Aldrig har danske unge læst og stavet så dårligt. Det indtryk får man i hvert fald ved at se på karaktererne i læsning og retskrivning ved sidste års 9.-klasseprøve.

Men spørgsmålet er, om det faktisk er elevernes læse- og stavefærdigheder, der er blevet ringere. Eller om problemet måske nærmere handler om prøven.

Allerede om morgenen den 3. maj sidste år blev 9.-klasselærere landet over hylet ud af den, da de skulle læse diktaten op og opdagede, at der kun var én tekst, der skulle læses op og ikke som normalt to forskellige teksttyper.

Den tidligere formand for den opgavekommission, der udarbejder prøverne, Lis Pøhler, og et andet medlem af den tidligere kommission, lærer Leif Skovby Larsen, gennemgår i dag i en kronik i Folkeskolens magasin og i en længere artikel opgaverne i sidste års retskrivningsprøve. 

De to eksperter mener, at det er prøven – og ikke eleverne – der fortjener en virkelig dårlig karakter.

”Det handler ikke om, at prøven som sådan er blevet sværere, men testfagligt er den ikke god nok”, siger Leif Skovby Larsen. ”Og det er simpelthen ikke i orden over for eleverne”.

"Mange har brugt en del tid på den her, før de fandt ud af, hvad de var i gang med"

I gennemgangen peger de to eksperter på en række problemer i prøven.

For det første selve det, at prøven var markant ændret, uden at lærerne havde fået det at vide på forhånd og endnu vigtigere, uden at eleverne havde haft mulighed for at lære den nye opbygning af kende. 

Traditionelt er ændringer blevet gennemført ved den såkaldte sygeprøve i december, sådan at 9. klasse har kunnet bruge decemberprøven til at lære eventuelle nye opgavetyper at kende i foråret inden afgangsprøven, fortæller Leif Skovby Larsen.

Den traditionelt sværeste opgavetype - Ret en tekst - hvor eleverne skal finde et ukendt antal fejl i en tekst og rette dem, havde fået overskriften ’Ferie i Finland’ og var rykket op som første opgave i opgavesættet efter udfyldningsdiktaten.

”Ret en tekst plejer at ligge som sidste opgave, så før var der mange elever, der ikke nåede til den eller bevidst fravalgte den, fordi den er svær. Eleverne er også vant til, at overskriften fortæller, hvad det er for en opgavetype, så jeg tror, at mange har brugt en del tid på den her, før de fandt ud af, hvad de var i gang med”, fortæller Lis Pøhler.

Finske ord i teksten

Hun peger også på, at den tekst, eleverne skulle rette, rummer et par finske egennavne. Dem er der ikke fejl i, men det kan eleverne jo ikke vide.

Efter Lis Pøhlers mening er det uhørt med fremmede navne i Ret en tekst-opgaven:

”Det skal være så almindeligt sprog som muligt – den er rigeligt svær i sig selv”.

Også i andre opgaver mener de to erfarne opgaveudviklere, at prøven blev gjort unødigt vanskelig for eleverne alene på grund af layout og form.

”Jo svagere, eleven er, jo vigtigere er det, at formen ikke fylder for meget”, påpeger de to opgaveudviklere.

Ny testfaglig disciplin fungerede dårligt 

Hele opgavekommissionen stoppede på én gang i sommeren 2021, og på det tidspunkt var 2022-prøverne stort set færdigproducerede. Den nye kommission har indført en ny opgavetype, hvor eleverne skal vælge, hvilket ord blandt fire valgmuligheder der passer ind i en tekst om Mumi-forfatteren Tove Jansson. 

Dét at finde på de tre forkerte alternativer, de såkaldte distraktorer, er en særlig testfaglig disciplin, som opgaveudviklerne her slipper usædvanligt dårligt fra, mener Leif Skovby Larsen og Lis Pøhler.

”Jeg tror, at det er en opgave, der er inspireret af de nationale test, som skal teste elevernes ordforråd. Men distraktorerne skal jo være ord, der på én eller anden måde passer ind i sammenhængen”, fremhæver Lis Pøhler.

Hun har svært ved at beslutte sig for, om hun skal le eller græde, når eleverne skal vælge imellem, om Mumifar er en stolt matriark, patriark – eller er han mon en kvark eller en stubmark...?

Ministeriet: Ændringer var indenfor for skiven

Folkeskolen har forelagt de to eksperters kritik punkt for punkt for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). Styrelsen har sendt dette skriftlige svar:

"Styrelsen og opgavekommissionen, der udarbejder opgavesættene, arbejder løbende med at videreudvikle folkeskolens prøver inden for de fastsatte rammer for prøverne. 

Det er styrelsens samlede vurdering, at de ændringer, som er foretaget i opgavesættet for maj 2024, er inden for rammerne af prøvebekendtgørelsens regler for prøven. Styrelsen vurderer derudover, at der hverken er ændret i prøvegrundlaget eller i prøvens formål. 

Formålet med folkeskolens prøver er at dokumentere, i hvilken grad eleven opfylder de mål og krav, der er fastsat for det enkelte fag. I Fælles Mål er det efter 9. klassetrin et opmærksomhedspunkt i faget dansk, at eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout.

Ved prøven i retskrivning prøves blandt andet i at beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, at kunne læse korrektur, at anvende viden om sprog og sprogbrug, at afgrænse sætninger og sætte komma samt ordklasserne og deres funktion i sproget og at anvende regler for sprogrigtighed. Eleverne kan ved prøven møde forskellige typer af opgaver, der har til formål at afprøve de pågældende færdigheder. Både opgavetyper og deres rækkefølge kan ændre sig fra år til år inden for de gældende regler for prøven, mens antallet af spørgsmål/items i prøven vil være det samme. Styrelsen kan oplyse, at der tidligere har været tradition for, at prøven i retskrivning havde en bestemt opbygning, uden at denne har været fastsat i reglerne for prøven. 

Styrelsen har gennem en årrække fokuseret på at styrke grundlaget for karaktergivningen ved folkeskolens prøver for at sikre, at vurderingen sker på et ensartet grundlag fra år til år. Ligesom den enkelte elevårgang ikke er ens, vil der også være forskelle i de enkelte prøvesæts sværhedsgrad fra år til år. Derfor har der siden 2015 været gennemført forcensur på en række af folkeskolens skriftlige prøver i 9. klasse, herunder prøven i læsning og retskrivning i 9. klasse. Forcensuren skal sikre, at eleverne evalueres på baggrund af deres dygtighed, og at karakteren ikke afhænger af opgavesættets sværhedsgrad. Derfor kan antallet af rigtige svar, der udløser en bestemt karakter, ændre sig fra år til år. 

Styrelsen er ikke blevet forelagt skribenternes kritik af prøven i læsning i sin helhed, hvorfor styrelsen ikke har mulighed for at forholde sig til denne kritik".