»Eleverne får en meget bedre undervisning, hvis vi samler dem på en stor skole. Det kan vi se på resultaterne fra store skoler«.

Argumentet går igen mange steder, når politikere vil nedlægge små skoler. Og det kommer til at ske i vidt omfang i den valgperiode, der lige er gået i gang, spår kommunalforskere. De bakkes op af flere kredse i DLF, som følger det lokalpolitiske liv tæt.

»Der er intet planlagt, men det vil ikke komme som den store overraskelse, hvis der lukkes to-tre skoler i denne byrådsperiode«, som Peter Venø, næstformand i Himmerlands Lærerkreds, udtrykker det i Folkeskolens årlige rundspørge om skolenedlæggelser.

Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole forholder sig neutralt til skolenedlæggelser. Men som professor i pædagogisk statistik ser han kritisk på de argumenter, mange politikere tyr til, når de skal forsvare, at de nedlægger små skoler.

»Der er ikke belæg for at sige, at store skoler underviser bedre end små. De store skoler ligger i store byer, hvor folk er rigere end i de små samfund. Derfor har skolerne et bedre elevgrundlag. Længere er den ikke«, siger Peter Allerup, der i næste uge taler om statistisk fup eller fakta på en konference, som den pædagogiske tænketank Sophia holder for at kvalificere debatten om skolenedlæggelser.

Tilhængere af store skoler argumenterer med, at lærerne bedre kan komme til at undervise i deres linjefag. Men derfor er det ikke sikkert, det bliver prioriteret, mener Peter Allerup. For mange andre faktorer spiller ind på fagfordelingen, og fleksibiliteten på en stor skole gør, at man lettere kan tage hensyn til den enkelte lærers personlige ønsker til skemaet. Det er da også kun hver fjerde lærer, som udelukkende underviser i sine linjefag, viser en DLF-undersøgelse fra efteråret 2009.

Til gengæld lyder det logisk, at lærerne på store skoler har flere kolleger at sparre med om deres fag.

»Der er typisk kun én matematiklærer i et lærerteam, men hvis skolen supplerer med fagteam, får han kolleger at drøfte sit fag med. Ingen ved dog, i hvilket omfang den rose bliver plukket«, siger professoren.

Man kender heller ikke til, hvordan det går med elevernes faglige udvikling, når to skoler er slået sammen.

»Set fra kommunernes side er det en overflødig akademisk diskussion, for skolen er nedlagt. Punktum«, siger Peter Allerup.

Småt er godt eller .

Fra den modsatte lejr - typisk forældrene fra den truede skole - hedder det, at småt er godt. Men det er der heller ikke statistisk belæg for.

»Ingen har kortlagt grundigt, hvordan eleverne har det set i forhold til skolens størrelse. Det er logisk, at alle lærere på små skoler kender hinanden, og at de kender alle elever. Derfor må vi formode, at mobning ikke er så udbredt, men vi ved meget lidt om det. Vi ved heller ikke, om små skoler i højere grad kan konstruere et godt læringsmiljø«, siger Peter Allerup.

Forældre argumenterer ofte med, at små skoler er mere rummelige, men her må man tage højde for, at der er forskellige mekanismer på små og store skoler, mener professoren.

»Der er måske større vilje til at løse problemerne i klassen på den lille skole, mens den store skole har en specialklasserække, og når knapperne er der, bruger man dem naturligvis. Forskellen mellem skolerne er styret af deres brug af de institutionelle muligheder«.

Gevinsten er kortsigtet

Tilbage står de økonomiske argumenter. Her savner Peter Allerup en grundig beregning af gevinsten ved at nedlægge små skoler.

»Jeg er sikker på, at kommunerne har regnet sig frem til, at det giver en gevinst på den korte bane. Men jeg tvivler på, at de medregner de langvarige konsekvenser for den lokale slagter, Brugsen og busdriften ud til de små samfund«.

Spørgsmålet er, om skoler bliver nedlagt, fordi landsbyen alligevel er ved at dø, eller om den dør på grund af den manglende skole.

»Det er altid en god diskussion, om hønen eller ægget kom først. Når det gælder skolenedlæggelser, tror jeg ikke, man kan dokumentere det ene eller det andet. Men lukker skolen, så har det i hvert fald konsekvenser for erhvervslivet. Derfor holder de små øer, der stadig har en skole, stædigt fast i den«.

Som Peter Allerup ser det, har politikerne ikke andre holdbare argumenter end den kortsigtede gevinst.

»Isoleret set er det naturligvis billigere at drive en skole med mange elever i klassen frem for to små skoler med få elever. Vedligehold af bygninger og græsslåning bliver også billigere per elev. Spørgsmålet er, om politikerne prioriterer stordriftsfordelene over de langsigtede konsekvenser«, siger Peter Allerup.

Læs nyheder fra konferencen »Skal skolen udvikles eller nedlægges?« i næste uge på folkeskolen.dk

Tårnby: Tårnbygårdsskolen (194 elever) nedlægges.

Gladsaxe: Bagsværd Skole (429) og Søndergård Skole (428) lægges sammen på to matrikler og flytter i nye bygninger i 2013.

Brøndby: Langbjergskolen (387) og Nørregårdsskolen (443) nedlægges. Brøndbyvester Skole (512) og Tjørnehøjskolen (500) lægges sammen på to adresser. Det samme sker for Søholtskolen (433) og Brøndby Strandskole (553). Lindelundsskolen (522) døbes om til Brøndbyøster Skole, og kommunen fortsætter med tre skoler i alt.

Allerød: Heldagsskolerne Tokkekøbskolen (13) og Kongevejsskolen (16) ligger på samme matrikel og samles under én ledelse.

Furesø: Byrådet havde besluttet at nedlægge Lille Værløse Skoles indskolingsspor i Jonstrup, men efter voldsomme protester bliver afdelingen bevaret.

Ishøj: Ishøj 10.-klasse-center (80) flytter ind på Gildbroskolen (570) til sommer. Politikerne glemte høringsperioden, så centret bliver først nedlagt som selvstændig skole i 2011.

Greve: Hundigeskolen (134) flytter ind på Gersagerskolen (219), og skolerne drives med fælles ledelse. Byrådet nåede ikke at lægge skolerne sammen til i år, men det sker i 2011.

Faxe: Spjellerup-Smerup Skole* (100) lægges sammen med Karise Skole (440) i sidstnævntes bygninger.

Holbæk: Børnehuset i Hagested (40) bliver en afdeling under Tuse Skole (597).

Odsherred: Nørre Asminderup Skole* (106) nedlægges.

Kerteminde: Skolen ved Noret i Munkebo (248), der i dag består af to afdelinger,

får nedlagt sin afdeling på Lindeøalleen.

Langeland: Rudkøbing Skole (410), Longelse Skole (93) og Skrøbelev Skole (125) lægges sammen i den nybyggede Ørstedskolen i Rudkøbing. Tullebølle Skole (126), Snøde Centralskole (124) og Hou Skole (90) flytter ligeledes sammen i nord. I syd fortsætter Humble Skole.

Haderslev: Hoptrup Skole (165) og Marstrup Skole (111) fungerer som én skole i dag. Til sommer lægges skolen sammen med Vilstrup Skole (118) til én skole på tre matrikler. 10.-klasse-centrene UUC i Vojens (84) og Skolen ved Kløften (125) i Haders­lev bliver til én skole på to matrikler.

Syddjurs: Bauneskolen (76) i Nimtofte, Ugelbølle Skole* (125) og Feldballe Skole* (120) nedlægges.

Ringkøbing: Ringkøbing Skole (284) og Rindum Skole (462) bliver til én skole på sidstnævntes adresse, men med navnet Ringkøbing Skole.

Rebild: Kirketerpskolen (44) og Sønderup Skole* (42) har fælles ledelse med Suldrup Skole (275). Til august bliver de til én skole på tre matrikler.

Jammerbugt: Brovst Skole (410) og Øland-Langeslund Skole (71/33) bliver til én skole på tre adresser.

Frederikshavn: Hørby Skole (106) og Dybvad Skole (244) lægges sammen til én skole på to matrikler. Det sker efter ansøgning fra skolebestyrelserne.

* Forældre planlægger at åbne en friskole.

Fremtidige skolenedlæggelser

Albertslund: Heldagsskolen Søndergårdsskolen (18) forventes nedlagt i 2011.

Nye skoler

København: Der åbner nye skoler i Ørestaden og i Sydhavnen i 2012.

Fredensborg: Asminderød Skole (385) blev lukket i foråret 2007 på grund af skimmelsvamp og holder nu til i otte pavilloner. I 2012 rykker skolen i nye bygninger.

Faxe: Svalebækskolen (140), Lysholm Skole (238) og Grøndalsskolen (158) i Haslev lægges sammen i 2012 og flytter ind i en nybygget skole i 2013.

Herning: Tjørring Skole (195) og Snejbjerg Skole (394) flytter i nye bygninger i henholdsvis 2011 og 2012.

Kilde: Lærerkredsene i DLF