Samlede kontingentbetalinger på mindst 1,6 mia. kr. fra erhvervsaktive danskere, der i dag er medlem af idrætsforeninger eller fitnesscentre, kommer potentielt i spil, hvis regeringen gør alvor af sine løfter fra regeringsperiodens start om at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ordninger, der omfatter motion og idræt for medarbejdere i offentlige og private virksomheder, skriver Idans nyhedsbrev.

koster en formue

I et notat udarbejdet på foranledning af Idrættens Fællesråd konkluderer Idan, at der er grund til at overveje indførelsen af en arbejdsgiverbetalt skattefri ordning særdeles nøje i forhold til andre tiltag for at styrke befolkningens deltagelse i sport og motion. Allerede i dag er det ca. 278.400 erhvervsaktive medlemmer af kommercielle fitnesscentre og ca. 874.709 erhvervsaktive medlemmer af idrætsforeninger.

Hvis blot en fjerdedel af disse medlemskaber i forbindelse med fremtidige løn- og overenskomstforhandlinger konverteres til arbejdsgiverbetalte ordninger, vil det ifølge Idans estimat udløse et årligt skattemæssigt fradrag på hele 439,5 mio. kr. om året. Dette er altså prisen, før en ny arbejdsgiverbetalt skattefri ordning overhovedet foranlediger én eneste erhvervsaktiv dansker til at tegne et nyt medlemskab af fitnesscenter eller idrætsforening.

Når de forkerte

En anden udfordring ved indførelse af en skattefri arbejdsgiverbetalt ordning bliver at nå de grupper, der har mest brug for at dyrke mere sport eller motion. Generelt har arbejdssøgende en betydeligt lavere idrætsdeltagelse end personer på arbejdsmarkedet. Personalegoder på arbejdsmarkedet rammer imidlertid typisk de mere vellønnede grupper som funktionærer, der i forvejen har en høj idrætsdeltagelse.

Samtidig viser tal fra 'Befolkningens motions- og sportsdeltagelse', at prisen på sport og motion ('har ikke råd') kun opgives som begrundelse af tre procent af de erhvervsaktive danskere, der i dag ikke dyrker regelmæssig sport eller motion.