At blive afskediget eller forflyttet er svært, men det er også vanskeligt at stå ved siden af som kollega og være hjælpsom.

Ofte munder det ud i hele tre kriser: Den i optakten, hvor man forbereder sig, og på hvad der vil ske, når prikkerunden kommer. Så er der selve den dag, hvor det sker, og endelig er der fasen bagefter, hvor alle skal agere i en ny virkelighed.

DLF holder en række regionale møder om fyringer, og det første fandt sted i Aalborg, hvor de indbudte kredsstyrelsesmedlemmer fik information om, hvordan man kan takle kriser. Hvordan reglerne for afskedigelser er rent juridisk, og hvordan den økonomiske situation i samfundet ser ud.

»Det er på en trist baggrund, vi er her«, indledte Per Sand Pedersen, formand for DLF's organisations- og arbejdsmiljøudvalg.

»Tilbage i al den tid, jeg kan huske, har vi ikke haft så mange afskedigelser på én gang, og de næste to år bliver desværre ikke bedre, ser det ud til«.

Vraget og i chok

»Tænk ikke på, hvad I kan gøre, hvis I oplever kolleger i krise på grund af afsked. Tænk på, hvad I skal gøre, når en kollega er i krise«, sagde Susanne Grove, der sammen med Merete Philip fra DLF's rådgivning om psykiske arbejdsmiljøproblemer fortalte om, hvordan et kriseforløb er: Man får et chok, når man bliver vraget af arbejdsgiveren. Bliver forvirret, træt, vred og ked af det.

»Man kan ikke finde ud af selv noget helt enkelt. Der kan være både fysiske og psykiske reaktioner. Nogle bliver vrede, andre går i panik eller griner hysterisk, og man er meget træt«, sagde Merete Philip.

Det er helt normale reaktioner på et chok, og DLF's socialrådgivere oplever ofte, at lærere efterlyser viden om kriser.

»Når vi kan kalde deres reaktion for en krise, falder der ofte en kampesten fra deres skuldre. At det er en normal reaktion, og at man kommer videre - det er en trøst«, fortsatte Susanne Grove.

Tid til at lytte

De 20 kredsstyrelsesmedlemmer blev bedt om at tale sammen to og to om egne erfaringer med kriser. Var der noget, du savnede? Var der noget, kolleger gjorde, som var rart? lød spørgsmålene.

»Man skal have tid til at lytte. Jeg oplever tit, at medlemmer har brug for at blive lyttet til og taget alvorligt. Jeg har også selv prøvet det, og det hjælper, når nogen lytter«, fortalte én.

Efter selve chokfasen kommer en reaktionsfase, der typisk varer fire til seks uger. Her oplever man for eksempel forvirring, fornægtelse, vrede, sløvhed, gråd og panik, og man er meget træt.

Herefter kommer reparationsfasen, der kan vare op til et år.

Deltagerne talte om betydningen af, at hjælpen kommer, når man har brug for det, som at lytte eller støtte med noget praktisk.

»Man skal også være opmærksom på egne grænser og nærhed. Man skal vide, hvornår og hvordan det er i orden at sige fra. Kolleger i krise er svære at have med at gøre. Der er både dem, der skælder ud, og dem, der græder«, forklarede Susanne Grove.

»Der kan jo også være dem, der bagefter kan sige, at forflyttelsen for to år siden er det bedste, der er hændt mig«, sagde et kredsstyrelsesmedlem.

Få sagt ordentligt farvel

Ikke bare den fyrede eller forflyttede lærer starter en ny epoke af sit liv. Det gør de tilbageblevne på skolen også.

»Enten man er blevet forflyttet eller afskediget, skal man sørge for at sige ordentligt farvel. At sygemelde sig er en dårlig idé. Der skal være et rigtigt farvel til dem, der forsvinder. Det hjælper dem til at komme ud af krisen, og de, der har mistet en kollega, har også brug for det. Vi hører tit om, hvor meget det har betydet«, sagde Merete Philip.

Nogle afskedigelser sker særlig kluntet. For eksempel Kirstine, der blev fyret efter 30 år og fik en liste med hjem med ledige stillinger i kommunen. Hun skulle inden klokken 8 næste morgen ringe på det job, som hun bedst kunne tænke sig. Men hvordan finder man ud af det, når man netop er blevet vraget og sidder alene derhjemme?

Hun valgte en skole ud og ringede. Her sagde skolelederen: »Hvor må det være svært for dig«.

»Endelig fik Kirstine omsorg og blev helt befippet. Men hun valgte jobbet. Flere dage senere viste det sig bare, at læreren i stillingen alligevel ikke rejste, så hun fik ikke jobbet og måtte i gang med listen igen«, sagde Susanne Grove.

Kredsstyrelsesmedlemmerne fik også at vide, at kredsen skal vurdere, om det er sagligt, når en kommune varsler afskedigelser af et vist antal lærere. Om der reelt er tale om arbejdsmangel i kommunen.

Nogle af deltagerne fandt ud af, at de skulle tilbage på kredskontoret for at arbejde med retningslinjer for forflyttelser og afskedigelser. De diskuterede juridiske spidsfindigheder, når det gælder skolelukninger og forflyttelser af lærere.

»Man taler altid om, hvor meget man kan spare ved at mindske sygefraværet, men har nogen egentlig regnet på, hvad et forhøjet sygefravær koster i forhold til besparelserne?« spurgte en af deltagerne.

»Jeg synes allerede nu, at jeg kan se et forhøjet sygefravær på skolerne«, tilføjede han.

Vigtigt for den afskedigede

- at komme fra arbejdet med værdighed

- at få støtte og omsorg

- at få psykologhjælp

- at vide, at man gerne må vende tilbage senere med nye spørgsmål

- at få sagt ordentligt farvel

»Når vi kan kalde deres reaktion for en krise, falder der ofte en kampesten fra deres skuldre. At det er en normal reaktion, og at man kommer videre - det er en trøst«. Socialrådgiver i DLF»Tænk ikke på, hvad I kan gøre, hvis I oplever kolleger i krise på grund af afsked. Tænk på, hvad I skal gøre, når en kollega er i krise«. Socialrådgiver i DLF