I denne artikel sammenligner vi indholdet i retskrivningsprøven fra maj 2019 med indholdet i retskrivningsprøven fra maj 2024. Begge sæt har en diktatdel og en opgavedel, og i begge sæt er der 90 prøveord. I retskrivning er faldet i karaktergennemsnittet fra 2019-prøven til 2024-prøven på 0,7 (fra 6,8 til 6,1), jf. figur 1, hvilket måske ikke syner af meget, men når det tages i betragtning, at tallene fremkommer på baggrund af mere end 60.000 elevbesvarelser, er det et meget stort udsving.

Prøverne bliver i tiden inden prøvens afholdelse tryktestet i en såkaldt forcensur, hvor et antal klasser, som er tilmeldt frivilligt, gennemfører en ankerprøve, der i de senere år har været prøven fra 2017. Når disse klasser har gennemført årets prøve i begyndelsen af maj, bliver resultaterne fra ankerprøven via statistiske metoder sammenstillet med besvarelsen af majprøven, og herefter fastsættes en karakternøgle. 

Figur 2 viser, at 2024-prøverne i både læsning og retskrivning har været meget vanskeligere for eleverne end 2019-prøven. I denne artikel koncentrerer vi os om prøven i retskrivning, men desværre ville vi også kunne have skrevet en tilsvarende artikel om læseprøven. 

Andelen af elever på de forskellige karakterniveauer er tilnærmelsesvis sammenlignelige. I 2019 ville eleverne dumpe i retskrivning, hvis de havde mere end 47 fejl, mens de i 2024 kunne have helt op til 61 fejl uden at dumpe. Det vil sige, at hvis ministeriet i 2024 havde anvendt samme dumpegrænse som i 2019, ville endnu flere elever være dumpet, og gennemsnittet havde været endnu lavere end 6,1.

Vi har fra tid til anden oplevet enkelte klasser, som fagligt var svagere end resten af årgangen, men at en given årgang målt på landsplan pludselig dykker så markant, lyder usandsynligt. Vi tror, at det er prøven i 2024, som har været sværere. Og vi har derfor sat os for at finde ud af, om der kan være hold i den påstand.

Nye tiltag i 2024-prøven

Det viser sig, at der rent faktisk er sket væsentlige ændringer i 2024-prøvens udformning i forhold til tidligere prøver. Ændringerne i prøven er desværre ikke kommunikeret ud i ministeriets nyhedsbreve om prøverne, så kun hvis lærerne af sig selv havde fundet på at anvende prøvesættet fra december 2023, kunne de have opdaget nogle af forandringerne – men ikke alle. Vi kommer nærmere ind på de konkrete ændringer senere. 

Ved de såkaldte øveprøver i januar 2024 anvendte ministeriet nemlig prøvesættet fra maj 2023, så heller ikke her havde lærere og elever mulighed for at få øje på forandringerne i 2024-prøven. De klasser, som var tilmeldt forcensuren, har således ikke kendt til ændringerne før på selve prøvedagen i maj 2024. Dette er på ingen måde fair hverken over for de elever, som for første gang i deres liv skal til en rigtig prøve, eller over for deres lærere.

Det første, der falder i øjnene, når man kigger på figur 3, er, at der i 2024 er indført overskrifter til hver delopgave i anden del, at tekstdiktaten er udeladt, og at Ret en tekst, der normalt regnes som den allersværeste opgave, og som tidligere altid har ligget som den sidste opgave, nu er opgave 2 i sættet. Desværre er det ikke den eneste forandring, for hvis man går et spadestik dybere og kigger på de enkelte delopgaver, dukker endnu flere ændringer op.

Dernæst bemærker vi, at nyt afsnit hverken markeres med indryk på linjen eller ved dobbelt linjeafstand. Det er uhensigtsmæssigt, men der er faktisk ingen regler i Retskrivningsordbogen om,  hvordan man markerer nyt afsnit. Vi har bare ikke kendskab til andre udgivelser, hvor nyt afsnit ikke tydeliggøres af hensyn til læsbarheden.

Figur 3 Ret en tekst

FØRSTE DEL

Indtil december 2023 har den første del af retskrivningsprøven bestået af to diktatdele: En tekstdiktat, hvor eleverne skulle skrive alt, som blev dikteret, og en udfyldningsdiktat, hvor eleverne kun skulle skrive dét eller de ord, der manglede i teksten, som læreren læste op. Tilsammen har der i de to diktater været ca. 50 prøveord.

I 2024-prøven er tekstdiktaten imidlertid gledet helt ud. Til gengæld er indsættelsesdiktaten blevet længere, således at der i første del stadig er ca. 50 prøveord i alt.

Fredag den 3. maj 2024 var der en del forvirring og usikkerhed rundt om i gymnastiksale og prøverum. Tekstdiktaten manglede. Var der fejl i lærerarket eller fejl i selve prøven? Alene denne usikre start på prøven har givetvis påvirket en del elever.

Den første del af retskrivningsprøven har hidtil bestået af to diktatdele: En tekstdiktat og en udfyldningsdiktat. I december 2023 og maj 2024 er tekstdiktaten gledet helt ud. Hvorfor vides ikke. Men ingen var adviseret på forhånd – det ved vi.

Ferie i Finland. Under denne overskrift gemmer sig opgaven Ret en tekst, som normalt regnes for prøvens sværeste. Hidtil har den altid ligget som sidste opgave i opgavesættet. I 2024 er eksempelopgaven udeladt, teksten er blevet lidt kortere, og så indeholder den en del svært læselige finske egennavne; der er heldigvis ikke fejl i dem, men det kan eleverne jo ikke vide.

Førhen var der mange elever, som enten ikke nåede Ret en tekst, eller som bevidst sprang den over, fordi den var så svær. Det er vores gæt, at en del elever i 2024 har brugt mere tid, end de plejer, ved netop denne opgave i og med, at det er den første opgave, de møder i 2. del, hvor de skal arbejde på egen hånd. 

Eukonkanto er en traditionsrig, finsk sportsgren, og i denne sammenhæng er det overskriften til den opgavetype, som eleverne måske genkender fra tidligere prøver, hvor den bare hed Ordklasser. Opgaven var sidst i brug i maj 2020. I 2024-versionen får opgaven underoverskriften Hvilken ordklasse? 

Opgaven indledes med en eksempelopgave, og herefter følger 6 opgaver, som alle tager udgangspunkt i samme lange udsagn (se figur 4). Tidligere har der været en kort sætning til hver opgave, hvor sætningerne (sammen med eksempelteksten) samlet set udgjorde en kort fortælling i relation til prøvens overordnede tema. Valget med at bruge samme lange udsagn i alle opgaver gør, at opgaven bliver meget teksttung.

I 2020 og tidligere skulle eleverne for hvert udsagn vælge mellem de samme 7 ordklasser:

Der er således blevet færre valgmuligheder i hver opgave, men til gengæld er valgmulighederne forskellige fra opgave til opgave.

Dertil kommer, at de ord, som skal ordklassebestemmes, ikke præsenteres i den rækkefølge de indgår i teksten, hvilket for os at se er helt ulogisk. Efter hvert af de 6 prøveord har vi i figur 5 angivet, i hvilken rækkefølge de forekommer i opgavesættet.

Finsk og svensk. Under denne overskrift ligger kommaopgaven. Opgavetypen har været med i alle prøver i de seneste 25 år og består af 5 udsagn, som eleverne skal analysere og sætte kommaer i. Hvis alle kommaer i et udsagn er sat korrekt, giver det 1 point, uanset om der skal sættes 1, 2 eller 5 kommaer. Det kan også forekomme, at der i et udsagn slet ikke skal sættes komma.

Opgaven er blevet særdeles vanskelig i 2024, dels fordi der i forhold til tidligere skal sættes flere kommaer i hvert udsagn, og dels fordi sætningerne er meget lange, hvilket i sig selv gør det sværere at finde ud af, hvor kommaerne skal sættes. Vores påstand er, at mange elever ikke har opnået maksimumpoint i denne opgave.

Samernes rendrift. Underoverskriften er Rigtig ordklasse og form. Opgaven er ny. Indtil maj 2023 har opgaven heddet Rigtig form, hvor eleverne skulle omskrive et ord i parentes til en form af ordet, der passede i sammenhængen. Ordet i parentesen var altid skrevet i grundform. Nu er der kommet en ekstra dimension til, idet nogle ord måske i stedet skal omskrives til en anden ordklasse. 

I 2024-sættet er opgavens ordlyd: ”Omskriv til den rigtige form af de ord, der står i parentes, fx spise til spiser. Eller omskriv til den rigtige ordklasse, fx spise til spisning.” I opgaven indgår udsagnet, som er gengivet i figur 7.

Første opgave i eksemplet herover er en traditionel Rigtig form-opgave: nomade - > nomader. Men hvad skal der stå på den sidste linje? Kigger man i rettearket, kan man se, at der gives point for ét af tre mulige substantiveringer: vandring, vandren, vandringer. Slår man op under udsagnsordet i parentes (vandre), fremkommer disse navneord ikke – altså er det et ord, som eleverne selv skal deducere sig frem til. I øvrigt findes ordet vandren slet ikke i Retskrivningsordbogen.

I denne delopgave er der således 3 valgmuligheder, i en anden opgave er der 4 valgmuligheder – se figur 8.

Udsagnsordet udvide kan omskrives til navneordene udvidelse, udvidelsen, udvidelser, udvidelserne. Spørgsmålet er, hvad der egentlig testes her, når der er så mange svarmuligheder. 

Finskbrød. Under denne overskrift gemmer sig opgavetypen Ét eller flere ord? Opgaveteksten indledes med endnu en overskrift: Bettinas bage univers, som også fungerer som eksempelopgave. I øveprøven fra 2023 indgår opgaven Ét eller flere ord – små og store bogstaver. I 2024 er opgaven så tilbage til grundformen, som eleverne er fortrolige med fra tidligere prøver.

Tove Jansson. Opgavesættet sluttes af med urpremiere på opgavetypen Hvilket ord passer ind? Der er heldigvis et eksempel, så man kan se, hvad opgaven går ud på. Eller kan man? Se eksemplet i figur 9.

Der skal vælges mellem fire distraktorer, som alle er fremmedord – tre tillægsord og et navneord, og har man bare en lille smule fornemmelse for sprog, så kan man høre, at det hverken giver mening at sige: ”Tove Jansson er prekært kendt som …”, ”Tove Jansson er profetisk kendt som …” eller ”Tove Jansson er præmis kendt som …” Det bliver ganske enkelt meningsløse sætninger. 

I opgave 1 skal eleverne indsætte ét af ordene satiriske, semantiske, strategiske eller syntetiske i sætningen: ”Tove Jansson debuterede allerede som 15-årig som tegner i det ________ blad Gram med politisk indhold”, og i opgave 2, 3 og 4 ses samme besynderlige og ulogiske valg af distraktorer. 

Distraktorerne i hver af de 3 opgaver består af 4 fremmedord med samme startbogstav og samme endelse:

illustreret/insinueret/instrueret/intoneret,

cementeres/censureres /centrifugeres/cirkuleres

og Reaktionen/Recessionen/Relationen/Revisionen.

I modsætning til eksempelopgaven tilhører alle fire ord samme ordklasse, men der er kun ét af ordene, som giver mening i sammenhængen. Vi har ikke været i stand til at konstruere et udsagn, hvor alle 4 foreslåede distraktorer kan indgå, hvilket må være en forudsætning for at undgå at lave en vrøvleopgave. Opgaven får således mere karakter af en prøve i afkodningsfærdigheder end en prøve i sproglige færdigheder. 

Den 5. og sidste opgave skiller sig til gengæld ud fra det mønster: Ordene har samme endelse men forskellige begyndelsesbogstaver. Ét af ordene er ikke et fremmedord. Hvorfor det valg er truffet, skal vi lade være usagt. Opgaven lyder: ”I Mumifars erindringsbog ser Mumifar tilbage på sin ungdom. Den er et komisk, men kærligt portræt af en stolt kvark/matriark/patriark/stubmark, der fremstiller sig selv som en rigtig helt.”

Skal vi le eller græde? I denne artikel har vi ikke forholdt os til, om der overhovedet skal være en prøve i retskrivning. Vi har udelukkende fokuseret på prøven fra maj 2024 og dens mangler. 

Eleverne har haft vanskelige vilkår ved denne prøve! Dels manglede tekstdiktaten og skabte forvirring og tvivl hos både elever og lærere, dels blev nye opgaveformer introduceret, og endelig var indholdet i flere af opgaverne meget svære og tidsrøvende. 

Vi tillader os at konkludere, at det ikke er elevernes færdigheder i retskrivning, som er blevet ringere. Det er prøven! Og det er rigtig trist, at den bruges som øveprøve i januar 2025.