Naturfagsprøven: Lav uddybende spørgsmål ud fra konkrete figurer

Med den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i sigte, er opgaven med at udarbejde de såkaldte uddybende spørgsmål til hver gruppe af elever øverst på naturfagslærernes to-do-liste.

Her er mine tips til, hvordan man kan gribe arbejdet an:

● Find konkrete figurer

● Lad spørgsmålene springe ud af figurerne

● Brug en skabelon

Giv eleverne noget konkret mellem hænderne

Hvis de uddybende spørgsmål formuleres med udgangspunkt i en konkret figur eller et specifikt fysisk materiale, har eleverne dét at “gøre noget” ud fra, når vi lader dem alene tilbage ved eget prøvebord for at gå til den næste gruppe under eksaminationen.

Et konkret fysisk materiale kan fx være to vandprøver ledsaget af en formulering som: “Design en undersøgelse, hvor I kan finde ud af, hvilken vandprøve der er fra havet, og hvilken der er fra søen. Formulér en hypotese for undersøgelsen og forklar jeres overvejelser.”

Jeg lykkedes med at lave uddybende spørgsmål med fokus på undersøgelseskompetence ved at bruge figurer i en bred forstand. Det kan være artikeluddrag, grafer, infografikker, fotos eller lignende.

Find eksempler til inspiration

Jeg har lagt ni eksempler fra prøven sidste år på astra.dk, hvor de uddybende spørgsmål er opbygget på denne måde:

● Til hver elev/gruppe er der tre spørgsmål: Et med fokus på undersøgelse, et med fokus på modellering og et med fokus på enten perspektivering eller kommunikation.

● Til hvert spørgsmål følger en figur, et artikeluddrag, et billede eller en infografik, så eleverne har noget konkret at gå ud fra.

Det eksplicitte fokus på kompetenceområderne undersøgelse, modellering og perspektivering eller kommunikation gør det let for eksaminator(er) og censor at konferere om, hvilke(t) uddybende spørgsmål, der skal gives i den aktuelle prøvesituation: De drøfter hvilket kompetenceområde, den enkelte elev eller gruppe har vist mindst indenfor og vælger spørgsmålet, der har særligt fokus på netop det.

Find en skabelon på astra.dk her: Skabelon til uddybende spørgsmål.

Man vil nok bemærke, at mine uddybende spørgsmål strengt taget ikke er formuleret som spørgsmål – altså med spørgsmålstegn bagefter. Det er en smagssag, men min erfaring er, at det gør det tydeligt handlingsanvisende for eleverne, hvis man instruerer dem i bydeform: Gør dit, gør dat.

Spørgsmål eller spådom?

De uddybende spørgsmål er i og for sig en lidt besynderlig genre: Spørgsmålene udarbejdes på forhånd af lærerne ud fra den viden, man har om, hvad den enkelte gruppe af elever forventes at komme ind på – og navnlig hvad man tror, de ikke vil komme ind på, som det derfor kan være meningsfuldt at stille spørgsmål til.

Altså en slags spådom på spørgsmålsform.

Vi kan hver især have mange holdninger til, om det er nødvendigt med denne slags spørgsmål, men faktum er, at vi skal forberede uddybende spørgsmål, og der skal stilles sådanne undervejs i prøven. Og da formålet med de uddybende spørgsmål dels er, at eleverne har noget meningsfuldt at være beskæftiget med, mens eksaminator(er) og censor er ved de andre elever til selve prøven, og dels at eleverne får lejlighed til at udvise naturfaglig kompetence ved at forholde sig til noget, de ikke har forberedt på forhånd, så kan vi lige lige så godt hjælpe eleverne til begge dele bedst muligt.

Min erfaring er, at det fungerer rigtig godt, når de uddybende spørgsmål giver eleverne noget konkret mellem hænderne.

Christina Frausing Binau er mangeårig konsulent i Astra, før det naturfagslærer gennem endnu flere år. Nu arbejder hun både i Astra og som biologilærer og naturfagsvejleder på en skole i københavnsområdet.