1 x 00, 1 x 02, 1 x 4, 1 x 7, 6 x 10, 12 x 12. Sådan faldt karaktererne, da jeg havde min 9. klasse til mundtlig afgangsprøve i historie. Det giver et gennemsnit på 9,9.

Det er en dygtig klasse, ingen tvivl om det. Altid klar til at tage fra og knokle med stoffet. Der har bare ikke været så meget at tage fra i de forløbne to år med folkeskolereformen i en hverdag kendetegnet ved utilstrækkelig forberedelsestid placeret i et strukturelt kaos.

Aldrig før har jeg leveret en så ringe undervisning. Aldrig før har jeg nået så lidt. Aldrig før har mine elever lært så lidt. Alligevel går de op og klarer sig rigtig godt. Hvordan hænger det sammen?

Det gør det ved, at Undervisningsministeriet har indført en karakterfremmende prøveform.

Tidligere trak eleverne et spørgsmål og risikerede at komme op i et hvilket som helst emne i det opgivne stof. De skulle derfor kunne det hele for at være rimelig sikker på at få en god karakter. Sådan er det ikke mere.

Under den nye prøveform får eleverne tildelt et overordnet emne ved lodtrækning. Inden for dette vælger de selv et delemne, som de skal eksamineres i, hvis faget bliver udtrukket.

Da udtræksfagene blev offentliggjort den 25. april, fik mine elever oplyst, at de skulle op i historie som deres sidste fag. Prøven var fastsat til 20.-21. juni. De havde således otte uger til at sætte sig ind i deres delemne og øve deres fremlæggelse.

De fleste elever kunne stoffet inden for deres respektive delemner på fingerspidserne. Men hvor meget ville holocaust-eleverne kunne have fortalt om Napoleonskrigene ekstemporalt, hvis de var blevet bedt om det?

Lur mig, om ikke konklusionen ligger klar: Karaktererne taler deres tydelige sprog - reformen er en succes!