De jublede i 9.b, da de fik besked om, at de skal til afgangsprøve i geografi og historie og dermed ikke i hverken tysk eller fransk. Men i 9.a er stemningen mat, mens viceskoleleder på Kingoskolen i Slangerup Finn Olsen fortæller om datoer og regler. Nogle ser opgivende ud.

»Hvorfor er vi så uheldige. Hvorfor er det lige os?« lyder det fra et par af pigerne.

En gruppe fra a-klassen skal op i fransk, de fleste i tysk og enkelte i skriftlig engelsk. Og de skal alle op i geografi. Lidt glæde ses dog hos nogle, da de får at vide, at de har fri mellem prøverne.

Svært at stave på fransk

For Fie Pedersen fra 9.a var samfundsfag og geografi det højeste ønske. Men hun er ikke begejstret for franskprøven.

»De to første år, vi har haft fransk, har været rettet imod, at vi skulle op mundtligt, så det har gået os meget på, at vi skal op skriftligt. Det er svært at stave på fransk«, siger hun.

Dina Lebrinne fra 9.d er rigtig glad for, at det ikke er hende, der skal op i fransk.

»I den nye afgangsprøve skal man lytte, stave og skrive stil på fransk. Der er mange regler, så det er svært skriftligt. Lærerne synes også, at det er åndssvagt, at det er skriftligt«, fortæller Dina Lebrinne.

Hun skal op i biologi og historie og erklærer, at det skal hun nok klare.

Eleverne fortæller, at det har været en frustrerende periode op til i dag. De har været meget spændte. Først fik de at vide, at de ville få udtræksfagene 1. april, og så blev det udsat.

»Jeg har tænkt meget på det her i weekenden. Det har været frustrerende. Vi kan også mærke det på lærerne. Vi bliver mere nervøse, når lærerne er frustrerede«, mener Dina Lebrinne.

Mundtlig prøve er lettere

De nordsjællandske elever har haft et prøveoplæg i historie - om ligestilling. Men da det nærmest fungerede som en dansk stil, skulle man selv huske at få faget historie med i besvarelsen, fortæller pigerne.

»Hvis det var mundtligt, var det nemmere. I kristendom og historie kan man sige sin mening. Det er lettere at tale og diskutere med lærer og censor, men skriftligt er værre«, siger Fie Pedersen.

Og så har de kun haft historie og kristendom én time om ugen i 9. klasse, hvilket de er meget utilfredse over.

»Hvis de så bare havde sagt, at denne reform skulle gælde for dem, der er 7. klasse nu«, siger Dina Lebrinne.

Fie sukker over, at det nok kun er meget få elever, der møder op til fransktimerne frem til prøven.

Mads Frausig og Marianne Villadsen fra 9.b er glade. For at det ikke er dem, der skal op i tysk og fransk.

»Vi har jo troet, at det var mundtlig prøve, og nu er den skriftlig. Det har vi slet ikke øvet nok. Jeg vil hellere have min årskarakter, for jeg tror godt, at jeg kunne floppe lidt til eksamen«, mener Marianne Villadsen.

Mange test af elever

9.c's dansk- og engelsklærer Per Schantz har afprøvet nogle af de nye prøveformer som terminsprøver og konstaterer, at der er sat meget lidt tid af til den nye læseprøve i dansk - der skal læses for fuld skrue, hvis eleverne skal nå at besvare de tilhørende opgaver inden for den afsatte halve time.

Engelskprøven er endnu mere forandret. Den mundtlige prøve har fået elementer fra projektopgaven, så eleven i de sidste engelsktimer i 9. klasse forbereder et femminuttersoplæg om et selvvalgt emne inden for de temaer, klassen har opgivet.

»Det giver de stærke elever en stor mulighed for at brillere, så det er meget spændende«.

Ud over 9.c skal også de elever i 9.a, som ikke har tysk eller fransk, op i skriftlig engelsk:

»Det bliver svært for dem, som skal op i skriftlig engelsk, fordi de ikke har valgt tysk eller fransk - det er jo ofte nogle elever, der ikke er så sprogstærke«.

Per Schantz synes, at det har været meget vanskeligt at forberede eleverne til afgangsprøven, og han føler, at eleverne er blevet testet rigtig meget, fordi det har været nødvendigt at afprøve de nye eksamensformer.

»Eleverne har jo 1.000 spørgsmål, og jeg har selvfølgelig prøvet at afdramatisere det hele og få det ned i 'børnehøjde', men ofte har jeg måttet sige: 'Lige så snart jeg ved, hvad der skal ske, ved I det også'«.

»Jeg kan godt forstå, at eleverne og deres forældre tænker, at de er prøveklude«.

Dagbladet Politiken afslørede i 2003 store huller i gymnasieelevers geografiske viden, og året før havde en evaluering vist, at fag, der ikke er prøvefag, prioriteres lavt af elever, forældre og lærere. På den baggrund besluttede et folketingsflertal at gøre afgangsprøverne obligatoriske og at gøre alle obligatoriske fag bortset fra idræt til prøvefag. Undervisningsministeriet trækker lod om, hvilke klasser der skal op i hvilke fag.

For hver klasse udtrækkes ét fag fra den humanistiske faggruppe - skriftlig engelsk, tysk/fransk, kristendom, historie og samfundsfag - og ét fra den naturfaglige gruppe - biologi eller geografi. Sidst i januar blev det muligt at gennemføre prøver i tysk, fransk, kristendom, historie og samfundsfag som mundtlige, men de fleste skoler har valgt at gennemføre dem skriftligt i år.

Foruden udtræksprøverne skal 9. klasse til prøve i retstavning kombineret med den nye læseprøve, i skriftlig fremstilling, i færdighedsregning, matematisk problemløsning samt mundtlig engelsk, dansk og fysik/kemi.