Lektor i musik Erik Lyhne har udtalt sig om et af musikfagets store udfordringer, at musikfaget "af mange bliver betragtet som et relativt harmløst rekreativt fag. Musikfaget i skolen bliver let udsat for den betragtning, at det kan da været meget hyggeligt, men særlig betydningsfuldt er det ikke. At ændre den opfattelse, er efter min mening den største udfordring for faget."

Katrine Gry Thelle er i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon optaget af musikfagets berettigelse som fag i folkeskolen.

Rapporten "Musikfaget i undervisning og uddannelse" fra DPU, Aarhus Universitet, 2020 peger på, at børns adgang til kvalificeret musikundervisning er blevet mere skæv. I rapporten konkluderes blandt andet, at "mangel på kvalificerede musiklærere er fortsat stigende, hvilket yderligere kan blive forstærket af en kommende naturlig afgang". Ydermere peges der på, at skoler prioriterer faget meget forskelligt, hvilket spænder fra en meget høj prioritering til det modsatte, hvor musik ikke er "en del af skolens DNA". Det betyder, at musiklærere har svært ved at skabe en musikkultur på skolerne, og hvis dette skal ændres, kræver det ledelsesopbakning.

Forskning viser, at børn har stor gavn af at beskæftige sig med musik på et kvalificeret niveau. Derfor undrer hun sig over, at det kan være så forskelligt, hvordan faget prioriteres i skolen, og af samme grund undersøger hun i projektet, hvordan musik bliver legitimeret fra forskellige vinkler, og hvilke konsekvenser det kan have for musikundervisningen i folkeskolen.

"Hvorledes legitimeres musikfaget og hvilke konsekvenser, har det for undervisningen", spørger hun i problemformuleringen.

Hvorfor overhovedet beskæftige sig med musik i skolen?

Karen Thelle skriver, at den overordnede hensigt med projektet er at reflektere over forskellige legitimeringer af musikfaget, og hvilken betydning de har for selve undervisningen i musik.

Sang blev indført som obligatorisk fag i 1814. Fagets væsentligste opgave var dengang at formidle og bevare den folkelige sangtradition, særligt centreret om det religiøse og nationale. Det var først i 1975, at faget kom til at hedde musik, og det er i dag obligatorisk fag fra 1. til 6. klasse.

Karen Thelle beskriver fire legitimeringsstrategier, som hun finder hos musikforskeren Frede V. Nielsen: den opdragelsesorienterede, den kulturorienterede, den antropologisk orienterede og den æstetiske orienterede. Disse fire "strategier" skal begrunde undervisning, opdragelse og læring i musik som et obligatorisk fag i folkeskolen.

Den opdragelsesorienterede bygger på forestillingen om musik og musikalsk aktivitet, der både intellektuelt, følelsesmæssigt, kropsligt og socialt virker ind på os. Den kulturorienterede bygger på, at musik er en vigtig del af vores kultur. Derfor er musisk opdragelse og undervisning nødvendig for, at den enkelte kan blive en del af kulturen. Den antropologisk orienterede bygger på tankegangen, at musik er helt grundlæggende i forhold til at være menneske og udvikle sig og kan også kaldes for "den dannelsesmæssige musikalisering". Tankegangen for den æstetisk orienterede er, at kunstområder danner udtryk- og erkendelsespotentialer "som overskrider det verbale".

Er målet med musik at have det sjovt?

Katrine Thelle har brugt spørgeskema rettet mod undervisere i musik og interviewet lærere for at undersøge, hvordan lærerne legitimerer musikfaget ud fra Frede V. Nielsens fire legitimeringsstrategier.

Flere af lærerne i spørgeskemaundersøgelsen fremhæver fællesskab ved faget. En lærer svarer på spørgsmålet om, hvad vedkommende bedst kan lide ved faget: "Mulighed for at skabe et fællesskab via musikken". Svaret kan tolkes som, "at musik er et middel til noget andet, som netop taler ind i den opdragende orienterede legitimering. Ligeledes taler det ind i et formalt dannelsessyn. Det væsentlige er ikke, at musikfaget uddanner til musik, men opdrager eleven gennem musikken", skriver Katrine Thelle. 

På et spørgsmål om musikfagets plads i skolen og om det skal have en større plads, svarer en anden lærer, at "musik kan styrke så mange sociale kompetencer og kreative evner, samt evnen til at lytte til andre." Igen peges der på den opdragende funktion i faget og udtalelsen kan tolkes sådan, at musik har en indvirkning på, hvordan vi blandt andet indgår socialt, konkluderer hun.

45 procent af deltagerne i undersøgelsen er ikke linjefagsuddannede musiklærere. En meget stor del af disse (88 procent) svarer, at de mener, at målet med musikundervising er "at synge, have det sjovt, få et afbræk fra det faglige, hygge sig og fællesskab".

Ordet sjov defineres som "det at more sig eller foretage noget, som morer andre". Samtidig optræder ordet i udtryk som "for sjov skyld". Det kan være med til at præge vores virkelighedsforståelse, når der netop er disse faste udtryk, mener Katrine Thelle og stiller spørgsmålstegn ved, hvordan "undervisning i musik for sjov skyld" kan leve op til fagets formål jævnfør Fælles Mål. Der står for eksempel i kompetencemålene efter 4. klasse, at "eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse, med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse." Ser man på ordvalget opmærksomt og bevidsthed defineres det som at have "sine sanser eller sin opfattelsesevne rettet mod én ting", og bevidstheden defineres som "den del af psyken, som kan erkendes og kontrolleres, og som sætter mennesket i stand til at opfatte, forstå og være opmærksom på sine omgivelser. Ordet "hygge" fremhæves ligeledes af de ikke-linjefagsuddannede lærere, og Katrine Thelle mener, at det slet ikke er normalt at sætte hygge i forbindelse med skole og læring. En musiklærer svarer for eksempel i forhold til, hvordan musikfaget vægtes i forhold til andre fag: "De øvrige fag vægtes mest. Jeg synes, man ofte bliver mødt med, at musik er et hyggefag".

Hun stiller i sin analyse af lærernes svar spørgsmål ved, om de 45 procent af lærerne i undersøgelsen lever op til Fælles Mål, fordi der er en modsatretning i udtalelserne om sjov og hygge i forhold til de officielle målsætninger.

Forskellige diskurser for faget

Hendes undersøgelse viser, at lærerne bruger forskellige måder at legitimere musikfaget på svarende til Frede V. Nielsens fire strategier.

Projektet belyser dertil, at der kan være en sammenhæng mellem den måde musikfaget legitimeres på, og om læreren er linjefagsuddannet eller ej, og analysen viser, at der er forskellige diskurser om musikfaget, der har betydning for opfattelsen af fagets berettigelse i skolen.  

Læs hele projektet her: