Både unge med en diagnose og hyperaktive unge kommer oftere end andre fra hjem med færre resurser i relation til uddannelse, indtægt og komplekse familieforhold. De hyperaktive unge bor imidlertid i familier med færre resurser end de unge med ADHD-diagnose. Det ser derfor ud, som om unge med hyperaktiv adfærd i de mest socialt belastede familier ikke i samme grad får en diagnose. Det kan skyldes, at den unges problemer bliver opfattet som sociale problemer på grund af familiens status. Eller at familierne netop ikke har resurser til at søge hjælp. Hyperaktive unge er afgrænset ved hjælp af den såkaldte SDQ-skala.

Dette er bare ét af de nye resultater i en forløbsundersøgelse, der følger 6.000 børn, som er født i efteråret 1995. Den nye rapport er nummer fem i serien, som udgives af SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten heder »15-åriges hverdagsliv og udfordringer. Rapport fra femte dataindsamling af forløbsundersøgelsen af børn født i 1995«.

Download rapporten gratis på sfi.dk