Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kollektive aftaler kan ikke alene sikre lærernes arbejdsvilkår. Lærerne på de enkelte skoler kan også selv i fællesskab være med til at påvirke deres arbejdsvilkår. Sådan er tankegangen bag begrebet »Den involverende fagforening«, som formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen har introduceret.
»Hele grundtanken er, at vi skal have genvundet den professionelle stemme i forhold til skolens udvikling. Jeg skal gøre det i forhold til politikerne på Christiansborg. Kredsene skal gøre det i forhold til kommunerne, og lærerne kan også gøre det på den enkelte skole«, siger Anders Bondo.
Fælles løsninger
Lærerne skal ikke stå alene. Danmarks Lærerforening skal hjælpe til at skabe udgangspunktet for det professionelle fællesskab på skolerne. Første omgang var i november sidste år, hvor DLF i løbet af to uger indkaldte til medlemsmøder på alle skoler. Emnet var lærernes arbejdstid - konkret med udgangspunkt i 15 punkter i arbejdstidsbilaget, som er et bilag til lærernes overenskomst.
»Vi kom ikke og sagde, at nu skal I alle sammen forsøge at sikre, at der er sammenhængende forberedelse. Vi sagde: Tag en snak på den enkelte skole om, hvad der er det mest presserende problem for jer. Lad være med at forsøge at løse alle problemer på en gang. Find noget, I kan lykkes med«, siger Anders Bondo, som har mødt modstand. »Det, nogle er frustrerede over, er, at de tror, at nu bliver de bare overladt til sig selv. Men det er ikke det, der sker. Nej, kollektivet på skolen skal prøve at finde de løsninger, der gør, at alle får en bedre arbejdssituation«.
Men melder man sig ikke ind i en fagforening, fordi den skal løse den slags udfordringer med kollektive aftaler?
»Sådan har vi altid tænkt. Og jeg har også tænkt: Vi skal have nogle fine centrale aftaler, så løser vi alle problemerne for lærerne. Vi må bare konstatere, at sådan er virkeligheden ikke her og nu«.
»Når vi ikke har en central arbejdstidsaftale, så kunne vi sidde og begræde det, mens vi ved, overenskomsterne sidder og arbejder på det. Men det viser sig, at vi godt kan skabe bedre arbejdsvilkår. Nogle skoler er lykkedes med det. Vi skal finde nogle løsninger, der gør, at vi bedre kan lykkes med opgaven. Jeg ved godt, at der er lang vej igen, men det, at vi begynder at skabe de her forbedringer, har altså stor betydning«.
Lærernes ønsker gav nye skemaer
Travle lærere
Anders Bondo mener, at den involverende fagforening kan give medlemmer hjælp på mange områder. Læringsmålstyret undervisning er et af de områder, hvor Danmarks Lærerforening er i gang med at udvikle materiale, som kan hjælpe lærerne til at få en stemme i debatten ude på skolerne.
»Noget af det, jeg har hørt store frustrationer over, er den her rigide brug af læringsplatforme. Jeg har det fint med, at nogle lærere synes, det er et godt redskab. Det, der frustrerer, er, at alle får at vide, at nu skal vi bruge det her helt specielle system, uanset om det giver mening for lærerne eller ej. Selv om lærerne ikke er enige, så kan de godt argumentere i fællesskab for, at det er helt afgørende, at den enkelte lærer får en meget større frihed, i forhold til hvordan man vil bruge det«.
Anders Bondo mener, det er vigtigt, at lærerne får et professionelt sprog, når de skal argumentere, og derfor henter DLF også hjælp fra eksperter.
Han ser vigtige emner i den kommende tid - læringsplatforme og lovforslaget, der vil ændre rammerne for undervisning af flygtningebørn i modtageklasser. Men han ved også, at det bliver svært at kæmpe fagforeningskampe på nye måder.
»Vi ved jo godt, at udfordringen er, at lærerne har så forfærdeligt travlt. De har ikke tid til at mødes. Den involverende fagforening betyder, at man skal mødes. Det kræver selvfølgelig, at vi hjælper«, siger Anders Bondo og fortæller, at et andet træk er, at kredsen inviterer lærere og tillidsrepræsentanter fra en skole til et møde, hvis der opstår udfordringer på skolen.
»Så kan vi holde et medlemsmøde i kredsen. Hvis der så kommer fem-seks stykker fra den enkelte skole, kan de give viden til flere, så de i fællesskab med tillidsrepræsentanten kan løfte problemstillingerne på skolen. På den måde er tillidsrepræsentanten ikke så alene«.