Næstformand i DLF Dorte Lange kalder det uhørt arbejdsgiveradfærd, at Odense Kommune ikke følger Ligebehandlingsnævnets afgørelse og udbetaler pengene til lærerne.
Odense vil ikke udbetale erstatning til lærere for aldersdiskrimination
To lærere blev udsat for aldersdiskrimination, siger Ligebehandlingsnævnet og har tildelt dem hver en erstatning på 330.000 kroner fra Odense Kommune. Men Odense Kommune vil ikke anerkende afgørelserne og lærerne har ikke fået pengene. "Det er helt uhørt, at kommunen føler sig hævet over love og regler", siger DLF-næstformand Dorte Lange.
FORSKELSBEHANDLINGSLOVEN
§1. Ved forskelsbehandling forstås i dennelov enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund afrace, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuelorientering, alder, handicap eller national, social eller etniskoprindelse.
§ 2. En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandlelønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse,afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn-og arbejdsvilkår.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Vi skal have mulighed for at skille os af med lærere, hvis der er brug for nye kompetencer. Og så skal vi have de nye lærere ind på arbejdsmarkedet", lød det fra daværende børne- og ungerådmand i Odense Kommune Stina Willumsen til Fyens Stiftstidende i januar 2012, lige inden Odense meldte ud, hvor mange lærere, de ville afskedige på grund af besparelser og elevnedgang. Hun blev bakket op af kommunens skolechef Poul Anthoniussen, der sagde: "Og så er det for at sikre fornyelse og kvalitet og udnytte muligheden for at supplere personalesammensætningen. Vi vil sætte det bedste hold".
Odense vil fyre sig til det 'bedste hold'
82 lærere blev varslet afskediget i marts, og da Danmarks Lærerforening nærkiggede sagerne, viste det sig, at gruppen af afskedigede lærere over 55 år var tre gange så stor som andelen af +55-årige lærere i kommunen.
DLF har i samarbejde med Odense Lærerforening rejst sager ved Ligebehandlingsnævnet for 11 af lærerne og i starten af juli faldt dommene.
Aldersfordelingen var skæv på skolen
To af de 11 lærere har fået medhold i, at "Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at Odense Kommune afskedigede XX fra stillingen som lærer". I to andre sager har nævnet ikke kunne afgøre sagen, da der er brug for mundtlige vidneudsagn, hvilket Ligebehandlingsnævnet ikke arbejder med. I de øvrige sager vurderer nævnet ikke, at der er tale om forskelsbehandling.
Palle Skov Jensens fyring var aldersdiskrimination
Årsagen til, at netop disse to lærere har fået medhold, er aldersfordelingen af lærere på den skole, hvor de arbejdede. Politikernes udtalelser i medierne er ikke i sig selv nok til, at man kan tale om aldersdiskrimination.
"Når der imidlertid konkret ses på N Skole, var der 46 lærere under 50 år og 12 lærere på 50 år og derover. Omkring 1/5 af lærerne var således 50 år og derover. Fire ud af de seks medarbejdere, der blev indstillet til afskedigelse, var 50 år eller derover. Der blev således på N Skole afskediget en signifikant forholdsvis større andel af lærere på 50 år eller derover", lyder det i afgørelsen.
I DLF glæder man sig selvfølgelig over afgørelsen for de to lærere, som hver har fået tilkendt 330.000 kroner, som svarer til cirka ni måneders løn.
"Det er godt, at man kan vise, at det bliver vist for omverdenen, at der er foregået noget her, som er krænkende og diskriminerende for vores medlemmer. Så jeg er glad for, at vi har gjort en forskel", siger næstformand i DLF Dorte Lange.
Læs folkeskolen.dk's artikler fra Odense
DLF: Kommunerne er ikke hævet over loven
De to gange 330.000 skulle være udbetalt inden for 14 dage, efter afgørelsen faldt 25. juni, men lærerne har intet set til pengene. Det finder Dorte Lange oprørende.
"Det er fuldstændig uhørt og fuldstændig uset arbejdsgiveradfærd fra en kommune, at man negligerer og ignorerer en afgørelse fra en myndighed om ligebehandling. Det har vi heldigvis aldrig set før. At de ikke har udbetalt pengene er strengt, men det er jo principielt rystende, at en kommune fuldstændig ignorerer et nævns afgørelse på den måde. Det er jo som om kommunerne er hævet over regler og love. Der må vi som samfund appellere til, at kommunerne skal agerer med ordentlig arbejdsgiveradfærd og følge afgørelserne".
Odense Kommunes advokat har meddelt, at kommunen er uenig.
"Ligebehandlingsnævnet har ved afgørelse af 25. juni 2015 fundet, at XX er berettiget til en godtgørelse. Odense Kommune er uenig i afgørelsen og agter derfor at indbringe sagen for domstolene. På denne baggrund vil det tilkendte godtgørelsesbeløb ikke blive betalt.
Ifølge advokat Peter Breum, som har kørt sagen for DLF, er Odenses reaktion bestemt ikke almindelig.
"Det er unormalt, at en kommune ikke bakker op om afgørelsen fra en offentlig myndighed. Det er uanstændigt, at kommunen vil prøve de ting".
Han forklarer, at han har henvendt sig til Ligebehandlingsnævnet på vegne af DLF og lærerne, og nævnet vil nu ifølge bestemmelserne stævne kommunen ved en domstol for at få pengene udbetalt til lærerne. I de to sager, hvor nævnet ikke har kunnet tage stilling, har Peter Breum stævnet kommunen og sagerne vil nu blive indbragt for de civile domstole.
Odense Kommune har efter mange henvendelser fra folkeskolen.dk meddelt, at man ikke ønsker at kommentere sagen.
Odense: Skolebestyrelser har selv skrevet kvalitetsrapport