Mundtlighed skal ud, censorer skal ud, og tillid til lærerne skal ind. Det er kernen i en rapport fra en arbejdsgruppe, der har haft til opgave at finde ud af, hvordan prøve- og eksamenssystemet kan gøres bedre.

Gruppen, der er nedsat af Undervisningsministeriet, mener, at der bruges alt for mange resurser på det nuværende system. Derfor går den ind for skriftlige prøver og eksamener, der er billigere end de mundtlige, og den går ind for, at karakterer på eksamensbeviser i højere grad skal gives af underviseren alene.

»Et af målene med vores arbejde har været at undersøge, om der kan flyttes penge fra prøve- og eksamenssystemet over til at styrke kvaliteten i skolearbejdet. Det kan der ved at reducere antallet af mundtlige prøver. De er langt de mest resursekrævende«, siger udvalgets formand Christian Thune, der er tidligere direktør for Danmarks Evalueringsinstitut.

Et andet spareområde er censur.

I det eksisterende prøve- og eksamenssystem er der kontrol i form af censormedvirken ved afgivning af stort set hver eneste karakter. Tillid til, at læreren på egen hånd kan give den korrekte karakter, optræder som undtagelsen. Arbejdsgruppen foreslår, at der lægges mindre vægt på kontrol.

Intern bedømmelse

»Underviseren kan sagtens give karakterer på basis af afholdelse af interne prøver eller gennem løbende evaluering, herunder afholdelse af test. Men intern bedømmelse forudsætter, at prøver og eksamener foregår på skrift, så bedømmelsen sker på et objektivt grundlag. På den måde får eleverne bedre muligheder for at klage over bedømmelsen«, siger Christian Thune.

En lang række af de lande, som vi uddannelsesmæssigt sammenligner os med, har ikke mundtlige prøver og eksamen, men både i folkeskolen og i andre dele af uddannelsessystemet bliver der i en række fag sat stor pris på mundtlige eksamener.

I en situation, hvor skolerne generelt ikke synes, de har midler nok til at skabe kvalitet i undervisningen, kan det være en god idé at flytte midler fra et så dyrt eksamens- og prøvesystem, mener udvalgsformanden. Det argument køber Danmarks Lærerforening ikke.

»Vi synes, at prøver og eksamener skal afspejle den måde, skolen arbejder på, og ikke omvendt. Hvis det bliver omvendt, vil skolen blive bombet tilbage i forhold til de krav, der stilles til eleverne efter endt skolegang«, siger Dorte Lange, formand for DLF's skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Forkert retning

Færre mundtlige prøver og eksamener, mindre censur og udvikling af mere it-baserede prøveformer svarer ikke til de kvalifikationer, uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet efterspørger hos de unge.

»Vi har en undervisningsform i skolen, som underbygger udviklingen af den slags kvalifikationer. Den undervisningsform er mundtlig. Flere skriftlige prøver vil styre skolen i en forkert retning«, siger Dorte Lange.

Sammen med elevernes, forældrenes, pædagogernes og ledernes organisationer opfordrede DLF i november 2007 undervisningsministeren til at nedsætte en arbejdsgruppe, der utvunget kunne se på prøver og eksamener. Den opfordring gælder stadig.

»Vi vil gerne være med til at se på, hvordan man kan modernisere afgangsprøverne, sådan at de kommer til at afspejle den undervisning, som er i skolen, og de krav, som er i uddannelserne og i det arbejde, som de unge kommer til at beskæftige sig med, men det skal ske på en udogmatisk måde, så der ikke på forhånd bliver sagt ned med mundtlige prøver og nej til gruppeeksamen«, siger Dorte Lange.

Sjovt udgangspunkt

Hun mener, at det er et sjovt udgangspunkt at have, at man nedsætter en arbejdsgruppe, der har som mål at gøre folkeskolen billigere.

»Man skulle hellere se på, hvordan man øger kvaliteten i undervisning og i prøver og eksamener.

Der ligger kvalitet i at opretholde mundtlig eksamen. Prøver skal afspejle den måde, som vi underviser på. Det kan ikke nytte noget, at man skal op i noget andet end det, man er blevet undervist i«.

Hun falder ikke for argumentet om, at mundtlig eksamen næsten ikke findes i de lande, som vi sammenligner os med.

»Det er også et dansk fænomen, at vores elever er så efterspurgte, som de er, i forhold til problemløsende og kreative opgaver. Efterspørgslen skyldes, at vi ikke bare gør som alle andre«.

Udvalgets anbefaling af udvikling af it-baserede test og prøver er heller ikke Dorte Langes kop te.

It er et glimrende redskab, mener hun. Men en it-baseret prøve kan kun tage en meget lille del af elevernes færdigheder i betragtning. Drejer man vores prøver endnu mere over i retning af det it-baserede, indsnævrer vi det felt, som vi interesserer os for hos eleverne.

- mundtlige prøver og praktiske prøver kun anvendes, hvor det er nødvendigt i forhold til dokumentation af målopfyldelsen.

- skriftlige prøver i videst muligt omfang udformes centralt.

- gruppeprøver kun anvendes, hvor det er nødvendigt i forhold til dokumentation af målopfyldelsen.

- antallet af prøver i de enkelte uddannelser gennemgås med henblik på at vurdere, om omfanget af prøver og resurseanvendelsen er hensigtsmæssig.

- der gennemføres en undersøgelse af resurseforbruget til eksamen i forhold til forbruget af den samlede undervisning.

- der udarbejdes rettevejledninger til støtte for korrekt karaktergivning.

- censorkorpsene forankres uden for Undervisningsministeriet.

- det overvejes at indføre en form for autorisation af censorer.

- karakterer på eksamensbeviser gives i højere grad end i dag af underviseren.

- muligheden for at anvende it-baserede prøver i de enkelte uddannelser skal fortsat undersøges.

- der på kortere sigt igangsættes et udviklingsarbejde med henblik på at udvikle it-baserede prøver, der kan dokumentere færdigheder og faktuel viden. Det drejer sig om prøver, der kan erstatte en række skriftlige prøver som for eksempel færdighedsregning i grundskolen.

- et udviklingsarbejde igangsættes vedrørende udvikling af mere avancerede it-prøver.

Udvalget kommer i alt med 29 anbefalinger. Rapporten kan downloades fra www.uvm.dk