Folkeskolens leder:
Høje forventninger
Ambitionerne for, hvad folkeskolen skal kunne, vokser og vokser, samtidig med at tiden til at opfylde dem bliver mindre og mindre. Hvis nye projekter skal lykkes, er der brug for opbakning og ikke mindst tid. Her på det seneste har vi igen og igen set, at de, der skulle levere opbakningen – Undervisningsministeriet – godt kunne have brugt lidt mere forberedelsestid:
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Folkeskolen skal sørge for, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, samtidig med at elevernes trivsel skal højnes. Ministeren skal fortælle, hvordan det går, i en årlig statusredegørelse for folkeskolen i juni. Men desværre kunne ministeriet ikke nå at samle data sammen før sommerferien.
Ungdommens Uddannelsesvejledning skal sørge for at gøre de svageste unge uddannelsesparate for meget færre penge end før - nu skal der nemlig kun individuel vejledning til de 20 procent, som ikke er uddannelsesparate. Ministeriet skal opgøre antallet af uddannelsesparate på landsplan. Først talte man sig frem til 24 procent, der ikke var uddannelsesparate. Nogle dage efter opdagede man en regnefejl - det var faktisk omkring 26 procent.
Store forskelle i uddannelsesparathed
Udskolingslærerne skal sørge for at planlægge, rette og censurere afgangsprøver med et stort antal nye forsøgsordninger og fremskudt karakterdeadline i det første år med folkeskolereform, flere undervisningstimer og mindre forberedelsestid. Ministeriet skal som altid styre, hvilke censorer der skal rette hvilke skolers prøver - i år drillede det, og censorfordelingen blev meget forsinket. Selve prøverne udarbejdes også centralt. Men desværre viste det sig, at de nye smarte, selvrettende læseprøver ikke virkede, som de skulle, så udskolingslærerne måtte gennemføre prøverne én gang til - på papir og med censorer på. Og det viste sig, at problemerne også gjaldt de naturfagsprøver, som har kørt i årevis, så dem måtte lærerne også i gang med at rette manuelt.
Det er ikke pænt at fremhæve fejl og forsinkelser. For det er menneskeligt at fejle, og vi gør det alle sammen. Men hvis du går på sommerferie med en fornemmelse af, at det forventes, at du kan bryde den sociale arv, højne elevernes faglige standpunkt markant og sikre, at de trives bedre i skolen og kommer godt videre i ungdomsuddannelserne, så fortjener du at vide, at eksperterne i Undervisningsministeriet har haft problemer med at løse opgaver, der er langt, langt enklere.
Rigtig god ferie!
