Debat
Det er et problem, at eleverne ikke kan bruge stave- og grammatikkontrol ved de nye skriftlige prøver i engelsk, mener lærer Louise Villadsen Nielsen.
Privatfoto
Lærer: Nye regler ved skriftlige prøver er et febrilsk og ugennemtænkt modsvar
Undervisningsministeriets nye krav til de skriftlige prøver er ”fuldstændigt urimelige” og går især ud over elever med ordblindhed, skriver lærer Louise Villadsen Nielsen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I dag har
jeg mine elever til terminsprøve i engelsk. De sidder, lettere ængsteligt, og
gør deres bedste med at læse, lytte og skrive på engelsk. Jeg håber, de har
lært en masse og klarer sig godt, for engelsk er med sin lingua franca status
en vigtig nøgle til resten af verden, venskaber og videre uddannelse.
Mens mine
elever sidder til prøven, er jeg vred. Jeg er fagligt vred, for prøven i
skriftligt engelsk ændrer sig skævt og til det værre. Som et febrilsk modsvar
på den nye teknologi med digitale assistenter, som ChatGPT, har Børne- og
Undervisningsministeriets ekspertgruppe lavet retningslinjerne om til det værre og
introduceret et tekstfelt, uden stave- og grammatikkontrol.
Børne- og
Undervisningsministeriet påstår, at ”det nye tekstfelt skal sikre en mere
ligeværdig, retfærdig afprøvning af eleverne, fordi alle elever skriver deres
besvarelse i et system med samme funktionalitet og samme adgang til
hjælpemidler”.
I det nye tekstfelt er det ikke er
muligt at copy/paste og derved tage en digital assistents arbejde og præsentere
det som sit eget. Udover at skævvride forudsætningerne mellem ordblinde og
ikke-ordblinde elever er det fuldstændigt urimeligt
over for eleverne at ændre prøvekravene for sprogfagene, når det hverken har
været mål eller krav for sprogfagene i årene op til.
Skrivning – ikke
retstavning
Eleverne har indtil nu
kunne skrive i Word - et program, som langt de
fleste bruger i deres dagligdag til skriftligt arbejde. Word har den fordel, at
programmet sætter røde streger ved forkert stavede ord og blå streger ved nogle
grammatiske fejl – men ikke alle. Det er så op til eleverne at finde ud af at
rette deres fejl. For fejl er justerbar læring.
Fællesmål siger, at eleverne skal
have ”viden om stavning og tegnsætning på engelsk”, og at de skal kunne ”stave
med hjælpemidler og sætte tegn”. Eleverne vil stadig kunne bruge de
godkendte ordbøger, men hvordan ved man, at et ord er stavet forkert, hvis man
ikke ved, hvordan man staver til det?
Og nu tænker du måske - det er vel
fair nok, at man skal kunne stave på engelsk. Her er svaret - jo - til dels.
For i engelsk bliver eleverne ikke undervist i retstavning - de bliver
undervist i skrivning, typisk i Word, hvor stave/grammatikkontrol kan gøre
eleverne opmærksomme, hvis et ord er stavet forkert.
Rammer elever med
ordblindhed
De nye krav stiller særligt
elever med ordblindhed i en prekær situation, hvor deres støtte og hjælp fra
Word bliver taget fra dem. Det vil få negative konsekvenser for deres bedømmelse
og derved ansøgning og optagelse på ungdomsuddannelser. For ikke at snakke om
deres selvtillid og gåpåmod for at bruge skriftligt engelsk i fremtiden.
Det nye tekstfelt er
fuldstændigt urimeligt, særligt for eleverne med ordblindhed, for engelsk er
ikke et fonetisk sprog, hvor ord staves, som de lyder. Forskellen på too, to, og two, they, their
og they’re, eller flower og flour, er alle ord (homofoner) der
betyder meget forskellige ting, selvom de lyder ens. Men eleverne er ikke
blevet undervist efter stavning uden hjælpemidler, for det har ikke været et
krav fra ministeriet - og hvilken dialekt ville man
vælge som ”den rigtige” - britisk, amerikansk, australsk, canadisk?
Ugennemtænkt modsvar til
ChatGPT
De nye regler er kommet som febrilsk
og ugennemtænkt modsvar til ChatGPT, affødt af en frygt for at eleverne bruger digitale
assistenter til at producere deres tekst.
Den nye teknologi stiller nye
udfordringer i alle fag, også engelsk. Men i stedet for at tilpasse prøven til
verden, forbyde ChatGPT som man forbyder Google Translate, eller deaktivere
ChatGPT på skolernes netværk, så skal eleverne nu leve op til krav, de ikke er
blevet undervist efter, men som ministeriet i en forhastet hovsa-vending
præsenterer uden at have tjekket med deres egne krav, virkeligheden i skolerne,
eller verden udenfor elfenbenstårnet.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk