9.229 elever trak kristendomskundskab til afgangsprøven i 9. klasse - og 28 procent af dem scorede et 12-tal.
Foto: Emilie Palm Olesen
Elever i kristendomskundskab blev topscorere med 12-taller
Flere end hver fjerde 9. klasses elev, der gik op til sommerens afgangsprøve i kristendomskundskab, opnåede den bedst mulige bedømmelse og fik 12. Det skyldes, at det lykkes at gøre faget virkelighedsnært for eleverne, mener religionslærernes formand.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hele 28 procent af de elever, der landet over gik op til udtræksprøven kristendomskundskab ved sommerens afgangsprøver i folkeskolen, opnåede topkarakteren 12.
Dermed blev eleverne i kristendomskundskab de absolutte topscorere ved folkeskolens afgangsprøver - foran mundtlig dansk og mundtlig engelsk, hvor henholdsvis 27 og 26 procent af eleverne scorede 12.
Det viser en kulegravning, som folkeskolen.dk har foretaget af Undervisningsministeriets netop offentliggjorte tal med karakterer og karaktergennemsnit fra folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse. Samlet set tegnede eleverne i kristendomskundskab sig også for det højeste karaktergennemsnit på 7,9 - fuldstændig på linje med mundtlig dansk og mundtlig engelsk.
138 elever fik 0
I alt 9.229 elever trak kristendomskundskab, og heraf præsterede ikke færre end 2.572 så godt, at det blev takseret til et 12-tal. 1.972 elever opnåede et 10-tal, mens fire elever i den anden ende af skalaen måtte tage til takke med et -3. 138 elever fik 0.
Folkeskolen.dk har spurgt formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, om han har en forklaring på, at eleverne præsterede så imponerende i kristendomskundskab.
"Hvis jeg skal give et skud fra hoften, så er forklaringen, at det efterhånden er lykkedes at få beskrevet et fag og et bud på, hvad god religionsundervisning er, som gør det, der står i folkeskoleloven - nemlig tager udgangspunkt i elevernes behov og forudsætninger. Ved at der i faghæftet lægges op til, at man tager sit afsæt i det kompetenceområde, der hedder livsfilosofi og etik, så bliver det man arbejder med virkelighedsnært for eleverne", forklarer John Rydahl.
Og netop det virkelighedsnære i religionsundervisningen angår jo tilværelsens store spørgsmål, påpeger han - og fortsætter:
"Det vil sige, at her beskæftiger vi os med noget, der har stor relevans for eleverne. Derfor er interessen for faget, hvis det bliver lanceret på den rigtige måde, ganske, ganske stor. Og det afføder jo, at man sætter sig ind i stoffet. Og hvis det er sådan noget, der kommer til udtryk i et højt resultat, så er det jo skønt", siger religionslærernes formand.
Så meget svinger karaktererne fra kommune til kommune
Det samlede karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangseksamen var i skoleåret 2018/2019 på 7,4, og 15,8 procent af eleverne opnåede et gennemsnit på 10 eller derover. Det var nogenlunde på niveau med året før, fremgår det af tallene fra Undervisningsministeriet.
