8.b på Vangeboskolen i Søllerød sidder i et lokale, der primært består af spånplader og dyb koncentration. De 24 elever er i gang med en prøve-prøve i dansk stil. En velkendt diskorytme med plastikstrygere undslipper lige akkurat en af drengenes høretelefoner. På hans bærbare computers skærm fremtoner et klip fra videomekkaet YouTube. Eleven holder pause med Boney M's "Daddy Cool" i ørerne, et nummer fra 1976 og fra en tid, hvor de færreste havde drømt om, at man en dag skulle kunne bruge en stor vidensbank kaldet internettet under en terminsprøve. Ikke desto mindre var det lige præcis det, 8.b på Vangeboskolen gjorde torsdag formiddag.

Internet ved prøver ligner hverdagen "At have adgang til internettet under prøven synes meget naturligt for eleverne. Vi sagde ja, fordi vi synes, at det kun kan være den retning, vi skal gå, og vi ville gerne give vores 8. klasser mulighed for at deltage i forsøget, hvis det er det, de også skal opleve til afgangsprøven næste år", siger udskolingens afdelingsleder på Vangeboskolen Ingelise Tingdal Rasmussen.

"Vi skal have lært børnene at søge kvalificeret. Det er ikke mindst for at rette vores danskfaglige forberedelse i en prøve, at vi deltager. Normalt må faglæreren ikke være til stede under afgangsprøverne, men nu har vi netop sat dansklæreren på, for det er rigtig vigtigt, at det er dem, der går rundt dernede og observerer, hvad der fungerer, og hvor der er barrierer", tilføjer hun.

Ingelise Tingdal Rasmussen har sammen med dansklærer Lene Rasmussen været initiativtager til skolens deltagelse i Undervisningsministeriets forsøg med adgang til nettet under prøven i skriftlig fremstilling. Det er dermed også dem, der har stået for den løbende kontakt med opgavekommissionen.

Tiden er et toægget sværd De to kolleger deltog i et møde med resten af de 18 forsøgsskoler for tre måneder siden. I begyndelsen af maj blev Ann Preisler, der også er dansklærer i 8. klasse, inddraget for at finde en mulig dato for prøve-prøverne. Eleverne fik først besked om muligheden for at gå på nettet to uger før prøven. Ifølge Ann Preisler har de fleste elever taget godt i mod forsøget - også selvom hverken hun eller eleverne har haft megen tid til at forberede sig.

"Der var mange, der bare googlede. For eksempel var der nogle, der googlede 'anmeldelser' og kom ind på politiets hjemmeside. De elever, der altid er stærke, klarede det godt ved at være nysgerrige og gøre det lidt mere perfekt eller kritisk ved at stikke et spadestik dybere. Her så jeg ved de lidt svagere elever, at de kom til at skøjte rundt på forskellige hjemmesider. Den kritiske tilgang til nettet er det mest de stærke elever, der har. Hvis jeg havde vidst, at vi skulle deltage for et halvt år siden, så tror jeg, jeg ville kunne have klædt eleverne bedre på med nyttige hjemmesider", siger Ann Preisler.

De forbudte digitale smutveje Med muligheden for at søge viden på nettet kommer også muligheden for at kopiere den uden at angive, at det altså ikke lige i det tilfælde var én selv, der havde tænkt tanken først. Plagiat og lignende visdomstyveri har aldrig for alvor været en bekymring under de traditionelle afgangsprøver, men er med nettet i baghånden blot få tastetryk væk.

På Vangeboskolen har man valgt ikke at indføre en spærring på elevernes computere. Ifølge afdelingsleder Ingelise Tingdal Rasmussen skyldes det en stor tillid til eleverne. Ann Preisler deler tilliden og mener samtidig, at det især drejer sig om at motivere eleverne til at ville stå på egne ben.

"Hvor meget skal jeg gå op i at tjekke, om eleverne har copy-pastet? Nu er muligheden der bare lige for, hvor man før ikke havde adgang til den snydemulighed. Jeg ved da, at det vil være fristende for nogen, men hvordan flytter man fokus fra, at det er fristende, til at man har lyst til at præstere selv? Man håber og tror altid på eleverne, men man ved jo også, at hvis der er nogen, hvor klappen går ned, og de er bekymrede for, om de nu kan få den karakter, de drømmer om, så kan det jo godt være en for stor fristelse", siger hun.

Intet net, ingen mening Tilbage i det forvandlede naturvidenskabslokale er de sidste inciterende diskotoner døet ud efter to dages intensitet. Printerlarmen er afløst af småsnakken fra de to synligt lettede udskolingselever Emma Nielsen og Christoffer Rossing fra 8.b, der få minutter forinden kunne klappe deres medbragte computere sammen - i hvert fald for nu.

"Det er lidt det samme som at sidde og skrive en stil derhjemme, bortset fra at vi ikke måtte kommunikere med andre over nettet. Jeg synes, det var en lidt befriende måde at lave et slavearbejde på", siger Emma Nielsen.

Christoffer Rossing er enig. Han mener, at det virker helt meningsløst ikke at benytte sig af internettet i en tid, hvor man er på det så godt som døgnet rundt.

"Hvorfor skulle vi i en prøvesituation blive låst væk fra det, vi ellers altid har? Der er vel ikke nogen grund til, at vi skal sidde fast i 80'erne eller 90'erne? Jeg synes, at når vi har så godt et værktøj, er der ingen grund til at opdrage os til ikke at bruge det", siger han.

Fordele og ulemper ved selvstændighed Både Emma Nielsen og Christoffer Rossing er klar over internettets åbenlyse muligheder for at låne andres tanker. Christoffer tror dog alligevel, at det oftest er ønsket om selvstændighed, der vinder over dovenskaben og desperationen.

"Det er fristende bare at copy-paste, men jeg tror også, at man gerne vil have, at det er noget, man har lavet selv. Hvis nu vi siger, at jeg kopierer et eller andet og får 12 for det, så ved jeg jo godt, at det ikke er mit 12-tal", siger Christoffer Rossing.

Der er altså point at hente, hvis man forstår at benytte sig aktivt af nettets muligheder frem for at stole blindt og forfølge ethvert spor. Ligesom dansklærer Ann Preisler mener eleverne alligevel, at den store informationsmængde kan give bagslag for de elever, der i forvejen har svært ved at stå på de ben, der er påkrævede midt i al friheden.

"Man går vel ud fra, at besvarelserne bliver bedømt hårdere, fordi du har adgang til nettet. Så hvis du er dårlig til nettet, så får du høvl, fordi så får du bare minuspoint, som du nok ellers ikke ville have fået, fordi du ikke rigtig brugte nettet, og din opgave derfor ikke var det meget bedre", siger Christoffer Rossing.

Arbejdet med at indføre adgang til internettet ved afgangsprøven i dansk stil har været undervejs siden 2010. Opgavekommissionen mødes igen i juni, hvor alle elever og tilknyttede lærere på de 18 forsøgsskoler har evalueret forsøgene. Forsøgene er foreløbig afgrænset til indeværende skoleår.

Forsøg: 8.-klasser får adgang til nettet under skriftlig dansk-prøve