Kommune indsætter ’taskforce’ efter karakterchok: ”Det er rettidig omhu”
I en sjællandsk kommune har en markant nedgang i afgangskaraktererne fået kommunen til at indsætte en taskforce for at få styr på karaktererne. Lærerkreds advarer mod, at man pisker en stemning op.
Efter en målrettet indsats og fokus på faglighed har 9.
klasseeleverne i Ringsted Kommune fået bedre afgangskarakterer de senere år,
efter en årrække med dalende karakterer.
Annonce:
Flere to-lærertimer og
kompetenceudvikling var værktøjer, kommunen skruede op for, for at gøre
eleverne dygtigere. Og det virkede.
Derfor kom det som lidt af en overraskelse for skolechef Jesper Ulrich Jørgensen, da afgangskaraktererne for nylig
tikkede ind. Fra et samlet snit i 2022 på 7,5 til 6,55 i 2023.
Til sammenligning faldt landsgennemsnittet 'kun' med 0,3 procentpoint.
”Vi vidste godt, at det ikke ville blive prangende. For jeg har løbende talt med lederne om, at årgangens niveau i matematik og naturfag var lavere,
end det plejede. Men jeg blev godt nok overrasket over, at faldet var så
markant. Så jeg står med en ærgerlig følelse”, siger skolechefen.
Annonce:
Sådan er karaktererne dalet
Alle tre udskolingsskoler i Ringsted Kommune har haft en tilbagegang i karaktergennemsnittet.
Campusskolens gennemsnit er faldet fra 7,4 til 6,7. Vigersted Skoles gennemsnit er gået fra 8,7 til 6,8. Byskovskolens gennemsnit er gået fra 7,2 til 5,9.
Det samlede snit for Ringsted Kommune i de obligatoriske prøver var i 2022 på 7,5. Det er i år gået tilbage til 6,55.
Landsgennemsnittet er ligeledes faldet - dog kun med 0,3 til 7,4.
Kilde: Ringsted Kommune.
Det negative knæk i kurven har fået kommunen til at sætte en
taskforce-indsats i gang, der skal hjælpe skolerne med at styrke det faglige
niveau.
”Det betyder, at vi fra kommunalt hold iværksætter resurser og
sparring, som kan give skolerne det, de har behov for”, siger Jesper Ulrich Jørgensen og forklarer:
”Det kan være en
særlig type undervisning eller andet, men det er vigtigt at understrege, at det
er lederen og lærerne på den enkelte skole, der beslutter det. Taskforcen består
i, at vi stiller alle de resurser til rådighed, vi kan”, siger Jesper Ulrich
Jørgensen, der fortæller, at han har talt med skolelederne om mulige fremgangsmåder, og at han oplever klar motivation herfra.
”Lad os nu lige trække vejret”
Annonce:
Den lokale lærerformand i Ringsted Lise Vadsager undrede sig også, da hun så karaktererne.
Men hun har opfordret skolechefen til
ikke at sætte for meget nyt i gang som reaktion på karakternedgangen.
”Lad os nu lige trække vejret. Der kan være rigtig mange
årsager til det her fald, og det kan også være en tilfældighed. Så vi skal ikke
piske en stemning op om, at vores elever ikke gider eller kan klare sig godt”, siger Lise Vadsager.
Den lokale lærerformanden understreger dog, at hun er åben overfor at finde ud af, om der er en bestemt forklaring på årets resultat.
Annonce:
”Det er selvfølgelig en udvikling, vi skal være opmærksom
på, og derfor skal vi også være åbne for, hvor forklaringen er, før vi begynder
at ændre på alle mulige ting”, siger hun, der ligesom Jesper Ulrich Jørgensen beretter om et godt samarbejde på tværs.
"Lærerne løber hurtigt nok i forvejen"
For lærerformanden er det vigtigt, at taskforcen ikke skaber et
overdrevent fokus på karakterræs.
”Jeg frygter, at der kommer et stort pres på både lærere og
elever, som jeg ikke tror er vejen frem. Vi skal ikke have mere test og kontrol,
for lærerne løber hurtigt nok i forvejen”.
Annonce:
Skolechefen fortæller, at taskforcen, trods hvad navnet måske antyder, ikke handler om at
piske eller overvåge skolerne.
”Jeg forstår fuldstændig Lises bekymring, og det her skal
ikke handle om at lave flere test, flere skriftlige opgaver og mere
stillesiddende undervisning”, siger Jesper Ulrich Jørgensen.
”Det handler om at hjælpe den enkelte skole med, lige præcis det de har brug for, om det er mere støtte til enkelte elever
eller kompetenceudvikling til lærere”, forklarer han.
Ifølge skolechefen vil det være at gøre kommunens kommende årgange en bjørnetjeneste, hvis kommunen ikke nu satte sig for at søge en forklaring.
”Man kunne sige: Okay, måske er det bare tilfældigt, at
denne her årgang har klaret sig dårligere, men hvad hvis det ikke er? Så gør vi
de næste årgange en bjørnetjeneste ved bare at lade stå til. For mig er det
rettidig omhu at sætte ind, som vi gør nu”, siger Jesper Ulrich Jørgensen.
Ret fokus på strukturer
Lise Vadsager peger på, at man bør kigge på nogle strukturelle
udfordringer, som fx at andelen af uddannede lærere i Ringsted er lavere end
landsgennemsnittet.
”Jeg har opfordret skolechefen
til at rette fokus derhen. God undervisning kræver gode, uddannede lærere, og
den årgang har muligvis oplevet for mange personaleskift. Jeg ved det ikke, men
jeg tænker, at det kan være en forklaring”.
Lise Vadsager nævner også, at kommunen også har en af landets højeste andele af elever, der går på en fri- eller privatskole. Omkring 30 procent af børnene i Ringsted går på fri-
eller privatskole.
Selvom friskolerne i Ringsted - ligesom på landsplan - har et noget højere
gennemsnit end folkeskolerne - nemlig 8.3 - har Jesper Ulrich Jørgensen ikke en opfattelse af, at de gør noget mere
rigtigt på friskolerne, end de gør på folkeskolerne.
”Det er klart, der er en anden elevsammensætning. Men altså,
lærerne er lige så dygtige her som på friskolerne, så mit fokus er ikke dér.
Det er et vilkår, at der er en høj friskoleprocent i Ringsted og ikke noget, vi skal undskylde eller forklare os med”.
Udover nedadgående afgangskarakterer er trivslen også
dalende i Ringsted Kommune, påpeger den lokale lærerformand.
”Det er ikke helt uinteressant, at trivselstallene er
dalende. Skal vi være mere opmærksomme på tempoet, og at vi ikke skynder
eleverne igennem skolen? Har vi haft for meget fokus på faglighed og for lidt
på fællesskab? Årgangen har jo været hårdt ramt af corona, så der kan være en
forklaring der”, siger Lise Vadsager.
Den forklaring er skolechefen ikke helt enig i.
”Det er ikke sådan, at et overfokus på faglighed har været
på bekostning af trivslen. Det er selvfølgelig ikke rart, at trivslen går ned,
men den er faktisk dalet mindre her, end den er på landsplan. Så selvom der
altid er grund til at have fokus på trivslen, så synes jeg ikke, det er den
oplagte forklaring”, siger Jesper Ulrich Jørgensen.