I retskrivningsprøven læste lærerne en tekst højt om demokrati. Eleverne fik at vide, at vejen til vores demokrati er gået via lighedstanken hos Paulus og Luther og videre gennem nogle europæiske tænkere.

Lærer Maj Stillinger fra Københavns Kommunes Ungdomsskole var blandt de lærere, der læste teksten op. Hun beskylder regeringen for at bruge afgangsprøven til at føre en lusket kulturkamp.

»Var det ikke Luther, der mente, at bønderne skulle bøje nakken for herremanden, for han måtte være indsat af Gud? Og Paulus, der mente, at kvinder skulle tie i forsamlinger? Jeg har undervist i både historie og samfundsfag og har kristendom som linjefag, og jeg ville aldrig beskrive de to som nogle, der har med demokrati at gøre«, siger Maj Stillinger.

Teksten er problematisk

Belægget skal findes i demokratikanonen, hvor Paulus er med, fordi han sendte et brev til galaterne. Her står der intet om demokrati, men at alle mennesker er lige over for Gud. Teksten er med i kanonen, fordi kanonudvalget mener, at den kristne lighedstanke har haft betydning for udviklingen af et demokratisk lighedsbegreb.

»Det synspunkt er noget søgt. Paulus sagde på den ene side, at mennesket er en træl, og på den anden side, at mennesket er stillet frit over for Gud og for at yde noget over for andre mennesker. Jeg kan godt forstå, at Maj Stillinger undrer sig, for afgangsprøvens tekst gør det ikke klart, hvad sammenhængen er mellem Paulus og demokrati. Det er bare et postulat«, siger demokratiforsker og lektor Keld Skovmand fra læreruddannelsen i Odense.

Demokratiforsker og lektor Stefan Ting Graf fra læreruddannelsen i Odense siger:

»Vægten kunne lige så godt ligge på menneskerettigheder, og man kunne have henvist til klassiske demokratiteoretikere som Sokrates og Rousseau, selv om deres navne selvfølgelig er sværere at stave. Men Paulus og Luther er ikke teoretikere i demokrati«.