"Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år", skrev fagbladet Folkeskolen for nylig på baggrund af en undersøgelse blandt deltagerne i kapløbet om regeringens skole-præmiepulje, hvor skoler med lave afgangskarakterer kan få en årlig præmie på over en million kroner, hvis de højner antallet af elever, der får 4 i dansk og matematik. 

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år 

Det fik endnu en gang SF's undervisningsordfører Jacob Mark til at kritisere modellen:

"Vi har tidligere set, at en lignende model i for eksempel England også skabte teaching to the test, hvor man hele tiden øver sig på at gå op til prøven. Jeg tror ikke på, at børnene bliver dygtigere fagligt af kun at kunne det, der står i en test", lød det dengang fra Jacob Mark, som siden har spurgt undervisningsministeren til hendes holdning til det massive fokus på afgangsprøverne.

Nu har ministeren svaret. Hun kalder skolernes fokus på prøverne fornuftigt.

"Skolepuljen giver skolerne et ekstra incitament til at klæde eleverne godt på til prøverne. En god prøveoplevelse giver eleverne selvtillid og blod på tanden i forhold til deres videre færd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet Det er derfor fornuftigt og ukontroversielt, at man på skoler forbereder eleverne på at gå til folkeskolens prøver", svarer Merete Riisager.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie 

"Prøverne er en stor og vigtig begivenhed for de unge, og prøveforberedende aktiviteter har derfor altid været en del af udskolingen - også før skolepuljen. I arbejdet med at klæde eleverne på til prøven kan det give mening at træne selve prøvesituationen. Denne type indsats skal dog naturligvis ikke stå alene, hvilket heller ikke er tilfældet", fortsætter hun i svaret.

Riisager: Tidligere regeringer er ikke lykkedes

Jacob Mark er også bekymret for, om præmiepuljen indsnævrer undervisningen til dansk og matematik på bekostning af dannelsesaspektet samt andre fag og frygter, at skolerne flytter resurser fra de yngre klassetrin til afgangsklasserne for at højne karaktererne, og at eleverne føler sig presset. 

"Vi har en forpligtelse til at sikre, at alle børn forlader skolen med basale færdigheder i dansk og matematik", svarer Riisager.

"Hvis elevernes faglige niveau skal løftes, kræver det hårdt arbejde - både fra skolerne og eleverne selv. Med puljen stilles der krav, men eleverne skal ikke føle et ekstra pres som følge af muligheden for en præmie. Det er heller ikke hensigten, at indsatsen i udskolingen skal ske på bekostning af andre fag eller resurserne til indskolingen og mellemtrinnet".

"Skiftende regeringer er ikke lykkedes med at sikre et løft af det faglige niveau blandt de svageste elever. Derfor har regeringen, med skolepuljen præsenteret en ny tilgang til skoleudvikling. Metoden er ny, og derfor har vi også et behov for at blive klogere på effekterne af puljen - både de tilsigtede og utilsigtede", svarer Merete Riisager og peger på, at Trygfondens Børneforskningscenter skal evaluere præmiepuljen.

15 præmiepulje-skoler har fået hjælp af eksterne