Pisa 2018: Danmark holder skansen i læsning - tilbagegang i naturfag

Det er en misforståelse at bruge Pisa til at slå danske lærere oven i hovedet med, mener de to forskere, som har stået for at analysere resultaterne af danske elevers deltagelse i Pisa.

Men det er lige så langt ude at dømme Pisa ude som en ubrugelig rangliste. For der er masser af guld at hente i Pisa-rapporten for danske lærere, undervisere på læreruddannelsen og forskere. Opgaverne i læsetesten er nemlig meget tættere på danskfagets formål og idealerne om dannelse end de nationale test eller afgangsprøverne, siger forskerne Jeppe Bundsgaard og Jesper Bremholm.

»Det paradoksale er, at vi går rundt i Danmark og antager, at vi lærer børnene at tænke selv og forholde sig kritisk. Men vi ser igen og igen i vores empiriske undersøgelser, at det gør vi faktisk ikke, vi fokuserer for meget på de tekniske aspekter af danskfaget. Hvis danske børn klarer sig middelmådigt i internationale test, vendes kritikken udad mod Pisa. Men i virkeligheden er det omvendt - for Pisa tester på et langt højere niveau i forhold til kritisk tænkning, end det danske skolesystem gør«, siger Jeppe Bundsgaard, professor MSO ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Pisa: Hver femte elev har haft en pjækkedag i løbet af to uger 

Han har sammen med seniorforsker på Nationalt Videncenter for Læsning Jesper Bremholm deltaget i den danske del af Pisa-undersøgelsen fra 2018, der netop er offentliggjort. I den forbindelse har de set på, hvordan Pisa placerer sig i forhold til Fælles Mål, de nationale test, afgangsprøverne og danskfagets formål. Deres konklusion er klar.

»Pisa er ikke noget overgreb på den danske skole, hvis man taler ud fra det dannelsesaspekt, som bliver brugt i skåltalerne. Selv om den selvfølgelig kan bruges sådan. Tvært­imod kunne lærerne med god ret tale for et kraftigere dannelsesfokus i undervisningen, med henvisning til hvordan eleverne ville klare sig i Pisa. Det er langt værre at styre sin undervisning mod de nationale test end mod Pisa«, forklarer Jeppe Bundsgaard.

Ny Pisa: Pris knap 15 mio. kr.

Pisa præmierer ­kritisk tænkning

Jesper Bremholm undrer sig over, hvorfor der er en så skæv opfattelse af, hvad det er, Pisa tester.

»Man hører tit, at Pisa bare tester basale færdigheder - selv fra folk fra læreruddannelserne. Det passer simpelthen ikke. Vi har sammenlignet indholdet, og der er ret stor overensstemmelse mellem Fælles Mål og Pisa - faktisk større, end der er mellem Fælles Mål og de nationale test eller afgangsprøverne, som har meget fokus på elementære og rent tekniske læsefærdigheder. Og det samme gælder fagets formål, som Pisa ligger meget tættere på, end de nationale test gør«, forklarer han.

Af deres sammenligning fremgår det, at halvdelen af de seks færdigheds- og vidensområder i Fælles Mål stemmer fint overens med Pisa. Men hvor Fælles Mål har fokus på afkodning og sprogforståelse, som ikke testes direkte i Pisa, har Pisa til gengæld en delkomponent, der handler om at kunne opdage, forholde sig til og håndtere modstridende indhold og argumentation på tværs af flere tekster.

»I forlængelse heraf kan man også konstatere, at der i Fælles Mål overordnet set er en større vægt på tekniske og færdighedsorienterede aspekter af læsning, end der er i Pisa, mens der tilsvarende i Pisa er en større vægt på de kritiske og refleksive aspekter af læsning og dermed de højere kognitive processer, end der er i Fælles Mål«, konkluderer de to forskere.

Og disse forskelle bliver endnu større i forhold til de nationale test og afgangsprøverne, hvor der ifølge Jeppe Bundsgaard og Jesper Bremholms sammenligning er langt større fokus på tekniske færdigheder.

40 procent af de danske Pisa-deltagere går ikke i folkeskolen

»Danmark har siddet fast i den fonetiske tradition meget længere end mange andre lande. Det betyder, at der i test og prøver og også i Fælles Mål er et relativt stort fokus på afkodning. Jeg var selv med til at udarbejde de nye Fælles Mål i 2013-2014, og der forsøgte vi faktisk at bringe dem mere i tråd med Pisa med tre færdigheds- og vidensområder, som vi kaldte læs, forstå og sammenfat, der handlede om de forskellige aspekter af tekstforståelse, som Pisa også tester. Men de blev ændret til afkodning og sprogforståelse«, siger Jeppe Bundsgaard.

Den forskel er så endnu større i forhold til afgangsprøver og de nationale test, mener de to forskere.

»Det, vi gør i Danmark i de nationale test og afgangsprøver, er at teste for nogle elementer, som slet ikke når op på det niveau, som Pisa bevæger sig på, og som derfor heller ikke værdsætter eller præmierer eleverne for, at de kan tænke selvstændigt«, siger Jesper Bremholm.

Derfor kan man næsten sige, at jo mere man som lærer lægger sig op ad de nationale test i sin undervisning, jo dårligere vil eleverne klare sig i Pisa.

»Det har altid været min kritik af nationale test, at de trækker undervisningen den forkerte vej, fordi de sætter forventningerne det forkerte sted«, siger Jeppe Bunds­gaard.

Hjælp til at forstå elevernes læseniveauer

Det netop offentliggjorte resultat af den ­seneste Pisa-test i 2018 er ikke i sig selv den store hjælp for danske lærere, mener de to forskere. Danmark ligger som tidligere udmærket i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, og pænt over OECD-gennemsnittet.

Kan man så som dansklærer bruge Pisa-testens resultater til noget konkret? Ja, det mener de to forskere faktisk godt, at man kan.

»Pisa kan hjælpe lærerne til at forstå, hvad det betyder at have læsekompetencer på forskellige niveauer. Resultaterne deles i rapporten ind i syv kompetenceniveauer, som er beskrevet ganske præcist. De giver dermed et godt billede af, hvad en rigtig god læser kan i udskolingen, hvad en habil læser kan, hvad en meget svag læser kan - og hvad de ikke kan. På den måde har lærerne et ret godt redskab til at forstå deres elever som læsere. Det kan de bruge til at forberede og differentiere undervisningen. Også i forhold til hvad det er for nogle læseudfordringer, forskellige elever skal have - og hvad der kan være svært«, forklarer Jesper Bremholm.

De syv læseniveauer i Pisa

Niveauerne siger også noget om, hvornår eleverne har brug for hjælp til at læse en tekst - både for dansklærerne og for faglærerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Hvor lang en tekst kan man læse på det her læseniveau, og hvor mange tekster kan man sammenholde informationer fra?

»Det kan give faglærere en forståelse af, hvor meget de faktisk er nødt til at stilladsere, hvis de for eksempel vil have alle elever til at sammenligne informationer i to tekster. Og det kan give dansklærerne en teoretisk forståelse af niveauer og ikke mindst elevernes progression i læsningen, som de ikke nødvendigvis har fået med fra læreruddannelsen«.

Pisa-resultaterne er jo generelle for danske elever og kan selvfølgelig ikke sige noget om den enkelte lærers specifikke elever, men de kan sige noget om, hvordan typiske elevers læseniveauer er.

»De fleste lærere har en fornemmelse af elevernes udvikling inden for afkodning. Men det her handler meget mere om læseforståelse. Der har de fleste dansklærere ikke en særligt god fornemmelse af, hvad det er, man kan, når man er en god forståer. Det giver de her niveauer en meget præcis beskrivelse af«, siger Jeppe Bundsgaard.