Kim, Flemming og Johnny er alle lærere, som har
fortalt deres historie i fagbladet Folkeskolen om, hvordan de mistede jobbet, efter at elever og forældre havde beskyldt dem for overgreb mod børn. Danmarks Lærerforening har ført sager på vegne af dem og sikret dem alle en erstatning eller en godtgørelse, som ifølge DLF viser, at kommunerne har måttet erkende, at
der ikke var grundlag for at afskedige dem.
Advokat i Danmarks Lærerforening Camilla Bengtson oplever
oftere og oftere, at kommuner bortviser lærere øjeblikkeligt, hvis elever
anklager dem for vold eller anden grænseoverskridende adfærd. Den udvikling
skal stoppes, mener advokaten.
“Vi ser børn eller forældre, der kommer og klager over
noget. Så går arbejdsgiveren i panik. Så lægger man alene børnenes oplevelser
til grund for, at anklagerne er sande. Det er tydeligt, at der er sket en
udvikling, hvor kommunerne ikke formår at standse op og undersøge sagen og
samtidig tillægge lærerens forklaring værdi”, siger hun.
Men en sådan udvikling oplever KL slet ikke, fortæller juridisk
chef i KL Pernille Christensen i et skriftligt svar til folkeskolen.dk.
”Vi kan ikke genkende det billede, der bliver tegnet.
Generelt handler kommunerne altid professionelt, sagligt og ordentligt i personalesager.
Det gælder ikke mindst i de sager, der er særligt vanskelige og følsomme, fordi
de eksempelvis handler om beskyldninger om vold eller krænkelser”.
Pernille Christensen oplyser, at når kommunerne behandler en
personalesag, har de et stort fokus på at tage de nødvendige hensyn til de
involverede medarbejdere.
”Sager om vold og krænkende adfærd er helt naturligt tit
genstand for meget opmærksomhed – både fra de berørte borgere og fra medierne.
Derfor oplever vi også, at kommunerne i sådanne sager er meget opmærksomme på
at undersøge sagerne grundigt og gribe dem rigtigt an. Også fordi, at andre
parter som eksempelvis politiet kan være involveret”.
Fælles retningslinjer ønskes
Folkeskolen har fulgt sagen om tidligere
lærer Johnny Reidar Pedersen, som fem år efter sin bortvisning netop har vundet en retssag mod Greve
Kommune. Med dommen har kommunen erkendt sit erstatningsansvar for de mén, Johnny
Reidar Pedersen har fået, da han blev uretmæssigt bortvist efter anklager om
seksuelle krænkelser mod elever. Politiet rejste ikke sigtelse, og en faglig
voldgift har afgjort, at bortvisningen var uberettiget.
NU HANDLER FAGBLADET FOLKESKOLEN
I
artikelserien Beskyldninger har Folkeskolen beskrevet, hvordan skoleleder og kommuner hurtigt skiller sig af med lærere, når forældre eller elever beskylder dem for magtanvendelse eller grænseoverskridende adfærd. Først efter langvarige sagsforløb hr de fået oprejsning i form af godtgørelse for uberettiget afskedigelse.
Nu
bringer Folkeskolen
skolens parter sammen for at løse problemet. Torsdag den 19. januar har vi inviteret formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, formand for Danske Skoleelever Marie Holt Hermansen og formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg til et fælles interview.
Opgaven er klar: Kan skolens parter formulere nogle fælles retningslinjer for, hvordan man reagerer, når forældre eller elever klager over en lærer, så både lærere og
elever beskyttes bedst muligt? Vi har naturligvis også inviteret skolens ejere, kommunerne. Men deres organisation, KL, har ikke ønsket at deltage.
Langt de fleste kommuner har vejledninger, som fortæller,
hvad man skal gøre, når der er mistanke om overgreb mod børn. Men kun i få kommuner er der i vejledningerne også opmærksomhed på, hvordan man beskytter de ansatte, som er under
mistanke.
Greve Kommune havde ikke før sagen om Johnny Reidar Pedersen
nedskrevet vejledninger, der skulle beskytte de ansatte. Men kommunaldirektør Anne-Sofie Degn fortæller, at sagen har ført til ændringer i Greve
Kommune.
”Vi lavede i 2020 en vejledning, som har til formål
at beskytte kommunens medarbejdere, når der opstår anklager af forskellig
karakter. Vejledningen blev netop lavet på baggrund af den tabte sag i den
faglige voldgift”, lyder det fra hende i et skriftligt svar til folkeskolen.dk.
KL: Intet behov for fælles retningslinjer
Johnny Reidar Pedersen
ønsker, at alle kommuner får retningslinjer, der sikrer, at kommunerne også er
opmærksomme på at beskytte medarbejdere i sager, hvor ansatte bliver anklaget
for krænkelser.
”Jeg håber virkelig, at
det her danner præcedens, så der ikke er andre, der bliver behandlet på samme
måde. Jeg håber, at der kommer retningslinjer for, hvordan kommuner behandler
medarbejdere i sådanne sager på landsplan”, siger Johnny Reidar Pedersen.
Men Pernille Christensen fortæller,
at KL ikke umiddelbart vil arbejde for at få landsdækkende retningslinjer.
”Vi har ikke udarbejdet egentlige anbefalinger, men i KL har
vi ved flere lejligheder over de senere år taget emnet op, når vi har haft
kommunernes personalejuridiske medarbejdere samlet. Det vil vi fortsat gøre, så
vi sikrer, at kommunerne altid er trygge ved at håndtere disse sager.”
Netop derfor ser hun ingen
grund til at arbejde for at få fælles retningslinjer med henblik på yderilgere beskyttelse af de ansatte.
”Som nævnt er kommunerne meget
opmærksomme på medarbejdernes rettigheder, når de håndterer personalesager.
Derfor tror jeg heller ikke, at det i praksis vil gøre nogen forskel”, lyder
det fra Pernille Christensen.
