Mens de digitalt selvrettende opgaver fra i år er blevet obligatoriske i skriftlig engelsk, er der ikke så meget nyt under solen for de mundtlige prøver i faget.

Men der er som lærer også rigeligt at holde styr på i forvejen, hvis alle medvirkende til en eksamen skal have en god oplevelse og for elevernes vedkommende forhåbentlig også en passende karakter.

Folkeskolen.dk/engelsk samler her nogle af de råd, andre lærere har givet i blogindlæg på folkeskolen.dk og krydrer det med Undervisningsministeriets '7 skarpe til sproglæreren' - en lille skriv med råd til engelskprøverne.

Læs prøvevejledningen grundigt

Et godt råd til de fleste lærere - ikke kun sproglærere - kommer fra Janus Neumann, der er Folkeskolens historie- og samfundsfagsrådgiver. Han minder om, hvor vigtigt det er at læse prøvevejledningen. Grundigt.

"Der står alle de smådetaljer, som er væsentlige, for at eleverne får den bedste prøve, og at du som lærer kommer gennem prøven uden at snuble over forhindringer, der kunne have været undgået", skriver han i dette blogindlæg.

Skal du føre til prøve i kulturfag? Her får du 7 skarpe 

"Særligt i dit samarbejde med censor har det stor betydning, at du har styr på stumperne, så du og dine elever ikke kommer på glatis. Det giver en god fornemmelse at vide, at man har overblikket over prøven. Det modsatte skaber usikkerhed og lange prøvedage, fordi man hele tiden sidder på nåle. Mere end man gør i forvejen", lyder det fra Janus Neumann.

Overlad scenen til eleven under præsentationen af selvvalgt emne

I et andet indlæg minder Janus Neumann om, at det er vigtigt at huske, at det er elevernes prøve - i engelsk gælder det især de første fem minutter, der er hensat til selvvalgt emne.

"(...) der skal du kun bryde ind, hvis du har opklarende spørgsmål. Mange elever er nervøse, og risikerer at miste tråden, hvis de afbrydes for meget (...)", skriver han her:

Skal du føre til kulturfagsprøve for første gang? Så se her. Igen. 

Tag noter - og brug dem

Janus Neumann foreslår at tage godt med noter undervejs, så det bliver "lettere at tage afsæt til de lærerstillede spørgsmål og den videre drøftelse af problemstilling, kilder og spørgsmål", og fordi de kan bruges, når du skal argumentere for karaktergivningen.

Forbered rigeligt med spørgsmål

Han mener også, det er brugbart at have ekstra spørgsmål klar til en eksamen, så man ikke løber tør for spørgsmål undervejs, og det er Folkeskolens engelskrådgiver, Maria Roneklindt, enig med ham i - selvom hun sjældent har haft brug for dem.

"De første mange år lavede jeg et dokument med ekstraspørgsmål og noter til hvert af de lodtrukne spørgsmål. Jeg mindes aldrig at have brugt dem under selve prøven. Men det gav mig noget ro at vide, at jeg var forberedt, hvis jeg skulle risikere at gå i stå", skriver hun i et blogindlæg med otte konkrete tips til den uerfarne og lærere, der føler sig en smule rustne i at afholde mundtlig engelsk eksamen.

Er det første gang, du skal have elever til mundtlig engelsk afgangsprøve? 

Træk vejret og fortæl censor du er ny

Maria Roneklindt er også parat med råd til dig, der bliver nervøs til prøveafholdelsen.

"Træk vejret. Man må gerne være nervøs. Det var jeg selv dér for 10 år siden. Men husk på, at dine elever sikkert er endnu mere nervøse end dig. Fortæl dem, at det bliver hyggeligt. Og mind så dig selv om det samme bagefter", skriver hun.

Det kan være ifølge Maria Roneklindt være fint at fortælle censor, hvis du er ny og eventuelt har brug for, at vedkommende er lidt ekstra opmærksom og byder ind, hvis du går i stå.

Begynd forberedelsen i april

Maria Roneklindt anbefaler at være tidligt ude med forberedelsen til elevernes selvvalgte emne, som tager de første fem minutter af prøven. Selv sætter hun eleverne i gang med at lave dispositionerne i begyndelsen af april, så de kan nå at dem afleveret, før de skriftlige prøver går i gang.

"På den måde sikrer jeg mig, at jeg når det hele, selvom engelskprøven skulle risikere at være den første i rækken (af mundtlige prøver, red.)", skriver hun.

Eleverne skal demonstrere viden og kunne tale frit ud fra stikord

Hun minder om, at eleverne skal klædes på til også at komme ind på historie, kultur og samfundsforhold i den del af prøven, der er afsat til det selvvalgte tema. Og så mener hun, at for mange elever lærer deres oplæg udenad.

"Det bliver meget skriftsprogsagtigt og ikke mindst kedeligt at lytte til. Bed dine elever om at øve at tale frit ud fra stikord. Dan f.eks. grupper i klassen, hvor de øver sammen", lyder opfordringen.

I Marias indlæg kan du i øvrigt finde forslag til temaer til selvvalgt emne foruden hendes tekstopgivelser for 2019.

Lav åbne spørgsmål - og få feedback på dem

Ifølge Maria Roneklindt gør du klogt i at lave åbne og brede spørgsmål til eleverne, som både kan udfordre de fagligt dygtigste og give de mindre dygtige en reel chance for at komme på banen.

"Lad gerne en kollega, ven eller familiemedlem læse dine spørgsmål igennem, så du har flere øjne på dem", skriver hun.

Undervisningsministeriets 7 skarpe råd

Undervisningsministeriet har også strikket nogle råd sammen og lagt på uvm.dk. I ministeriets '7 skarpe til sproglæreren' er fokus på instruktion af eleverne.

Har du talt med dine 9.-lasses-elever om, hvordan de vælger tema, tekster og laver en disposition? Og ved dine 10. klasses-elever, at de får tildelt et tema efter lodtrækning?

Er der styr på formalia som for eksempel, at censor skal modtage elevernes dispositioner senest 14 dage inden prøven?

Ministeriet skriver også, at det er vigtigt, at eleverne er klar over, hvordan selve prøven forløber: At den er todelt, at den primært foregår som en samtale mellem elev og lærer, og at lærer og censor fastlægger karakteren ud fra nogle vurderingskriterier.  

Find de 7 skarpe her eller download den som pdf her.