”Det er klart, at vi hellere havde set en finanslov, der med et højere tempo kunne håndtere manglen på lærere i folkeskolen", siger Anders Bondo Christensen.
Foto: Bo Tornvig
Bondo: Finanslov genopretter ikke års nedlæggelse af lærerstillinger
Lærernes formand Anders Bondo glæder sig over, at der er sat penge af til nye lærere i folkeskolen i den nye finanslov. Han havde dog hellere set en finanslov, ”der med et højere tempo kunne håndtere manglen på lærere i folkeskolen”.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Et vigtigt signal fra Christiansborg om, at der skal flere lærere til folkeskolen", sådan lyder DLF-formand Anders Bondos reaktion på, at S-regeringen og støttepartierne i går aftes indgik en finanslovsaftale, som afsætter 275 millioner kroner i 2020. Beløbet stiger året efter til 400 millioner kroner, i 2022 afsættes 550 millioner og i 2023 807 millioner.
Finanslov kan give 400-500 flere lærere næste år
I 2020 betyder den økonomiske indsprøjtning til folkeskolen, at kommunerne kan ansætte mellem 400-500 nye lærere. Det er ikke nok i forhold til, hvad der er brug for, mener Anders Bondo.
"Det løft af folkeskolen, som regeringen lægger op til i finanslovsaftalen, genopretter ikke mange års reduktion af lærerstillinger i den kommunale folkeskole. Men det, at politikerne på finansloven prioriterer flere lærere i folkeskolen, er et vigtigt signal fra Christiansborg i forhold til den politiske målsætning om, at lærerne skal kunne give alle elever en undervisning af høj kvalitet", lyder det fra DLF-formanden i en pressemeddelelse.
Han tilføjer:
"Aftalen åbner muligheden for, at kommunerne kan ansætte flere lærere. Ikke nok i forhold til den massive reduktion, der er sket gennem de seneste 10 år - men det er en start. Der er nedlagt mere end 9700 over de seneste ti år, så det er klart, at denne finanslovsaftale ikke kan stå alene. Derfor er det helt afgørende, at den økonomi, der er afsat på finansloven, følges op i økonomiaftaler og de kommende års finanslove, og ikke mindst at kommunerne er deres ansvar bevidst".
DLF ville ønske hurtigere økonomisk løft
Radikale, SF og Enhedslisten havde under forhandlingerne krævet, at et økonomisk løft af folkeskolen på én millard slog igennem allerede næste skoleår. Men nu bliver det altså indfaset frem til 2023.
"Det er klart, at vi hellere havde set en finanslov, der med et højere tempo kunne håndtere manglen på lærere i folkeskolen. Det har politikerne ikke kunnet nå til enighed om, men jeg mener, at den aftale, der er indgået, uden tvivl anerkender, at der kraftigt behov for flere ressourcer til at ansætte flere lærere i folkeskolen. Den nedadgående kurve må og skal knækkes", siger Anders Bondo.
Finanslov sender penge til folkeskolen
DLF oplyser, at siden 2009 har kommunerne nedlagt 18 procent af lærerstillingerne. I samme periode er elevtallet faldet otte procent.
