I 1800-tallet gik nordjyske Christen Kold rundt og byggede skoler, og i den forbindelse er han citeret for ordene: »Træd varsomt, her bliver mennesker til«.

Det er der grund til at minde om i de mange diskussioner om økonomi og produktion, som skoledebatten handler om i øjeblikket.

Folkeskolen befinder sig midt i en af de største ændringer i mange år. Overskrifterne lyder: 300 færre skoler, tusind færre lærere, nedlæggelse af små skoler, overbygningsskoler med satellit-skoler. Struktur, struktur, struktur.

Drivkraften er økonomi, og skolediskussionen er næsten blevet synonym med debatten om den kommunale økonomi. Og ingen kan jo være uenig i, at økonomien skal hænge sammen.

Men alle skulle tvinges til at løfte hovedet fra Excel-arkene og gå en tur hen til den nærmeste skole for at minde sig selv om, hvad det hele handler om.

På Bredagerskolen i Vejle går en elev, som lider af angst. Hver dag ankommer han sammen med sin mor til skolen, og hver dag går læreren, Torben Rasmussen, ned for at mødes med de to ved indgangen til skolen, så drengen kommer godt ind i AKT'en.

Men det er slut nu. Der er simpelthen ikke længere tid om morgenen, som det kan læses inde i bladet. Der er først plads til AKT-problemer efter klokken 10.

AKT, den kliniske forkortelse for adfærd, kontakt og trivsel, handler om børns liv.

Men det kan være svært at få øje på. Nu ligner skolerne mest en tegning af et lean-projekt. Her er det blot elever, der kommer ind i den ene ende, hvorefter de dirigeres videre til mellemstationer og ender på overbygningskolerne, før de sluses ud til ungdomsuddannelserne. Hvert skift betyder nye voksne, nye kammerater og ny skolevej.

Det er ikke nødvendigvis en katastrofe, men indgår der overhovedet nogle overvejelser?

De fem-ti år, det tager at få en ny struktur til at fungere, er en stor del af et menneskes barndom.

Samtidig siger anerkendte kommunalforskere, at den benchmarking, som viser forskellene på kommunernes udgifter inden for bestemte områder, forenkler og overser de specifikke forhold i den enkelte kommune. Derfor kan man ikke beregne besparelser ved at skære alle ind til gennemsnittet. Man er nødt til at se på det konkrete.

Det er ikke det samme, som at man ikke kan foretage ændringer. Det kan der endda være gode grunde til. Men det skal gennemtænkes og organiseres omhyggeligt i den konkrete sammenhæng, og gennem længere tid end det tager at gennemføre efterårsslagsmålene om det kommunale budget. For det kommer til at sætte sig afgørende spor.

Christen Kold skal også have sagt, at der skal tre ting til for at blive en stor mand: At kunne sige store ord, at kunne bruge tobak og spytte i bue. Mens den første færdighed stortrives, er de to sidste dyder gået af mode. Det er lige før, man ønsker sig dem tilbage. Det ville da tilføre lidt farver og blod til skoledebatten.

Hanne Birgitte Jørgensen, ansv. chefredaktør, hjo@dlf.org