På tirsdag er der kommunalvalg, og Folkeskolens Kandidatprøve viser, at kandidaterne til landets byråd er meget enige om retningen for den danske folkeskole.
Folkeskolens Kandidatprøve: Flertal af kandidaterne vil forhandle lærerarbejdstid ved OK18
Det er ikke skolepolitikken, der splitter kandidaterne i Folkeskolens Kandidatprøve. Eksempelvis mener seks ud af ti kandidater, at lærernes arbejdstid skal forhandles ved overenskomstforhandlingerne til foråret.
KOMMUNALVALGET
På tirsdag d. 21. november er der valg til byrådene i landets 98kommuner.
De næsten 10.000 kandidater kæmper om i alt 2.432 pladser ibyrådene.
De kandidater, der bliver valgt, har ansvar for folkeskolen ideres kommune. De beslutter blandt andet skolestrukturen, hvormange penge skolerne skal have, kan give dispensationer for dele affolkeskolereformen og kan indgå lokalaftaler med de lokalelærerkredse.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Når danskerne på tirsdag skal i stemmeboksene for at sammensætte landets 98 kommunalbestyrelser, er folkeskolen blandt de emner der betyder mest for, hvor krydset bliver sat. Ifølge en undersøgelse fra Analyse Danmark svarer halvdelen af vælgerne, at folkeskolen har stor eller meget stor betydning for, hvordan de stemmer til kommunalvalget. Men ifølge Folkeskolens Kandidatprøve er der faktisk ikke så stor uenighed på skoleområdet i den kommunale valgkamp.
I kandidattest har redaktionen spurgt de kommunale kandidater om deres holdning til 12 skolepolitiske spørgsmål. Her er resultatet klart. Kandidaterne er i vidt omfang enige. Der er blandt andet stor enighed om, at skolerne skal have flere penge, at der maksimalt skal være 24 elever i klasserne, og at skoledagen skal være kortere.
Der er ligeledes bred enighed om, at der ved forårets overenskomstforhandlinger skal forhandles om lærernes arbejdstid. Det er 61 procent af de kandidater, der har besvaret Folkeskolens kandidatprøve enige i, mens bare 12 procent er uenige. Blandt de over 7.500 vælgere, der har taget Folkeskolens Kandidatprøve på folkeskolen.dk/kv17, er resultatet endnu mere entydigt. Således mener 83 procent af af folkeskolen.dk's læsere, at der skal forhandles om lærernes arbejdstid ved de forestående overenskomstforhandlinger.
Det er især på venstrefløjen, der er opbakning til at forhandle om arbejdstid. To ud af tre socialdemokratiske kandidater mener, at der skal forhandles om lærernes arbejdstid, når KL og Danmarks Lærerforening efter nytår sætter sig ved forhandlingsbordet for at blive enige om en ny overenskomst.
Langt de fleste partiers kandidater bakker op om, at arbejdstiden skal forhandles. Kun blandt kandidaterne for Liberal Alliance og Nye Borgerlige er der et flertal imod forhandlinger om arbejdstiden.
Flere penge, kortere skoledage og færre elever i klassen
Spørgsmålet om arbejdstid er dog et af dem, der er størst uenighed om blandt kandidaterne. Ser man på andre skolepolitiske emner, er enigheden blandt kandidaterne endnu større. Eksempelvis mener fire ud af fem kandidater, at folkeskolen skal have et større stykke af den kommunale budgetkage efter valget. Kun fem procent er uenige.
Et af de senere års mest omdiskuterede skolepolitiske emner er den længere skoledag, der blev indført med folkeskolereformen i 2014. Skoledagens længde har da også været genstand for heftig debat i månederne frem mod valget. Folkeskoleloven giver kommunalbestyrelserne mulighed for at afkorte skoledagen mod til gengæld at indføre tolærerordning i den understøttende undervisning. Den mulighed har 84 kommuner åbnet for, og står det til et overvejende flertal af byrådskandidaterne - hele 70 procent - så skal timetallet i folkeskolen da også reduceres.
Antallet af elever i klasserne er et evigt tilbagevendende spørgsmål i den skolepolitiske debat. I dag er der et lovfastsat loft over klassestørelsen i folkeskolen på 28, og så sent som i sidste uge diskuterede politikerne på Christiansborg endnu engang, om det maksimale klasseloft skal sænkes til 24. Det var der ikke flertal for - faktisk var det kun Enhedslisten der støttede forslaget, men kigger man ud i landet, så er der meget stort flertal blandt de lokale kandidater for at sænke klasseloftet. Hele 83 procent af kandidaterne på tværs af partier er helt eller delvist enige i, at der maksimalt bør være 24 elever i en folkeskoleklasse.
Over 7.500 læsere har taget Folkeskolens Kandidatprøve, og de er endnu mere enige end kandidaterne. Således mener hele ni ud af ti at timetallet skal reduceres, at der maksimalt skal være 24 elever i en folkeskoleklasse og at skolerne skal tilføres flere penge.
I alt 1.746 kandidater har deltaget i kandidattesten. Det svarer til 18,3 procent af kandidaterne. Der skal derfor tages forbehold for, at de kandidater, der ikke har valgt at besvare kandidattesten, kan have andre holdninger, end dem, der kommer til udtryk i artiklen. 7.555 vælgere foreløbig har taget Folkeskolens kandidattest for at finde ud af, hvilken kandidat de er mest enige med.
Du kan selv gå på opdagelse i Folkeskolens Kandidatprøve og se, hvilken kandidat i din kommune, du er mest enig med på skoleområdet:
