Anbefalinger: Alle lærere skal have retskrav på en »rimelig« ­forberedelsestid

Lærerkommissionen foreslår en central arbejdstidsaftale som supplement til de lokale. Uden timetal, men med et krav om rimelige opgavemængder, og et rejsehold, der kan tilkaldes, hvis læreren oplever at blive tildelt en urimelig opgaveoversigt.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Parterne ville ikke kunne enes om en aftale med et max undervisningstimetal" 

Der står ingen timetal for hverken undervisningstid eller forberedelsestid i de anbefalinger til retninger for en ny arbejdstidsaftale, som Lærerkommissionen netop har fremlagt. Kommissionen lægger op til, at lærerarbejdstiden også i fremtiden først og fremmest skal forhandles lokalt.

Til gengæld foreslår kommissionen en central aftale med hovedregler for, hvordan lærernes arbejdstid skal tilrettelægges. Aftalen skal blandt andet rumme en pligt til, at alle kommuner og kredse »undersøger muligheden« for at indgå en lokalaftale eller forny den eksisterende. Den centrale aftale skal også rumme et krav for den enkelte lærer om en »rimelig« opgavefordeling og et »rimeligt« forhold mellem forberedelse og undervisningsforpligtelse. Hvis en lærer får en opgaveoversigt i hånden, som han eller hun oplever som urimelig, og man har forsøgt sig med en lokal dialog, så skal der være et opgaveoversigts-rejsehold, man kan tilkalde.

Stærkere beskyttelse af lærerne

Anders Bondo Christensen: »Det er ikke kommissionen, der skal indgå en ny aftale. Det er parterne« 

Kommissionen, som blandt andet tæller næstformand i Arbejdsretten, højesteretsdommer Lars Hjortnæs, skriver i rapporten, at en sådan »rimelighedsregel« »utvivlsomt« vil give lærerne en stærkere juridisk beskyttelse af den fælles og individuelle forberedelsestid, end de har i dag. Det vil have karakter af en såkaldt retlig standard med tilstrækkelig fasthed til, at man vil kunne gå videre i det fagretlige system, hvis en eller flere lærere oplever ikke at have et rimeligt forhold mellem sine undervisningsopgaver og tiden til at forberede dem.

»I den praktiske hverdag vil reglen dog forhåbentlig have sin største virkning ved at 'tvinge' skolelederne til at tænke grundigt over, om deres begrundelser for prioriteringer og opgavetildelinger nu også er holdbare og til at forstå«, fremhæver kommissionen i sin rapport.

De lærere, kommissionen har mødt på sine besøg rundtom i Danmark, har givet udtryk for, at de ville føle sig bedre sikret, hvis der var timetal på de enkelte opgaver - både i forhold til at overbevise sig selv om, at de har brugt tid nok på en given opgave, og som redskab til at sige fra over for ekstra opgaver. Men her har kommissionen lyttet til skoleledernes modargument om, at de har brug for at kunne skrue op og ned for opgaver, hvis forholdene ændrer sig.

»Mange skoleledere giver desuden udtryk for, at tid på de enkelte opgaver vil flytte dialogens fokus fra indholdet og kvaliteten af det arbejde, læreren skal levere, til en mindre frugtbar diskussion om minutter«, hedder det i kommissionens rapport.

Hvis kommunernes og lærernes forhandlere følger kommissionens anbefalinger, vil lærerne fremover kunne gå til ledelse, tillidsrepræsentant, et nyt rejsehold udpeget af de centrale overenskomstparter og i sidste ende Arbejdsretten og kræve en mere rimelig opgavefordeling.

Fraråder fastlagte tidspuljer

Lærere og skoleledere: Lærerne underviser for meget 

Kommissionen fraråder en model som i tidligere lærerarbejdstidsaftaler, hvor der er fastlagt nogle tidspuljer, som man så kan vælge at fravige i en lokal aftale. Det ville betyde, at man vendte tilbage til situationen før lov 409 »og dermed ikke fandt en ny vej, men blot genoplivede andre gamle uoverensstemmelser mellem de centrale parter end de nuværende«, står der i rapporten.

I anbefalingerne til en central arbejdstidsaftale forholder kommissionen sig også til, hvornår lærerne skal være til stede på skolen. De bruger udtrykket »fleksibel tilstedeværelse« og forklarer, at skolelederen efter dialog med sine medarbejdere skal overveje, i hvilket omfang det er en fordel for skolens drift, at lærerne sidder med deres individuelle forberedelse på skolen. Hvis man vurderer, at det er der god ræson i, så skal der også være plads og ro til arbejdet på skolen. Ligesom der skal være gode faciliteter, hvis en eller flere lærere selv vælger at forberede sig på skolen.

Teamsamarbejde, fælles forberedelse og efteruddannelse skal efter kommissionens mening anerkendes i en central arbejdstidsaftale som lærerens ret og pligt på linje med selve undervisningen. Og teammøderne med kollegerne skal simpelthen på skemaet, mener kommissionen. Den foreslår endda, at man lokalt kan aftale et lønelement som kompensation, hvis lærere får ændret skema meget sent.