Det var de regionale forskelle, der stjal mest af opmærksomheden, da Arbejderbevægelsens Erhversråd i sidste uge offentliggjorde en rapport, som peger på, at flere og flere elever forlader folkeskolen uden at bestå afgangsprøverne i dansk og matematik. Især fik årene med hårde corona-nedlukninger og onlineundervisning skylden for, at flere elever end tidligere ikke består dansk og/eller matematik.

Rapporten viser imidlertid også noget andet: Der er nu flere piger end drenge, der dumper i et – eller begge – fag, eller som slet ikke går op til prøve. 12,2 procent af pigerne opnåede i 2023 ikke karakteren 02 i både dansk og matematik, mens det samme var tilfældet for 10,4 procent af drengene. Det er aldrig sket tidligere, siden 2 i dansk og matematik i 2016 blev indført som krav for optagelse på en erhvervsuddannelse.  

Når flere piger end tidligere ikke består enten dansk eller matematik kan det handle det om, at piger og drenge generelt set er forskellige, når det kommer til deres oplevede mestring. Det vurderer Ane Qvortrup, som er professor ved Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet. Hun fortæller, at tidligere undersøgelser har vist, at piger stiller højere krav til sig selv og er mere påvirkelige, hvad angår oplevet mestring. Mestringsoplevelsen var noget af det, der blev påvirket under corona-nedlukningerne.

”Pigerne er mere nervøse for, om de klarer sig godt og har en anden idé end drengene om, hvornår de gør det. Hvis ikke man tror på sig selv, er der større sandsynlighed for, at man giver op i forhold til en opgave, man finder svær. Eleverne har siddet meget alene derhjemme, hvor de ikke har kunnet få den hjælp, de havde brug for, og heller ikke kunne hjælpe hinanden som normalt. De har siddet meget ved computere, og vi ved også, at drengene har højere digital selvtillid og er mere tilbøjelige til at prøve sig frem”, siger hun.

Pigerne kan være mere ramt af nedlukningen

Ane Qvortrup peger på, at oplevet mestring er et vigtigt opmærksomhedspunkt, fordi der stadig er et efterslæb efter corona.

”Det positive er, at det rent faktisk er noget, man kan gøre noget ved. For eksempel kan man arbejde med mindre og mere opdelte opgaver, så eleverne får nogle succesoplevelser, inden de skal bestige hele det bjerg, som en afgangsprøve er”, siger hun.

Professor ved DPU, Aarhus Universitet, Dorthe Staunæs hæfter sig især ved, at tallene faktisk også afslører en positiv historie om folkeskolen.

”Vi kan se, at skolen ikke er ligegyldig. Det er ikke ligegyldigt, om man møder op i en klasse og et fællesskab eller sidder hjemme foran en skærm, fordi der er corona. Det er også interessant at se, at når vi fjerner den normale skolegang, har det forskellig betydning for forskellige elever”, siger hun.

Ligesom Ane Qvortrup peger også Dorthe Staunæs på, at pigernes oplevede mestring kan have ændret sig i perioderne med meget hjemmearbejde.

”En del piger har brug for at høre, at de klarer sig godt. Samtidig var flere piger i mistrivsel og havde en højere grad af ængstelighed allerede inden corona. Derfor overrasker det mig heller ikke, at corona-nedlukningerne også har ramt en del piger hårdere fagligt end drengene”, siger hun.

Desuden kan perioden med nedlukningerne ifølge Dorthe Staunæs også have betydet, at nogle af de dynamikker, som kan give social kapital i en skoleklasse, ændrede sig under nedlukningerne.

”Drengen har kunnet koncentrere sig lidt mere om det faglige end normalt, når de har siddet hjemme foran skærmen, for der har ikke været et publikum til at være en af de ’seje’ drenge, som er i opposition til undervisningen. Omvendt mistede pigerne noget af det faglige fællesskab, som handler om at være og forstå sig selv som en dygtig elev”, siger hun.

Tendensen, hvor flere piger end drenge ikke består afgangsprøverne i dansk og matematik, flugter også med Pisa-undersøgelsen fra 2022, hvor pigerne gik mere tilbage end drengene i begge fag.

Samlet set får piger dog stadig højere karakterer end drenge til folkeskolens afgangsprøver. I alle de obligatoriske prøver i 2023 fik pigerne i gennemsnit 7,7 i karakter, mens drengene gennemsnitligt lå på 7,0. Det viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.