Ombudsmand: Skoler glemmer retssikkerheden ved bortvisning

Ombudsmanden bad sidste år Undervisningsministeriet undersøge, hvorfor skoleledere tilsyneladende ikke altid overholdt reglerne om notatpligt, partshøring og begrundelse, når de - en sjælden gang - greb til alvorlige disciplinære foranstaltninger. Ministeriet har derfor fået undersøgt brugen af de disciplinære foranstaltninger og skoleledernes kendskab til reglerne for blandt andet høring af forældrene.

70 procent af de 200 repræsentativt udvalgte skoleledere i undersøgelsen fortæller altså, at de har benyttet sig af muligheden for at udelukke en elev fra undervisningen i op til en uge. I langt mindre grad har de anvendt overflytning til en klasse på tilsvarende klassetrin på en anden skole (16 procent), overflytning til parallelklasse på samme skole (13 procent), og eftersidning (10 procent).

Undersøgelsen, gennemført af forskningsinstituttet Kora, viser også, at stort set alle skoleledere følger de forvaltningsretlige regler og principper. Ofte er de dog i tvivl om, hvornår de skal parthøre elevens forældre, hvad der skal stå i et notat, og om der findes bagatelgrænser for, hvornår forvaltningsloven gælder. Derfor nedsætter Undervisningsministeriet nu en arbejdsgruppe, der skal udarbejde vejledningsmateriale målrettet skolelederne. 

Hjortdal: Det er påfaldende mange

Gammeldags eftersidninger har ikke været brugt ret meget i folkeskolen i mange år, forklarer formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. I hverdagen er det en tur på kontoret eller i et AKT-tilbud eller lignende, der er det hurtige indgreb, når en elev ikke vil rette ind og ikke kan rummes i klassen. Og nu hvor skoledagene er blevet lange, er det blevet endnu mere meningsløst at forlænge dem med en eftersidning. Men at 70 procent af skolelederne har bedt forældrene holde eleven hjemme fra skole som disiplinær foranstaltning er mange, vurderer han.

"Det er påfaldende mange", siger Claus Hjortdal. "Men det er åbenbart nødvendigt - og det skyldes jo primært adfærdsproblemer. Det skyldes i hvert fald ikke, at man ikke har samtaler med forældrene, for vi har aldrig haft så mange samtaler med forældrene, fortæller både mine skolelederkolleger og også skolecheferne".

"Vi har fået flere i klasserne og dermed flere, der kan lave uro - og vi har også fået en lavere tolerance hos de øvrige forældre", siger Claus Hjortdal, der vurderer, at mange skoleledere også er blevet tydeligere om, hvad de vil finde sig i og ikke vil finde sig i.

"Skolerne gør et kæmpe arbejde for at få systermerne til at virke og få eleverne til at lære noget,. Men kravene vokser - skoledagen er blevet længere, og de skal lære et helt års pensum mere på de 10 år - det er et pres, og det er der nogle, der reagerer på. Det skal de selvfølgelig lære at håndtere, men på den måde er der nogle ting her og nu, som kan have været medvirkende til, at tallet er steget", siger Claus Hjortdal.