”Alt det sjove og skæve skæres væk, for vi har kort tid til
at nå en masse, og alt skal kunne bruges til en prøve”.
Sådan udtrykker en af de mange dansklærere, som har svaret
på Folkeskolens rundspørge om afgangsprøverne, og vedkommende er på ingen måde
alene. Syv ud af ti fortæller nemlig, at der er noget i faget, de synes er
vigtigt, men som de nedprioriterer, fordi der er afgangsprøver.
”Der er så høje krav til tekstopgivelser, at det er svært at
gribe fat i virkeligheden. Man kan i løbet af skoleåret ikke lade sig gribe af
noget, der bare inspirerer eleverne, eller som motiverer dem, fordi man som
lærer har så travlt med at nå igennem det, der skal til for at opfylde kravene”,
fortæller en anden dansklærer.
På samme måde svarer ni ud af ti dansklærere, at prøven
påvirker den daglige undervisning.
Formand for Dansklærerforeningens folkeskolesektion Ida Geertz-Jensen har selv
haft sine elever oppe i dansk, engelsk og kristendom i år, og hun har oplevet,
at eleverne har skullet have tingene at vide flere gange end normalt
”Jeg synes ikke, der har været nok debat om, at den her
årgang har været meget påvirket af coronanedlukningerne. Den fordybelsen, vi hungrer efter, men den er enormt svær at
opbygge hos børnene. Det handler ikke om det faglige, men om at de har været
meget påvirket i en svær periode af deres liv”.
Hun kan godt kende, at det kan være svært at få dækket de
mange genrer, der er krav om, og at det dermed kan blive lidt overfladisk,
fordi man smider noget ind alene for at kunne opfylde kravene.
”Men jeg bliver nærmest helt ked af det over at høre, at der
er ting, lærerne synes er vigtige, som de ikke gør. Så må der være civil
ulydighed, for det skal ikke være sådan, at man fravælger noget, der er vigtigt
for at opfylde et eksternt krav”.
Hun
understreger, at dansklærernes primære opgave helt grundlæggende er at sørge
for, at eleverne udvikler sig til hele mennesker med fantasi og skrive- og
læselyst, så må prøvekrav kommet i anden række.
”Så kan det godt være, at de kun har arbejdet med reklamer
eller kampagnefilm én gang, and so be it".
Fordele i de mange genrekrav
Dansklærerformanden kan godt forstå, hvis lærerne bliver lidt
irriteret over de mange genrekrav, hvis det betyder, at man skal give køb
på noget andet, man synes er vigtigt.
”Men for mig har det også været en øjenåbner for, hvor mange
ting eleverne møder i en verden, hvor de bliver bombarderet med tekster og videoer
og folk, der taler og vil have vores opmærksomhed. Så er det egentlig ret godt, at
vi er tvunget til at arbejde med det i danskfaget. Men det er et problem, at prøvevejledningen
ikke fordrer den fordybelse og langsomhed, som vi er meget store fortalere for”.
Ida Geertz-Jensen opfordrer til, at man prioriterer, så man
kan få det kreative med i sin undervisning.
”Det kræver is i maven, fordi man hele tiden bliver åndet i
nakken med, om vi når de syv milliarder andre ting. Vi har et reelt problem med stoftrængsel
i danskfaget, og oveni har prøven mange minutiøse krav. Det kan give mange gode
dansklærere lidt sved på panden”.
Stadig problem med censur på skriftlige prøver
Dansklærerformanden ser gerne, at man udvikler en anden version af den
mundtlige prøve, og hun glæder sig til at følge forsøgene med den nye praktiske
prøve.
”Det gælder om at finde en form, som afspejler det fag, der
er ude i skolen og det der er vigtigt i faget. Hvor ungerne får lov til at
vise, hvad de kan, men som også afspejler langsomheden, dannelsen og fordybelsen”, siger hun
Og så er der hele diskussionen om bedømmelsen af den
skriftlige prøve, hvor dansklærerne fortsat er meget kede af, at den alene vurderes
af en ekstern censor.
”Det er under al kritik, at man stadig ikke har ændret det,
så der er to bedømmere på. Der var en lærer, der sendte mig et brev, hvor hun
havde googlet sig frem til, at det ikke var elevens egen tekst. Men hun kan
intet gøre, og censor vil jo have svært ved at opdage det og det er desuden
heller ikke censors opgave at opdage. Særligt nu, med Chat-GBTs indtog er to
bedømmere endnu vigtigere”, siger Ida Geertz-Jensen.
