'Social Media World' er et emne, der ifølge engelskvejleder Per Marshall fungerer, fordi det er nemt for eleverne at relatere til.

Engelskvejleder: I år tager jeg mine elever til prøven i de her emner

Hvilke emner fungerer godt og hvilke knap så godt til den afsluttende engelskprøve i 9. klasse? Læs hvilke overvejelser engelskvejleder Per Marshall gør sig om de emner, han har valgt at bruge i år.

Offentliggjort

De her emner kører Per Marshall med iår

Teen Issues: Her er der fokus på uddannelse,opvækst, graviditet, skole og karakterer.

Civil Rights: Sidste år lavede jeg enkobling til Apartheid, men i år vil jeg nok vælge at fokusere påUSA og borgerrettigheder.

Gender Roles: Nyt emne for mig. Jeg haroplevet, at eleverne er gode til at reflektere over deres liv irelation til andre engelsktalende lande. Det er tæt på en 9.klasses verden, men også behageligt konkret. Kultur- ogsamfundsforhold kommer meget naturligt ind i samtalen, daperspektiveringerne til andre lande er meget konkrete.

Social Media World: Har stor relevans foreleverne.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Selvom jeg planlægger meget, og eleverne har haft mulighed for at træne det undervejs, så er der altid noget, der ikke er, ligesom jeg har regnet med".

Sådan lyder det fra engelskvejleder på Seminarieskolen i Aalborg Per Marshall. Refleksionen går på, om nogle prøveemner fungerer bedre end andre.

Det endelige svar får Per Marshall nemlig altid først inde i eksamenslokalet, og her er det jo som bekendt for sent at sadle om.

Nordsjællandske skoler scorer højest til engelsk-eksamen

"Det er lakmustesten på, hvordan et emne fungerer. Derfor begynder jeg altid at tænke på næste års prøve lige efter, at jeg har haft mine elever til prøve", fortæller han.

Klasserne er altid forskellige

Oplevelserne inde fra eksamenslokalet giver imidlertid ikke altid det fulde billede af, om et emne vil fungere igen året efter.

"Det handler også meget om klassens smag, og klassernes sammensætning ændrer sig jo fra år til år. Heldigvis har jeg dem også i 8. klasse, og dér kan jeg typisk se, om det skal være mere simpelt eller sværere. Og så tilpasser jeg emnerne".

Nogle emner har en udløbsdato

Per Marshall oplever også løbende, at nogle emner bliver mindre relevante for eleverne. Det har han senest oplevet med et emne om Australien og aboriginere.

"Jeg brugte filmen 'Australia', og det fungerede rigtigt godt. Men jeg kan efterhånden se, at eleverne ikke har samme gejst for emnet".

Engelskformand: Det gik godt med digitale prøver i skriftlig engelsk

Udover at have sin egen 9. klasse op til sommerens engelskprøve var Per Marshall også beskikket censor to gange og kommunal censor en enkelt gang. Her stødte han på en lang række emner:

Racism, Teen World, Teen Issues, Gender Roles, Sport,  Civil Rights, Minorities, Equal Rights, Amish, Apartheid, The American Dream, School Shootings, Gun Violence, Hooliganism, The Online Generation, Travel and Culture.

Sociale medier virker godt

Ifølge Per Marshall er det imidlertid ikke alle emner, der fungerer lige godt. For ham er der især én faktor, der er afgørende for, om et emne bliver en succes.

"Det skal være tæt på elevernes liv. Det kan fx være sociale medier. Alle børn har jo sociale medier i et eller andet omfang. Her kan de fortælle, hvordan de bruger dem. Det kan også handle om mobning, fordi selvom de ikke selv har prøvet det, så har de måske en veninde, der har. Det kan også være, at de har hørt om deling af billeder i medierne. Og så kan man snakke om, hvad der er passende, og hvad der ikke er. Så kan de jo lige pludselig forklare om snapchat og flickr", siger han og fortsætter:

Lærer: Mundtlig engelsk eksamen er for let for de dygtigste 

"På den måde kommer vi lige pludselig til at høre om deres personlighed og deres hverdag. Det er ligesom et løg. Så åbner man nogle lag af, jo længere man kommer ind. Og så bliver det nemmere at få snakket med dem og få dem til at perspektivere til noget".

Travel og Amish fungerer mindre godt  

Omvendt er der også emner, der er fjerne for eleverne. Det har Per Marshall eksempelvis oplevet med et emne, han kaldte for 'Travel and Culture'.

"Jeg kan egentlig godt lide emnet, fordi man kommer rundt om andre lande. Men har børnene ikke rejst så meget, bliver det på et meget generaliseret niveau. Jeg oplever også problemer med et emne som 'Amish'. Dér oplever jeg, at børnene har enormt svært ved at forholde sig til det. Det bliver meget eksotisk og uhåndgribeligt, og det betyder, at det ofte ender med, at de gentager en masse fakta, de ikke selv kan forholde sig til", fortæller han.

Svært at bruge breaking news

Til gengæld oplever Per Marshall, at det kan være svært at tilpasse emnerne i 9. klasse til højaktuelle debatter ude i samfundet.

Elever på 105 skoler var ulovligt på nettet under engelsk-prøven

"I 2016 kunne man fx have valgt at have om det amerikanske valg. Men det er forholdsvis svært at finde avis- og fagtekster, man kan gå til prøve i et halvt år efter. Så kunsten er at finde balancen mellem noget, der kan opgives som pensumtekst og noget, der er nært for børnene".

Læs også Per Marshalls blogindlæg om sine overvejelser om årets emner:

Blog: 9. klasse klar til prøve - 2020