Der har længe været uddannelsespolitisk fokus på output og mål, som kan fungere som data, der kan bruges til sammenligning for at kvalitetssikre grundskolen, skriver Kathrine Kastholm i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Frederiksberg ved Københavns Professionshøjskole.

Hun finder det problematisk, at evaluering af dansk skriftlig fremstilling bliver praktiseret forskelligt fra skole til skole og fra lærer til lærer, når eleverne til afgangsprøven skal bedømmes eksternt af en censor, og den enkelte lærer dermed ikke længere har indflydelse på bedømmelsen af sine elever.

Bedømmelsen til afgangseksamen kan have konsekvenser for en elevs videre livsmuligheder, skriver hun, og i projektet er hun derfor optaget af at undersøge, hvordan øveprøven evalueres, og om evalueringen forbereder eleverne til afgangseksamen. Hun tager i projektet afsæt i problemformuleringen:

”På hvilke måder bliver det lovpålagte evalueringsansvar opfattet og forvaltet af en danskfaglig lærer, læsevejleder og afdelingsleder i grundskolens udskoling, og hvilken betydning har det for evalueringspraksissen ved øveprøven i dansk skriftlig fremstilling?”

Øveprøven skal være realistisk

Kathrine Kastholm refererer til ph.d. og lektor ved læreruddannelsen Solveig Troelsen, der i sin ph.d. blandt andet har undersøgt, hvad der kendetegner censorernes evaluering af skriftlig fremstilling ved afgangseksamen.

Troelsen peger på, at ”afgangsprøven i skriftlig fremstilling har ændret status fra en frivillig prøve til high-stakes-eksamen, hvor eleverne skal bestå for at have et retskrav til en ungdomsuddannelse. Samtidig er der indført ny praksis med én ekstern bedømmer. Det konkluderes, at undervisningen i skriftlig fremstilling omgærdes af manglende refleksion”, skriver Kathrine Kastholm og pointerer, at det er i forlængelse af denne konklusion, at hun placerer sit projekt og med det ”formål at øge forståelse for og forslag til, hvordan man kvalificerer evaluering og didaktisering af øveprøver”.

Hun har med interview undersøgt, hvordan en afdelingsleder, en læsevejleder/beskikket censor og en dansklærer opfatter og forvalter ”det lovpålagte evalueringsansvar i forhold til den frivillige øveprøve i dansk skriftlig fremstilling”. Hun konkluderer, at der er en ”dissonans mellem opfattelse og forvaltning” hos afdelingslederen. Hans opfattelse er på den ene side, at “øveprøven er at få afmystificeret, hvad prøven består i, hvad må man, og hvad må man ikke – at få det afprøvet”.

Men på den anden side siger han om forvaltningen af skolens øveprøve, at “det er en formativ øvelse, helt klart en læringsøvelse. Det er ikke i sig selv en summativ præstationsøvelse. Jeg siger ikke til mine lærere: I må ikke hjælpe og så videre. Alt det der med regler. Det skal jo give mening i situationen”. Kathrine Kastholm konkluderer med reference til ph.d. og tidligere underviser på læreruddannelsen Bodil Nielsen, at lederen har ”en korrekt forståelse af øveprøvens funktion”, men en manglende forståelse for den epistemologiske dannende effekt”, så eleverne ikke opnår at få en realistisk viden og erkendelse af, hvad det vil sige at gå til afgangsprøve, da lærerne blandt andet må hjælpe.

Læsevejlederen er også beskikket censor, og skal derfor bidrage til skolens ajourføring af de faglige evalueringer. ”Hun beretter om sit indgående kendskab til censorens vurderingskritierier i form af UVM-arket” (skema til vurdering red.). Kathrine Kastholm konkluderer, at selvom vejlederen fortæller om, at det kræver øvelse og er svært at bruge arket til vurdering, er der ikke tid til at sætte lærerne ordentligt ind i det: “De fik det (UVM-arket) i et frikvarter - det var alt, der var tid til”.

”Hendes forvaltning i form af videreformidling af denne resurse til læreren, svarer ikke til den sværhedsgrad, hun selv mener arket repræsenterer. Her bliver evalueringskulturens spændingsfelter igen tydelige. UVM-arket bliver til en kontrol, et skema - og får ikke lov til at inspirere til udvikling af praksis”, skriver Kathrine Kastholm.

Vurderingsskemaet skal bruges

Læreren i undersøgelsen giver udtryk for, at hun har svært ved at vurdere elevernes skriftlige fremstilling, men at vurderingsarket dog er en hjælp: “Man kan ikke automatisere fair evaluering ved at skrive ord ind i ark. Men jeg synes, at det er bedre, at man har en rettesnor nu. Da vi fulgte arkets kriterier, lå næsten alle faktisk meget godt”. Læreren brugte ofte materialer fra prøvebanken til træning af skriftlige fremstillingsformer, men det var først efter et kursus på skolen, at hun begyndte at bruge vurderingsarket. Indtil da havde hun rettet sig efter ”sin mavefornemmelse” og for eksempel haft fokus på retstavning, fordi hun fandt vurderingsarket, som læsevejlederen havde givet dem i et frikvarter, for uigennemskueligt.

Kathrine Kastholm har analyseret lærerens evaluering af årets øveprøve i skriftlig fremstilling, og hun når frem til, at selvom læreren har været på kursus i vurderingskriterierne og er bekendt med, at læreren bør ”træne sine elever i den selvsamme type prøve, dets kriterier og dets summative produktevaluering”, så udvælger hun kun nogle af kriterierne fra vurderingsarket til sin evaluering af elevernes tekster. ”Læreren udnyttede sin autonomi og gav en formativ feedback foruden en karakter. Her er Nielsen (Bodil Nielsen red.) også didaktisk uenig. Eleven skal ved øveprøven opleve at blive vurderet på teksten alene og ikke elevens skriveproces”, skriver Kathrine Kastholm og konkluderer, at ”lærerens pædagogiske og didaktiske formative indsats i arbejdet med tekstproduktion under øveprøven, bevidner en fortsat manglende forståelse for summativ evaluering og dettes funktion i forhold til øveprøven i dansk skriftlig fremstilling”.

Kathrine Kastholm Vimpel konkluderer, at det er vigtigt, at man stilladserer eleverne i forhold til at præstere til afgangsprøven. Det kræver, ”at man som underviser i nogen grad accepterer og respekterer, at eleverne bliver evalueret eksternt, og at man derfor redidaktiserer øveprøven i dansk skriftlig fremstilling for at give alle elever de bedst mulige vilkår for at klare sig mentalt godt igennem det at præstere og blive bedømt på sin tekst”. Hun foreslår blandt andet, at det bliver et lovkrav, at dansklærerne bruger Undervisningsministeriets vurderingsskema til øveprøven, og at censorkurser gøres til et åbent tilbud til lærere i udskolingen for at sikre den faglige kvalitet.