"For lave karakterer". "De dårligste karakterer". "Stadig helt i bund". 

Sådan var overskrifterne i JydskeVestkysten år efter år, når Undervisningsministeriet offentliggjorde folkeskolernes afgangskarakterer. Hver gang lå Haderslev Kommune blandt de allernederste på listen.  

Derfor var der stor begejstring i skoleforvaltningen i den sønderjyske kommune, da Børne- og Undervisningsministeriet kom med karaktererne fra sidste sommers eksamen. For her var årets snit højt nok til at placere kommunen i midten af landets 98 kommuner.

Kommunens relativt nytiltrådte skolechef Line Dudal Lauridsen peger på, at årsagen kan være, at kommunen har indført en række faglige handleplaner. Men før hun kommer nærmere ind på handleplanerne, har hun lige et forbehold, hun bliver nødt til at nævne:

”Vi skal passe meget på med at være for skråsikre på, hvad det er, der har virket. For årgange er forskellige med forskellige undervisere, hvilket er vigtige forbehold. Jeg hører også nogle af skolerne sige: 'Åh, kan vi nu holde niveauet til næste år’”, fortæller Line Dudal Lauridsen.

Faktisk er karakterhoppet – der i absolutte tal er et løft af det samlede gennemsnit på 0,6 karakterpoint – nærmest lidt ubelejligt, siger hun.

”Det havde på en måde været rarere, hvis forbedringen var sket i etaper. For nu kan det godt komme til at fylde, at man er bekymret for, om vi kan leve op til det”, siger skolechefen.

Hun fortæller, at 2023-eksamen var en særlig stor skuffelse for politikerne, for dér havde kun to kommuner et lavere karaktergennemsnit.

”Både de og vi sad med en følelse af, at præstationerne måtte kunne forbedres”, siger Line Dudal Lauridsen.

Farvel til læseferien

Beslutningen blev at lave en handleplan for dansk og matematik, der udstikker et fælles sprog og fokus for alle kommunens skoler. Det handler blandt andet om, at skolerne skal tage stilling til, hvordan de kan arbejde systematisk med data. Hvordan og hvor meget er op til skolerne selv.

Kommunen valgte også at afskaffe den traditionelle læseferie inden de mundtlige prøver, så tiden mellem sidste skoledag og de mundtlige afgangsprøver kaldes nu for den eksamensforberedende periode.

Her får eleverne et skema over, hvornår der er aktiviteter på skolen, de skal deltage i. Og det kan både være faglig undervisning og sociale aktiviteter.

”For nogle elever er det svært at skulle være derhjemme i halvanden måned. De bliver isoleret og ensomme. Så nogle af aktiviteterne er også, at man skal hen på skolen for at spille rundbold, se en film eller noget tredje at være fælles om”.

Skolerne bruger også denne periode på at forberede eleverne mere grundigt på, hvad det vil sige at gå til en afgangsprøve.

”Én af skolerne har lavet en video af, hvordan et eksamenslokale ser ud med grøn dug, og hvordan man sidder i lokalet. Alt sammen for at gøre det mere trygt og kendt, inden de sidder i situationen”.

Udover en kollektiv afskaffelse af læseferien har forvaltningen ikke lagt krav ned over skolerne, og derfor har skolerne også arbejdet meget forskelligt, fortæller skolechefen.

”Det er forskelligt, hvor systematisk skolerne arbejder med eksamensforberedelse. Nogle starter allerede i 8. klasse. Vi bruger i år på at udveksle erfaringer mellem skolerne”, siger hun.

Skolen med størst hop: ”Jeg vil ikke sige, at nu har vi bare knækket koden”

Ifølge skolechefen er Gram Skole den af kommunens skoler, der har udarbejdet den mest strukturerede plan frem mod afgangsprøverne. Skolen er samtidig også den, der har oplevet det største karakterhop siden forrige år med et løft på 1,4 karakterpoint.

Men ligesom skolechefen understreger skolens leder Majbrit Buciek Schmidt, at det er vigtigt at være påpasselig med at lægge for meget i resultatet.

Skole under tilsyn fik alle elever til at bestå: Sådan gjorde de

”Vi har ét spor, så der skal ikke ret meget til for, at vores resultater svinger ret kraftigt. Så jeg vil ikke sige, at nu har vi bare knækket koden, og at resultatet fra i år nu er vores baseline”, siger hun.

Men hun er overbevist om, at skolen har sat gang i flere gode initiativer. Egentlig er hun mest stolt af en række tiltag, der har skabt bedre synergi op igennem elevernes samlede skoleliv, men skolen har også indført, hvad de kalder en pakke af tiltag i 9. klasse.

Tager status på eleverne hver måned

Det indebærer blandt andet, at man har indført en struktur, hvor 9.-klasserne systematisk følger elevernes individuelle udvikling året igennem.

”En gang om måneden holder vi det, vi kalder for klassekonference. Her deltager klassens lærere, ledelsen og vores PLC, hvor vi tager en snak både om klasse- og individuelle tiltag, og vi drøfter, hvordan vi bedst bruger skolens vejledere”, fortæller Majbrit Buciek Schmidt.

Hovedfokus er på elevernes udvikling i dansk og matematik, men der kan også være fokus på andre fag, hvis lærerne bringer det på banen, fortæller hun.

Og når kalenderen viser januar, laver lærerne i samråd med eleverne også en individuel kalender til hver elev.

”Så ved de helt præcis, hvad der skal ske. Hvis du for eksempel har brug for et appwriter-kursus, kan du tydeligt se, hvilke timer det er, at du går på kursus, og hvornår du eksempelvis skal aflevere synops inden en prøve”, siger skolelederen.

Kalenderen får forældrene også adgang til, så de kan følge med i, hvornår der er deadline på diverse ting det sidste halve år. Ved skoleårets start har både elever og forældre desuden fået hver deres pjece, som skolen har lavet, der forklarer om de forestående afgangsprøver.

”I pjecen er der nogle lærere, der fx fortæller, hvordan det foregår, hvis man som elev har nogle særlige behov, og der er også et afsnit om de vigtigste datoer i 9. klasse”, siger Majbrit Buciek Schmidt.

Brugt tre år på at udvikle indsatser

Selvom skolen i år har kunnet notere sig et flot karakterløft, har man faktisk udviklet på indsatserne de seneste tre år. Og så er der inden for det seneste år for alvor kommet struktur på dem.

Hun fortæller, at skolen ad flere omgange har været under ministeriets kvalitetstilsyn. Og det er på baggrund af et samarbejde med ministeriets læringskonsulenter, at skolen indført flere af tiltagene.

”Vi blev opmærksomme på, at vi manglede en rød tråd i fagene op igennem skolen. Det vil sige, at man som indskolingslærer ved, hvad ens undervisning fører videre til, og hvis der sker noget med afgangsprøverne, hvad betyder det så for faget tidligere i elevernes skoleforløb”, forklarer hun.

Konkret har det ført til, at skolen har lavet om på sine fagudvalg, så alle dansklærere eksempelvis er med i samme fagudvalg til forskel fra før, hvor udvalgene var opdelt i afdelinger, så dansklærerne i indskolingen fx havde deres eget fagudvalg.

”Her drøfter vi fx sprogvurderinger, når vi får nye elever ind i børnehaveklassen. Det hører udskolingslærerne så også om. Det er med til at skabe en tråd, som handler om, hvad er det for nogle børn, de senere modtager, når eleverne er blevet ældre”, forklarer dansklærer i indskolingen og lærernes tillidsrepræsentant Louise Jeppesen Cordes.

Den nye organisering har også åbnet for, at lærerne i deres fagudvalg kan tale om, hvad det mere overordnet er, at eleverne kommer med, og hvad det er, at de skal forberede dem på.

”Det kan være, at udskolingslærerne måske undrer sig over nogle specifikke faglige huller, som man kan tale om, eller hvis vi helt har brug for, at vi på nogle områder bør tænke anderledes didaktisk”, tilføjer Majbrit Buciek Schmidt.

Skolelederen fortæller også, at skolen så vidt muligt forsøger at sende samtlige faglærere afsted på eftermiddagskurser i stedet for, at det måske tidligere var enkelte lærere eller årgangsbestemt.

Vejledere har analyseret prøveresultaterne

Skolens vejledere har brugt tid på at analysere skolens tidligere elevers afgangsprøver. Formålet har været både at finde mønstre i, hvilke fejl eleverne typisk begår, og hvad de er særligt dygtige til.

”Det giver mulighed for, at fagudvalgene kan drøfte, hvad er det, vi har gjort, siden vi er rigtig dygtige her? Og er der noget af det, vi kan føre over til dér, hvor vi er mindre dygtige?”, forklarer Majbrit Buciek Schmidt.

Lave karakter ved læseprøven har ført til en gennemgående læseindsats på hele skolen, fortæller hun.

”Allerede i 1. og 2. klasse arbejder eleverne nu tre timer om ugen på små hold af fem-syv elever. Her arbejder de ud deres læseniveau og træner stavelsesdeling og afkodning”, siger lærer Louise Jeppsen Cordes.

Sammen med skolens læsevejledere har skolens dansklærere formet læseindsatserne hele vejen op igennem skolen.

”Her har vores vejledere sammen med fagudvalget drøftet, hvad vi skal gøre på de forskellige alderstrin, og hvad vi skal kalde det”, fortæller Majbrit Buciek Schmidt.