Der er tegnet hagekors to steder på murstenene på Herstedvester Skole i Albertslund. 

Tegn som disse samt andre “konkrete eksempler fra både enkeltfamilier og fra det jødiske samfund” har nu fået undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til at opfordrer danske skoleledere til at slå hårdt ned på tegn på antisemitisme. 

Krigen i Gaza har sat gang i debatten i de danske skoler, og ifølge ministeren dukker antisemitiske udsagn i stigende grad op til overfladen. Derfor har han bedt sit ministerium om at kontakte alle ladets skoleledere og minde dem om, at der er nultolerance overfor antisemitisme, fortæller han i dag i Jyllands-Posten. 

“Der er forskel på hærværk og had. Der er forskel på, at man på Vestegnens skoletoiletter skriver, hvad man mener om FCK'erne, og så på at skrive Israel og tegne et hagekors ved siden af”, siger Mattias Tesfaye. 

“De fleste skoleledere ville reagere” 

På Herstedvester Skole i Albertslund, der ligger på den omtalte københavnske vestegn, ærgrer skoleleder Yasar Cakmak sig over, at ministeren finder det nødvendigt at skrive til landets skoleledere. 

“Jeg tror, at de fleste skoleledere ville reagere på det her uafhængigt af et brev fra ministeren”.

Han fortæller, at skolen allerede slår hårdt ned på alle former for diskriminerende og krænkende adfærd. Ikke mindst antisemitisme, som han mener er meget alvorligt.

“Du kan få bekræftet hos både børn, medarbejdere og forældre på denne her skole, at det man kan kalde stødende, diskriminerende, krænkende sprogbrug og handlinger, bliver der reageret på. Uanfægtet den her opfordring og i lang tid inden denne her krig”, siger Yasar Cakmak. 

Og det gælder også graffiti, understreger han. 

“Der er ingen, der skal være i tvivl om, at hvis vi finder ud af, at det er nogle af vores elever, der har gjort det her, så ville det blive sanktioneret. Ikke bare med bortvisning. Forældrene ville også komme til møde".

Vi har ikke døgnvagter på skolen

I går, altså inden ministerens udmelding, bad Yasar Cakmak Herstedvester Skoles pedel om at fjerne graffiti på skolens ejendom, så snart det bliver opdaget. "Meget mere kan jeg ikke se, at vi kan gøre”.

De omdiskuterede hagekors er malet på skolens udendørs arealer og kan i princippet være tegnet af hvem som helst, forklarer han. 

“Jeg kan ikke garantere, at det ikke er elever på skolen, der har malet de her ting, men jeg kan heller ikke garantere, at det er det”, siger Yasar Cakmak.

“Vi er jo en offentlig bygning, der ligger i et område, hvor folk har mange forskellige holdninger til konflikten i Gaza. Nogen sympatiserer med den ene side, og nogen med den anden. Og vi har altså ikke døgnvagter på skolen”, siger skolelederen.

"Vi vil ikke have den slags på vores skole, men vi kan ikke gøre andet, end at fjerne det, når vi møder ind om morgenen", tilføjer han.

Yasar Cakmak er enig med Mattias Tesfaye i, at antisemitiske udsagn ikke hører til på de danske skoler, men skolelederen kan ikke være tankepoliti for hverken elever eller ansatte, påpeger han. 

“Om folk har den ene eller den anden holdning er deres egen sag, så længe at det ikke udmønter sig i vold, diskrimination, undertrykkelse eller stødende eller krænkende sprogbrug”, siger han og understreger, 

“Vi accepterer ikke krænkende sprogbrug, hvad enten det handler om køn, etnicitet, race eller seksualitet, udseende, religiøs fanatisme eller, hvad det nu kan være. Og selvfølgelig vil vi slet ikke acceptere det og slå hårdt ned på det, hvis vi oplever antisemitisme på vores skole”.

Tesfaye vil bakke skolerne op

Folkeskolen har foreholdt ministeren kritikken fra Yasar Cakmak.

"Ét malet hagekors er ét for mange. Derfor er jeg glad for, at berørte skoleledere straks tager fat om problemet. Det har også været tilfældet på mine egne børns skole", skriver Mattias Tesfaye i en mail.

Han mener, at ministeriets brev til skolerne, skal ses som opbakning i en usædvanlig situation.

"De skoler og gymnasier, der oplever, at krigen i Mellemøsten præger dagligdagen negativt, skal have opbakning til at håndtere situationen. Derfor vil ministeriet udsende informationer om både sanktionsmuligheder, forebyggelse og inspiration til relevant undervisning. Skolen er demokratiets ejendom, og vi skal slå hårdt ned på racisme, hadefuld tale og trusler”, skriver ministeren.

Hjortdal: En hånd i ryggen til skolerne

Skoleledernes formand Claus Hjortdal kan godt se idéen med at "give skolerne en hånd i ryggen", som han siger.

“Som landsfader på undervisningsområdet sender Mattias Tesfaye et signal om, at vi ikke accepterer antisemisme i skolerne, og det synes vi fra Skolelederforeningen sådan set er ok”, siger skoleledernes formand, Claus Hjortdal. 

Han vurderer ikke, at der er tale om et udbredt problem med antisemitisme på de danske skoler, men afviser dog ikke, at der kan være skoler, der har udfordringer lokalt.

“Det som Mattias Tesfaye kommer ud med i dag, er en hånd i ryggen til lederne, når de skal tage samtalen med forældre og elever om, at det her accepterer vi ikke som samfund”, siger Claus Hjortdal, og tilføjer, 

“Vi er vant til at håndtere udfordringer med børn, der driller hinanden og er lidt hårde ved hinanden, men det her har lidt andre referencer, så der skal vi være skarpe”.