Den uvildige undersøgelse af de mange beskyldninger om snyd og fifleri på Søndervangskolen igennem årene er i gang.

Medarbejderne har medvirket til fifleriet, og forklaringen er ifølge nuværende og tidligere ansatte, at ledelsen har styret med repressalier, manipulation, belønning og et generelt massivt fokus på elevernes karakterer.

Folkeskolen er i besiddelse af en mail fra ledelsen, som er med til at tegne et billede af noget af det pres, lærerne fortæller, at de har været underlagt.

Mailen er sendt til udskolingslærerne i eksamensperioden tilbage i 2018 - samme år, som forvaltningen første gang havde annonceret et skærpet tilsyn med skolens prøver. Et tilsyn, som forvaltningen overfor Styrelsen for Kvalitet og Undervisning (Stuk) for nylig erkendte aldrig fandt sted.

Lærere: Ledelsen styrer via frygt og belønning 

Og samme år, som skolen i øvrigt modtog en millionpræmie for elevernes karakterer i dansk og matematik i forbindelse med skolens deltagelse i daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens præmiepulje.

Status før sidste prøve

I 2018 havde skolen en enkelt afgangsklasse, og da mailen blev sendt til lærerne, manglede klassen én prøve.

Derfor havde skolens ledelse på det tidspunkt en fornemmelse af, hvad klassens karaktergennemsnit nogenlunde ville ende på. Et karakterresultat, som ledelsen bestemt ikke fandt tilfredsstillende - blev lærerne informeret om i klare vendinger.

"Selv med et gennemsnit på torsdagens + fredagens kommende eksamen på måske 7.0, da vil vi kun lande på et resultat lige på den anden side af 6.0. Det ser således ud til, at vi kommer til at bryde de sidste 7 års kontinuerlige opdrift ift. karaktergennemsnittet for vores skolevirksomhed - og i stedet går tilbage!", lød det indledende fra skolens viceleder i mailen.

Aarhus Kommune erkender manglende tilsyn med prøverne i 2018 - er klar til at betale præmiesum tilbage

"Dybt beklageligt og direkte mere end ærgerligt"

I mailen oplyser han, at målet var at nå højere end 2017- karaktergennemsnittet på 6,5. At det ikke så ud til at ville lykkes, kaldte vicelederen "direkte mere end ærgerligt":

"Det er dybt beklageligt og direkte mere end ærgerligt, at vi ikke synes at kunne foretage løftet. Det må kalde til individuel selvransagelse og yderligere tiltag ift. justering af vores arbejdsstruktur og yderligere tiltag", skrev vicelederen.

I mailen fremgår det også, at "i lyset af resultaterne" indkaldes de eksamensafholdende lærere til "individuel opfølgning på opnået resultater".

Lærere: Sådan hemmeligholdt Søndervangskolen snyd med ekstra tid

Kalder skolens arbejde "i en liga for selv"

Der er dog også ros i mailen, fordi resultaterne ved prøverne i dansk og matematik var gode nok til, at skolen ville få udbetalt 1,3 millioner kroner fra præmiepuljen.

"Dette er ekstremt godt klaret!! Det er samtidig noget, som viser, at meget af det, vi gør, virker, og er det rigtige - og er med til at placere det arbejde, vi gør, som i en liga for sig selv", lød det i mailen.

Udskolingslærerne blev videre informeret i mailen om, at faldet i karaktergennemsnittet skyldes "et 'drop-out' af enkelte fag/eksamener". Og at dette såkaldte 'drop-out' har stor betydning for skolens samlede resultat:

"Og vi 'lever' mestendels af dette samlede karakterniveau, til vi får vores elever til at være på et gennemsnitligt niveau", fremgår det videre af mailen med henvisning til ledelsens ambition om, at skolens karaktergennemsnit på sigt skal ligge på samme niveau som landsgennemsnittet.

Lærere på aarhusiansk successkole: Vi blev presset til at fuske 

Lærer svarede igen

Resultaterne fra de afsluttede prøver var vedhæftet mailen, og her fremgår det, at karaktergennemsnittet i udtræksfaget historie var klassens næstlaveste, kun undergået af elevernes snit ved læseprøven.

Klassens historielærer svarede den gang på vicelederens mail.

"Nu er det ikke for at indlede en lang diskussion, endsige for at gå i forsvar, men hvis der med det nydanske ord 'drop-out' skal forstås noget i retning af fiasko og herunder fx menes faget historie, så vil jeg som klassens historielærer gerne slå én ting fast: Klassen scorer gennemsnitligt højere til prøven, end de gør i gennemsnitligt standpunkt. Ikke meget, men lidt, og det er vel lige præcis det, der er meningen med begge; At standpunkt skal give et fingerpeg om, hvad eleven kan forvente til prøven".

Forsker har ikke tidligere set sådanne formuleringer på skrift

Professor i ledelse og socialpsykologi på DPU Dorthe Staunæs udgav tidligere i år sammen med en gruppe kolleger en bog om, hvordan man i skoleverdenen i højere og højere grad leder gennem data.

Dorthe Staunæs har set mange eksempler på, at lærernes arbejde i stigende grad evalueres og udvikles på baggrund af elevernes faglige resultater. Det undrer hende derfor ikke, når det er det, en skoles lærere bedømmes og belønnes på. Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete mail eller generelt om sagen om Søndervangskolen.

Ikke noget gyldent håndtryk til Rani Hørlyck - men 40.000 til karrierevejledning

Dorthe Staunæs fortæller, at hun i sin forskning har set en del eksempler på ledelser, der i meget klare vendinger forsøger at skabe forandring og chancelighed på baggrund af data.

"Det er helt legitimt, hvis man som leder beder lærerne om at overveje deres undervisningsmetoder og deres måde at klæde eleverne på til fx eksamenerne, hvis data viser nedgang. Men det kræver en samtale, hvor data aldrig bør udgøre et sandhedsvidne eller stå alene. Data er en anledning til at undre sig og til, at ledelse og lærere sammen undersøger, hvordan man kan udvikle undervisningen. Helt generelt bør det gøres i tillidsfulde fællesskaber, hvor man kan se og høre hinanden, og hvor ledelsen kan mærke og lede på stemningen".

Ifølge Dorthe Staunæs har skolernes mange data været medvirkende til at skabe en række nye udfordringer, selvom det ofte bliver udlagt som om, at data gør ledelse og skolens resultater mere gennemsigtige.

"Men det er forkert. Det er ikke nemmere at bruge data til ledelse. Man skal have sans for, at data gør mere, end de viser. Data skaber også undren, glæde og frustration, og det skal der ledes på igen. Der ligger en lang række etiske problematikker i at bruge data, som kræver mange og komplicerede overvejelser".

Folkeskolen har forgæves forsøgt at komme i kontakt med tidligere viceleder Martin Bernhard, som var afsender på mailen. 

Fortalte ikke tilsynsfolk om mistanken om eksamenssnyd