Adrenalinen pumper rundt i kroppen, mens eleverne følger de to gokarts med øjnene banen rundt. Benzindunsten hænger tungt i luften. Stærkt koncentrerede elever følger deres kammeraters kørsel. Indimellem er de totalt ukontaktbare og står bare med mobiltelefonen sat på stopur. Så lyder et brøl, et »fuck« eller et forløsende grin.

Skemaet viser matematik her onsdag eftermiddag, og det foregår altså på Albertslund Motorsports Center, hvor 8. klasses drenge fra Herstedvester Skole er i gang med undervisningen. Det er et forsøg under åben skole i forbindelse med folkeskolereformen.

Klassens piger var her i sidste uge i regnvejr, og historierne går om, hvordan de skred rundt, fordi banen var så våd. I dag skinner solen, og drengene er så klar. Det er fjerde gang, de er her, men første gang de får lov til at køre gokart.

»Dét der dufter af matematik«, siger lærer Peter Madsen med et grin. Han er vikar for klassen. Det er matematiklæreren og kommunens matematikvejleder, der har skruet forløbet sammen, og Niels Holm fra Albertslund Motorsports Center har stået for undervisning i kørsel af gokart. Han har stor erfaring og egen gokart, som hen mod slutningen af dagen pludselig bliver hevet frem, mens han selv tropper op i fuldt køreudstyr. Nu må han bare lige vise de drenge ... Og det gør han. De hurtigste af drengene kommer ned på 55 sekunder, men Niels Holm klarer samme strækning på 35 sekunder. Samtidig får han en af drengene til stille at forlade banen, fordi han ikke vil være derude sammen med superkøreren. Men imponerede er de.

»Var jeg hurtigst?«

Efter kørslen gør drengene tiderne op. De svinger mellem 0,55 og 3,32 minutter. En af opgaverne er at regne gennemsnitstiden ud. Nogle af dem taler om, at den hurtigste af dem kun var ti sekunder hurtigere end den hurtigste pige. De oplever det klart som nedtur.

»Var jeg den hurtigste?« spørger én ivrigt, mens han flår hjelmen af. Kevin Magnussen nævnes ofte denne eftermiddag.

»Ved du, at du var 0,09 minutter hurtigere end mig«, siger en dreng.

»Tag lige hjelmene af«, siger Niels Holm og forklarer smilende, at der sidder en kontakt på hovedet af eleverne, men når hjelmene er på, trykker den tilsyneladende kontakten ned og slukker, så de intet kan høre.

Med hjelmene i hænderne lytter drengene.

»I skal trille ude på banen, ikke køre ind i stenene, for de flytter sig ikke, og så ødelægger I kanten«, forklarer Niels Holm. En af drengene får stille at vide, at han skal klare sit eget og ikke blande sig i klassekammeraternes løb, så længe han ikke har styr på sit eget.

Mens eleverne kører to og to, står de andre og tager tid, skriver ned eller vandrer rastløst talende rundt, mens de venter på at skulle køre.

»Husk handskerne«, lyder det fra Niels Holm. På et tidspunkt vifter han en elev ind, fordi han har glemt at smække visiret på hjelmen ned.

Sjov matematik

De første tre gange på Albertlund Motorsports Center har eleverne lært regler, køreteknik, hvad de forskellige flag betyder, noget om sikkerhed og om maskinerne. De har målt banen op, set, hvor stor forskel der er, om man tager inderbanen i svingene eller yderbanen. Hvordan man kan spare på benzinen, er en anden opgave, eller hvor mange omdrejninger hjulet kører på en bane rundt.

De har gået rundt på værkstedet, mærket på maskinerne og selv skullet formulere matematikopgaver.

I alt er forløbet på fem gange. To timer per gang. Klubben har et center, hvor eleverne kan arbejde med deres computere, og desuden følger de op hjemme i klassen.

Matematikvejleder Karen Mikkelsen forklarer, at forløbet er planlagt ud fra, at nogle elever i udskolingen desværre mister lysten til matematik og også præsterer dårligt til afgangsprøverne. Matematikforløbet skal vise eleverne, at det kan være sjovt at have matematik, og at det er brugbar viden, man kan få i matematiktimen. Desuden gavner sådan et forløb klassens trivsel.

»Eleverne skal 'finde matematik' på værkstedet og formulere opgaver til hinanden. For i et matematikfagligt perspektiv at udvikle både deres sproglige og skriftlige kompetencer«, siger Karen Mikkelsen. Bagefter skal de arbejde med statistik. Det hele afsluttes med præsentationer af resultaterne i en rapport, mundtlig fremlæggelse eller måske billedreportage.

Niels Holm fortæller, at pigerne slet ikke ville hjem, da de var her sidste gang. På trods af meget glat bane og regn. De var jævnligt ude i græsset og dreje rundt i det glatte føre. I dag er drengene også ude i græsset et par gange, men det bliver aldrig til noget farligt, fordi der kun er to gokarts på banen ad gangen, og fordi de har fået indskærpet reglerne. Hvis én rækker en finger op, når køreren passerer tårnet, ved han, at han skal ind næste gang.

Hvor sidder bremsen?

»Normalt er vi ikke så meget uden for skolen, men det er rigtig sjovt at være her. Pigerne sagde også, at det var fedt. Ellers arbejder vi jo mest med matematikbogen«, forklarer drengene.

Ude ved banen venter en af dem på sin første tur. »Hvad for en er bremsen?« Han hvisker til kammeraten, der svarer og lavt tilføjer: »Det spurgte jeg også om, og vi må ikke køre, når vi ikke ved det«.

Forsigtigt trykker han speederen ned og futter ud på banen.

En af kørerne kommer ind i græsset. Han stopper, ser sig omkring, hopper ud og hiver gokarten ud på banen igen. Hopper ind og kører. Helt efter reglerne, noterer lærer og gokartinstruktør oppe ved tårnet sammen med tidstagerne.

»Vi kan nå en tur mere. Vær klar, når de kommer ind«. To drenge gør sig klar til at kaste sig ned i maskinerne, når de andre kommer ind.

»Det er sindssygt sjovt. Specielt når man giver den gas. Det er dér, man mærker det i kroppen«.

»Ja, vi elsker matematik«, griner en.