Artikelserien får nu lokalpolitiker i Holbæk Kommune for Socialdemokratiet Jarl Falk Sabroe til at tage sagen op i kommunens Børn og Skoleudvalg.

Håbet er, at kommunens politikere samlet vil gå ud og understrege, at lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte har ret til at ytre sig, uden de skal frygte ansættelsesmæssige konsekvenser.

"Jeg har bedt udvalget om, at diskussionen og få tydeliggjort, hvad vi tænker som politikere om ytringsfriheden", siger han.

Ombudsmanden: Lærere har ingen loyalitetspligt overfor arbejdsgiver, når de ytrer sig offentligt 

Frygter shitstorm

Jarl Falk Sabroe er selv uddannet folkeskolelærer og er mellemleder på Rørby Skole i Kalundborg Kommune.

Han forstår godt de mange lærere, der afholder sig fra at ytre sig kritisk i den offentlige debat, når mange erfaringer viser, at det kan have alvorlige konsekvenser.

Men han er ikke i tvivl om, at det vil være til gavn for både folkeskolen og politikerne med en langt mere åben debat.  

"Det er vigtigt, at man som politiker vil have en åben debatkultur. Den lukkede kultur, man oplever mange steder, skyldes formentlig, at kommunerne i de sidste mange år har været økonomisk pressede, og at kommunens skoler er i konkurrence med privatskoler og folkeskoler i andre kommuner", siger han og tilføjer:

"Så man er utrolig bange for en shitstorm, fordi man så frygter, at forældrene vælger en anden skole. Men hvis man altid forsøger at lukke sådan noget ned, så mener jeg, at vi taber vi mere, end vi vinder".

Ingen vilje til at lytte til læreres kritik 

Politikernes ansvar at ændre kulturen

At der findes et stort antal eksempler på, at det har fået konsekvenser, at lærere har deltaget i den offentlige debat, skyldes desuden ifølge Jarl Falk Sabroe, at der op igennem ledelseslagene i landets skolevæsener hersker utryghed. Og derfor bliver der slået hårdt ned på kritik.

"Når der bliver lukket ned for kritik, tror jeg mange gange, at det handler om utryghed i ledelseslagene. Som mellemleder er du fx en lus mellem to negle. Man skal forholde sig til sine medarbejdere og forældrene, og så har man samtidig et ledelseslag over sig, som trykker nedad. Dér synes jeg, at det er vigtigt, at man ved, at man har politikernes opbakning til en åben kultur, og at det er okay, at der bliver sagt noget negativt", siger han og siger videre:

"Det er jo politikerne, der lægger retningen. Det er ikke kommunaldirektøren. Forvaltningen gør jo i princippet det, politikerne siger, at de skal gøre".

Lærerne vil være anonyme, hvis de skal i medierne 

Ifølge Jarl Falk Sabroe er det helt afgørende, at han som kommunalpolitikere hører, hvad lærerne mener om de beslutninger, de vedtager:

"Ellers får vi politikere ikke andet at vide end det, der kommer fra direktionen", siger han.

Ombudsmanden siger, at man som medarbejder ikke behøver at vende sin kritik internt, før man ytrer sig kritisk i offentligheden. Er du som leder enig?

"Det kan jeg ikke se noget problem i. Men det vil selvfølgelig være forskelligt fra situation til situation, og det vil sikkert være få, der vil gøre det sådan. De fleste vil nok først tage en snak på lærerværelset eller med deres tillidsrepræsentant. Men det er jo ikke sikkert, at man har verdensbedste forhold til sin tillidsrepræsentant, så man skal selvfølgelig kunne gå udenom vedkommende", siger Jarl Falk Sabroe.

Lærere må gerne ytre sig kritisk 

Lærer: Jeg udtaler mig som forælder, når jeg debatterer

Lærer på Vipperød Skole i Holbæk Kommune Søren Meinert glæder sig også over, at der bliver stillet skarpt på, at ytringsfriheden er presset i folkeskolen.

I går delte han folkeskolen.dk's interview med ombudsmanden i en Facebook-gruppe om lokalpolitik i Holbæk - med kommentaren:

"Der er en grund til, at jeg ofte understreger, at jeg udtaler mig som forælder i skolen. Desværre".

En i gruppen roste herefter Søren Meinert for ofte at ytre sig og bemærkede, at det nu var gået op for ham, at det kræver mod at ytre sig offentligt.

"Jeg er heldig at bo i en kommune med en fornuftig politisk ledelse. Og det viser Jarl Falk Sabroes initiativ også, og det er da fint", siger Søren Meinert til folkeskolen.dk.

Ytringsfrihed under pres 

Hvorfor har du så brug for at understrege, at du er forælder, når du udtaler dig offentligt?

"Det var tidligere - hvor der eksisterede en kultur, om at man skulle passe på ikke at sætte røven i klaskehøjde, som en tidligere leder sagde. Dengang var det klart lettere at understrege, at man var forælder end lærer", siger Søren Meinert og tilføjer:

"Men Holbæk Kommune har taget ved lære, vi har fået en god politisk kultur og er jo fx nu med i frihedsforsøget. Men tidligere har mine nærmeste ledere ind i mellem sagt til mig, at jeg skulle passe på mig selv, fordi nogle højere oppe i systemet kunne reagere negativt på udtalelser".

Han understreger, at hans nærmeste ledere altid har lyttet og været til at tale med, og at han nu oplevelser, at hele det politiske system har ændret sig i positiv retning:

"Økonomien er også blevet bedre. Det var svært at tale om forbedringer i Holbæk tidligere, hvor økonomien var ekstremt presset".

Forsker: Ledere skal fyres for at knægte ytringsfrihed 

Turde ikke råbe højt tidligere

Søren Meinert nævner et eksempel fra for nogle år siden, hvor kommunen ville lukke en naturskole.

"Dengang turde vi ikke råbe højt om det som lærere. Vi frygtede, at det kunne få ansættelsesmæssige konsekvenser, så på den måde er der sket en ændring og en stor forbedring", siger læreren.

Søren Meinert fortæller, at det er hans erfaring, at hvis man taler ordentligt, så får man også et ordentligt svar:

"Man skal altid gå efter bolden og ikke efter manden. Og så vil jeg da også altid først tage et problem op internt med min nærmeste leder. Dialogens vej er jo den bedste".

Ytringsfrihed: Få styr på dine rettigheder