"Vi bliver klogere i fællesskab. Jeg ser meget frem til at skulle rundt i landet de næste dage. Vi skal have en ordentlig debat om den overenskomst, der er indgået. Vi skal give os tid sammen til at snakke med hinanden ude på lærerværelserne. Vi skal sørge for at have en høj stemmeprocent. Og det er medlemmerne, der afgører, hvordan det skal gå med den aftale, der er lavet. men der er klart at jeg anbefaler et ja, fordi jeg ville aldrig indgå en aftale uden at stå ved den og tro på at det er den, der vil give lærerne de bedste vilkår", siger Anders Bondo i sin tale i fælledparken.
Bondo: Denne gang er det taberne, der skriver historien
Selvom regnen silede ned i Fælledparken denne 1. maj mødte mange op for at høre Anders Bondos tale, hvor han opfordrede lærerne at stemme ja til overenskomstforliget, selvom de er skuffede over endnu en gang ikke at få en arbejdstidsaftale.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Godt gået, Bondo", råber en ældre dame efter Anders Bondo, som går langs Telia Parken mod de grønne plæner i København, hvor flere tusinde mennesker hvert år mødes for at fejre arbejdernes internationale kampdag. Formanden for Danmarks Lærerforening trækker let på smilebåndet og siger mange tak, mens han går målrettet mod Undervisernes telt, hvor han skal holde sin tale.
Omkring 100 mennesker har valgt at begive sig ud i regnen foran den lille scene. Stemningen er blandet, nogle hylder Bondos ankomst mens andre er mere ambivalente.
"Jeg ved ikke længere, hvad jeg synes om Bondo. Han har virkelig skuffet mange mennesker, inklusiv mig selv. Men jeg er da spændt på, hvad han har at sige", siger en af de fremmødte lærere.
Sammenholdet har båret
Anders Bondo træder op på scenen og tager mikrofonen. Mennesker med fadøl i den ene hånd og en paraply i den anden strømmer ud fra den hvide pavillon for at samle sig rundt om scenen.
"En journalist spurgte mig, om jeg forventede, at I ville klappe eller buhe", siger han, mens forsamlingen begynder at juble og klappe. Han udtrykker sin forståelse for, at mange i Danmarks Lærerforening er skuffede og frustrerede - det er naturligt, efter at de endnu en gang måtte forlade forhandlingsbordet uden en arbejdstidsaftale.
Nej-siger til 1. maj: Vi har brug for at stå sammen uanset udfaldet af afstemningen
"Vores styrke er, at vi formår at holde sammen. Det er os, der har sat dagsordenen. Det er taberne, der skriver historien. Det plejer altid at være vinderne. Men det gør vi, fordi vi har holdt fast i, at vi ikke bare bukker nakken. Det var også derfor, jeg ikke skrev under på noget bras, som i virkeligheden var lov 409 light. Det kunne jeg ikke drømme om, fordi så legitimerer vi det, vi fik i 2013. Så tager jeg hellere en kamp mere og så prøver vi nogle nye veje. Det er det, vi gør med den aftale, vi har indgået", siger han.
Publikum pifter og jubler, før han går videre med sin tale. Han fortæller, at det lykkedes at bryde Moderniseringsstyrelsens stramme styring af overenskomstforløbet. Og han fremhæver, at Sophie Løhde ikke fik en krone til sit projekt med individuel løn, hvilket han mener, er en kæmpe sejr.
Der er fokus på sammenhold og fællesskab i Anders Bondos tale i Fælledparken. Han er rørt over de mange mennesker, der har kæmpet ved hans side under forhandlingerne. Han kigger skarpt ud på publikum, hvorefter han siger, at han genkender flere ansigter, som viste deres støtte dag og nat ude foran Forligsinstitutionen. Det er han yderst taknemmelig for, da han mener, at dét, fagbevægelsen opnåede dér kommer til at skrive historie, fordi de netop har stået sammen til det sidste. Han uddyber i sin tale, hvorfor han har taget de valg, han har gjort.
"Når 22 ud af 23 hovedstyrelsesmedlemmer siger, at de anbefaler den løsning, vi har fået. Så er der én grund, og det er fordi vi tror på, at den løsning giver bedre forudsætninger for at ændre de vilkår vores medlemmer arbejder under i dagligdagen. Jeg kunne godt have sagt nej, og så kunne jeg tage landet rundt og stået på blokvogenene og endnu en gang fået rockstjernestatus. Det gør jeg ikke, fordi jeg ikke tror det er den bedste løsning for lærerne og det er dét, der har drevet os".
Debat: Hvori består forskellen på OK15 og OK18?
Hård politisk styring har spændt ben for os
Samtidig langer han ud efter Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL for en hård politisk styring:
"I går skete noget epokegørende. KL meddelte, at de trak sig fra de såkaldte implementeringsudvalg. Lige siden 2013 har der siddet et politisk udvalg med Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL og styret vores arbejdstidsregler. Det var grunden til, at vi endnu en gang mislykkedes med at komme i mål med en aftale. Nu er der klar besked fra KL. De dropper implementeringsudvalget, fordi nu skal vi i gang med at lave en ny aftale", siger han og fortsætter.
"Vi tror stadig på de kollektive aftaler, vi tror stadig på, at hvis vi står sammen, så skaber vi det bedste resultater for os allesammen. Man har prøvet at underminere det på mange måder. Men denne gang sagde vi i fællesskab 'stop, vi vil ikke mere. Nok er nok'. Vi står skuldre mod skuldre".
OK18: Slut med overvågning fra implementeringsgruppen
John Severin, der er pensioneret lærer og skoleleder, var en af de mange mennesker, der hørte talen. Han er selv en af dem, der er skuffede over, at Bondo ikke fik landet en aftale. Men hen mener stadig, at formanden fik det ud af det, han kunne, med de betingelser han havde.
"Jeg bliver måske lidt upopulær. Jeg kender mange, der er har mistet troen på Anders Bondo. Men jeg er overbevist om, at han har gjort, hvad han kunne. Og jeg støtter ham i hans beslutninger. Alternativet havde jo været konflikt, hvor lærerne igen skulle stå alene", siger John Severin og uddyber, at han er fortrøstningsfuld med hensyn til, at Bondo får landet en ordentlig aftale for lærerne.
