Debat

Et 360 graders eftersyn

Konsekvensen af et 360 graders eftersyn, spreder udflyning fra udkantsdanmark gennem Folkeskolens rejseholds anbefalinger til en bedre skole.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Min erfaring fra resultatet af projektet: verdens bedste folkeskole.




Konsekvensen af at følge en efterspørgsel af lærermangel i den Danske Folkeskole gav mig blod på tanden og søgte ind som sproglærerstuderende.
Jeg er ved at gennemføre den siste del af en læreruddannelse som meritlærer i sprog på dels Vordingborg(Engelsk) Seminar samt Roskilde Seminar(Tysk).

Det jeg ikke vidste den gang var at økonomien skulle ramme skolevæsenet og kommunekassen i bl.a. Vordingborg Kommune, hvilket vil gøre det sværere for mig at yde et godt stykke arbejde på en lokal nærliggende skole.
Jeg er nu nødt til at søge andre steder hen efter et job der svarer til det jeg er ved at uddanne mig til. For eksempel har de 15 ansøninger, jeg sendt afsted, en adresse med en køretid i gennemsnit på over en time, hver vej, vel at mærke.
De kommuner som søger lærere p.t. er Slagelse Kommune.
Slagelse Kommune har for to år siden lavet om på antallet af skoler og er nu kommet til det faktum at de igen søger 57 lærere, hvor de for to år siden fyrede 70 lærere. Vikarbudget og resourser fra fast personale har givet det de kunne i to år, nu kigger de med lys og lygte efter hjælp fra studerende som mig og/eller lignende.

Vordingborg har lige gennemført den samme udskillelse, eller besparelse med de konsekvenser som berører de fleste af befolkningen i Ny Vordingborg Kommune. Lærere, og ledere skal nu køre på tværs af kommunegrænsen, fordi de enten har sagt ja tak til den nye skolereform, eller fordi de er blevet fyret af samme grund. Elever kommer ikke til at cykle til skolen mere, da skolen kan komme til at ligge tilpas langt væk at eleven simpelt hen er nødt til at tage bussen for at overhoved nå det til tiden.
Vil jeg som lærer i en anden kommune få tid til forberedelse af undervisningstimerne?

Jeg kan godt forstå at folk synes at det er svære tider lige nu, men jeg tror ikke dette var ønsket med at lade Folkeskolens Rejseholds formål med at effektivisere og gøre den Danske Folkeskole til en af verdens bedste.
Når jeg gennemlæser de ti anbefalinger Folkeskolens Rejsehold fik statueret som forslag til forbedringer i 2010, har nu besparelserne i kommunen i 2012 gjort at jeg er nødt til at søge andre steder hen.

Spørsmålet er ligeledes det samme, er skolen blevet bedre eller har besparelserne stoppet udviklingen af en tanke om en bedre skole hvor eleverne lærer mere med flere elever i hver klasse og klasselærere der skal styre mere end de magter? Hvem sparer på hvad? Penge lige nu eller er tanken med besparelser at vi prøver vi på at løfte i fælledskab fra kun den ene side så at skolen tipper over af sig selv? Hvem tager sig af de børn der har brug for den vejledende hånd? Nåja, inklusion.

Inklusion er efter min overbevisning noget man ikke kan lære over et par timer og dem der har mest forstand på inklusion er ikke længere velkommen i Vordingborg skolevæsen. Nej pædagogerne er vist nok på vej ud. Jeg tænker på de forskellige sprog vi lært om på seminaret. At man skal kende til det faglige er ikke nok, vi skal som nye lærere, kunne tale med hinanden, på tværs af de faglige grænser som i mange år også berørt dem der er pædagogiskt fagligt uddannet. Ressourcecenter på Møn? Håber det bliver en realitet, og gerne med dem der er blevet varslet, og helst før de "smutter" til andre kommuner.

Måske lyder mine bekymringer lidt meget, men jeg ER bekymret. For mig og min familie, for den fraflytning der sker her på Møn, der startede med finanskrisen og nu denne skolereform. Folk søger da bolig tæt på by og skole, ikke at de skal færdes land og rige rundt for at komme på arbejde og i skole.

Med bekymret hilsen
Jonas Palm, lærerstuderende i Vordingborg og i Roskilde.


Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget