Gem ultimative arbejdstidskrav væk, og fokuser i stedet på at samarbejde om at løse folkeskolens udfordringer. Sådan lyder opfordringen fra DLF-formand Anders Bondo Christensen efter Lærerkommissionens arbejdstidsrapport, som blev offentliggjort i mandags.

Han roser analysedelen af rapporten, som belyser folkeskolens udfordringer, men han vil ikke forholde sig konkret til de anbefalinger, som kommissionen giver parterne forud for de periodeforhandlinger om lærernes arbejdstid, som KL og lærernes forhandlere har aftalt at tage fat på til marts. Anbefalinger, som blandt andet går på, at der ikke sættes tid på opgaverne, men i stedet skal der være et krav om rimelige opgavemængder, og at der oprettes et rejsehold, der kan tilkaldes, hvis læreren oplever at blive tildelt en urimelig opgaveoversigt.

»Det er ikke kommissionen, der skal indgå en ny aftale. Det er parterne. Som jeg forstår det, vil hverken vi eller KL gå i gang med at forholde os til de konkrete anbefalinger. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, hvis vi nu låser os fast på, hvad der er de rigtige anbefalinger. Kommissionen peger på nogle klare udfordringer, som skal løses. Dem skal vi prøve at løse i fællesskab«, siger Anders Bondo.

Anbefalinger: Alle lærere skal have retskrav på en »rimelig« ­forberedelsestid 

Fokus på forberedelsen

Han mener, at mange lærere vil genkende de udfordringer, som rapporten beskriver.

»Eksempelvis er der stort fokus på forberedelsestiden. Det skal ikke være den enkelte lærer, der skal forsvare sin forberedelsestid i forhold til de opgaver, der kommer væltende ned i dagligdagen og i løbet af året. Selve analysen er i det hele taget vældig god, og den giver os og KL et fælles afsæt til en konstruktiv forhandling«, siger han og peger også på rapportens konklusion om, at lokalaftaler har en positiv betydning for samarbejdet og lærernes arbejdsmiljø.

»Man kan vurdere, om det er det gode samarbejde, der giver lokalaftalen, eller det er lokalaftalen, der giver det gode samarbejde, men det har en gensidig effekt, så det har en værdi i sig selv«, siger Anders Bondo, som udtrykker forståelse for kommissionens opfordring til, at parterne finder en tredje vej i et samarbejdsspor.

Lærernes formand synes, at det papir om en Ny start, som parterne blev enige om ved overenskomstforhandlingerne i 2018, har gjort en forskel og er værd at bygge videre på.

»Det afgørende er, at der er et samarbejde. Jeg skal ikke oversælge Ny start, men det har jo skabt et langt bedre samarbejde. Det har det gjort mellem DLF og KL centralt, det har det gjort lokalt i rigtig mange kommuner. Rapporten viser, at har man et godt og forpligtende samarbejde, så oplever lærerne, at de har en bedre dagligdag, og eleverne får en bedre skole«.

En helt ny vej

Lærerformanden er glad for, at rapporten beskriver, hvordan det entydigt var KL, der fik noget ud af regeringsindgrebet i 2013: »Det er et godt afsæt for, at vi simpelthen bliver nødt til at tænke i helt nye baner. Vi kan ikke bygge på lov 409«.

Anders Bondo håber, at parterne kan bygge videre på Ny start-samarbejdet: »Jeg håber, at vi kan gribe forhandlingerne an på en ny måde. Jeg tror, vi kan komme videre på både skoleniveau og kommuneniveau, hvis vi tager udgangspunkt i de tre mål i Ny start: den gode undervisning, en styrkelse af den professionelle kapital og et godt arbejdsmiljø«, siger han og tilføjer:

»Jeg tror, at den rigtige vej er, at vi prøver at tænke højt i fællesskab. Altså at hverken KL eller vi kommer med ultimative krav. Vi har nu fået et billede af, hvad udfordringerne er. Så må vi give os frihed til at sidde sammen og se, hvad vi kan byde ind med, og finde en fællesnævner, så vi får løst de udfordringer, kommissionen peger på«.

Lærere og skoleledere: Lærerne underviser for meget 

Kommissionen foreslår, at parterne indgår en central aftale, som forpligter kommuner og lærerkredse til at undersøge muligheden for at indgå eller forny en lokalaftale. Men er det overhovedet muligt at forpligte KL og få et retskrav på et forpligtende samarbejde?

»Man må kunne formulere et krav om samarbejde, så vi kan støtte ret på det. For mig er det helt afgørende, at den værdi, der er i den centrale aftale, som jeg forhåbentlig skal skrive under på i foråret, modsvarer den værdi, som alle andre kommunalt ansatte har. Og der skal vi måske tænke i helt andre elementer, end andre har. Men oplever lærerne ikke, at aftalen modsvarer den værdi, andre har, så stemmer de ikke for aftalen«.