Kan det, vi skal arbejde med, bruges til afgangsprøven? Får det næste forløb indflydelse på karakteren? Den slags skal lærere rundtom i landet i højere grad til at forholde sig til, hvis og når karaktergennemsnittet fra folkeskolen i fremtiden bliver endnu mere afgørende for, hvilke ungdomsuddannelser eleverne kan komme ind på. Det forudser Tanja Miller, der er docent ved University College Nordjylland. Hun har tidligere skrevet ph.d. om karakterer i gymnasiet.

»I det øjeblik vi lader karaktererne få større indflydelse, vil det have indflydelse på dybdelæringen. Den overfladiske læring, der kan måles i en karakter, vil få større betydning end dannelse og dybdeforståelse. Det vil altså ændre forholdet mellem overfladelæring og dybdelæring«, siger Tanja Miller. Hun peger på, at folkeskolen blandt andet har projektopgaven, fordi eleverne skal lære at arbejde med udfordrende problemstillinger og selvstændig tænkning. Hun er bekymret for, om skolen vil fokusere mere på det, som kan måles og vejes med karakterkrav, fordi det er der, interessen vil gå hen.

Større fokus på karakterer kan dog have en positiv effekt på motivationen for nogle.

»For nogle elever giver det ydre motivation at kunne forbedre karakterer. Det giver en stor drive for nogle. Det er dog ikke alle elever, der har det sådan«, siger Tanja Miller.

Folkeskole dumper karakterkrav til gymnasiet 

Hvad er en karakter? Ideelt set er det udtryk for elevens objektive faglige standpunkt. Men virkeligheden er ifølge Tanja Miller noget mere broget end dette ideal.

»Karakterer er en sammensat størrelse. I mit hoved er karaktersystemet som en møntfod, hvor vi uddeler efter kulturel, social og faglig kapital«, siger Tanja Miller. Og det handler ikke bare om at være dygtig - det handler også om måden, eleven er dygtig på. Karakterforskningen peger på, at der er en stor social slagside, når karakterer bliver delt ud.

»Hver gang man begynder at sammenligne socioøkonomiske faktorer og karaktergennemsnit, finder man frem til, at der er langt større risiko for at klare sig dårligt, når man kommer fra et uddannelsesfremmed hjem«, siger Tanja Miller.

Tager karaktererne på sig

Karen Egedal Andreasen er lektor ved Institut for Pædagogik og Læring ved Aalborg Universitet. Hun har forsket i evalueringer i folkeskolen. Hun peger på, at jo større konsekvenser en evaluering har, des større betydning vil de få. Og hvis man arbejder med »summative evalueringsformer«, som er evalueringsformer, hvor bogstaver eller tal afspejler en præstation, vil det betyde noget for, hvordan man vurderer sig selv. Selvom en række faktorer påvirker karakterer - som også Tanja Miller beskrev - tager eleverne karakteren på sig.

»Det bliver en personificering af, hvad man har af evner og potentialer«, siger Karen Egedal Andreasen. Og det er ikke kun eleverne selv, der lader karakteren blive gældende for, hvad man kan. Også omverdenen og klassefællesskabet tager karakteren for pålydende.

»Det sætter sig fast hos forældre, lærere og andre, der forholder sig til karaktererne. Det er meget svært at undgå at blive påvirket af. Det betyder også meget i et klassefællesskab, hvor det kan være svært at undgå at vide, hvordan de andre bliver bedømt. Selvom man er en klasse, hvor den slags ikke betyder så meget, så kommer man til at vurdere sig selv op imod det. Det gælder også hjemme i familien, hvor søskende måske får bedre summative bedømmelser - det betyder noget for, hvordan man kommer til at opfatte sig selv«, siger Karen Egedal Andreasen.

Hun peger på, at de selvforståelser, eleverne etablerer som følge af karaktererne i grundskolen, ofte følger dem langt op gennem uddannelsessystemet.

Hvad mener du om forslaget til adgangskrav til gymnasiet? Lærer Chrstina Lønberg Sørensen