Fortællinger og beretninger fra Bibelen, Koranen og andre hellige skrifter er en væsentlig del af undervisningen i kristendomskundskab, men disse tekster er oftest ”karakteriseret ved en binær kønsforståelse, som fra et nutidigt perspektiv kan fremstå antikt, men rent historisk og kulturelt bevidner et samfund, vi alle er præget af, og som spiller en vigtig rolle for religioners form og udtryk i dag”, skriver Isabella Bjørk Melhof i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved Professionshøjskolen Absalon.

Der er delte meninger om, hvordan sammenhængen mellem religion og køn bliver og bør blive belyst i folkeskolen, og Isabella Melhof mener, at hvis der skal ske ændringer, må man gøre sig bevidst om, med hvilket blik man indtil nu har anskuet det.

Kan og bør læreren i kristendomskundskab forholde sig til køn og seksualitet? Og har nogen spurgt eleverne, hvad de oplever? Hendes overvejelser har ledt til problemformuleringen:

”Forholder undervisningen i kristendomskundskab sig til de kønsopfattelser, som kommer til udtryk i fagets indhold og grundtekster – og hvordan?”

Formål og vejledning i et kønsperspektiv

Isabella Melhof har undersøgt, hvorvidt formålet for og vejledningen til kristendomskundskab har fokus på køn.

Vejledningen beskriver med et praksiseksempel ”en historisk-kritisk tilgang til undervisningen og giver udtryk for en socialisationsteoretisk kønsforståelse” (samfundsmæssige forklaringer på, hvad det vil sige at være et bestemt køn red.) I vejledningen står: ”For eksempel kan teksten fra 1. Korintherbrev kapitel 1,3-6 give anledning til en diskussion om, hvad man stiller op med denne tekst, hvis man er et moderne menneske, der går ind for ligestilling, og teksten her belærer om, at manden skal bestemme over kvinden”.

I aktiviteten bliver der sat ”spørgsmålstegn ved det samfund, hvor den bibelske tekst blev skrevet, og samtidens syn på køn. Men der kan argumenteres for, ”at en biologisk kønsforståelse implicit fremlægges, da der med sammenstillingen af begreberne ”ligestilling”, ”mand” og ”kvinde” antydes en binær kønsopfattelse, der udelukkende indbefatter de to køn”, skriver Isabelle Melhof.

Vejledningen har udelukkende det ene eksempel på en kritisk tilgang til kønsopfattelser, og hun konkluderer derfor, ”at køn og seksualitet ikke fremgår af de videns- og færdighedsmål, elever forventes at være gjort bekendte med i løbet af folkeskolen. Emnet er altså sparsomt repræsenteret – hvis overhovedet – i de dokumenter, der i Danmark anses som retningsvisende for de enkelte fag”.

Tekster med patriarkalsk menneskesyn

Bibelske tekster står som et selvstændigt kompetenceområde i Fælles Mål. Der er i den forbindelse flere perspektiver, der er nødvendige at være opmærksom på, skriver Isabella Melhof. Hun fremlægger i analysen tre perspektiver på fagets indhold: et patriarkalsk, et homofobisk og et historisk kritisk perspektiv.

Tekster fra Bibelen og Koranen har et forældet syn på køn, skriver hun, og i Det Gamle Testamente beskrives kvindens natur ”som grundlæggende forskellig fra mandens i en grad, der rækker ud over anatomisk udvikling. Kvinden er i kraft af sit køn moralsk og socialt mindre værd, og hun er ikke mindst grundlæggende uren”, skriver hun.

Der sker en udvikling fra Det Gamle til Det Nye Testamente, hvor der ”anes en ny slags kvinde – den stædige og rebelske – og dermed også et på nogle områder forandret kvindesyn”.

Et andet perspektiv på de hellige skrifter ”er erkendelsen af både Bibelens og Koranens fordømmende syn på homoseksualitet, som igen har været repræsentativt for datidens samfund”, skriver Isabella Melhof. Det homofobiske menneskesyn beskrives i kristendommen af Paulus: ”Mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente … De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det”.

”Der gentages her et binært kønssyn, hvor man enten er mand eller kvinde - men hvor kvinden udelukkende i kraft af sin eksistens er syndig, er den homoseksuelle mand syndig i kraft af sin handling”, konkluderer hun og peger på, at det er oplagt at arbejde med denne form for tekster i relation til køn og seksualitet.

Hvad siger eleverne?

Isabella Melhof har undersøgt udskolingselevers holdning til køn i faget. 57 procent at eleverne svarede i en spørgeskemaundersøgelse, at der ikke bliver talt om køn og seksualitet i kristendomskundskab, men næsten halvdelen af eleverne – 45,5 procent syntes, at det skal være en del af faget. En lærer, der deltog i undersøgelsen, fortæller, at der er et behov hos eleverne for at arbejde med køn, fordi mange er i tvivl om deres kønsidentitet: ”Jeg synes især, det er meget vigtigt, meget nærværende, fordi vi netop har hele ”LGBTAX+”-åbenheden, og at der ofte sidder nogle elever i de der 8. – 9. klasser, som er i tvivl om deres egen identitet, deres eget køn… det har vi ikke oplevet så meget før”.

I fagets grundtekster ligger et positivt potentiale for historisk-kritisk undervisning i forbindelse med køn og seksualitet – særligt fagets kompetenceområde ”Bibelske tekster”, skriver Isabell Bjørk Melhof. Her er der mulighed for ”at arbejde med og udfolde, hvordan synet på mennesker, køn og seksualitet har udviklet sig igennem historien, og hvilken betydning tidligere tiders menneskesyn kan have i dag”.

Isabella Melhof har også undersøgt, om der findes undervisningsmidler med fokus på køn og seksualitet i kristendomskundskab, og på læringsplatformen Clio fandt hun forløbet ”Køn og identitet”. Det er dog en mindre del af større forløb eller tværfaglige forløb, så det virker meget omfattende. Dette kan være med til at forklare, hvorfor der i praksis ikke er flere lærere, der har det med i undervisningen, selv om der er et behov, mener hun og anbefaler, at der udvikles ”flere og nuancerede undervisningsforløb, hvor køn og seksualitet behandles i en religiøs ramme”, da det vil gøre temaet mere tilgængeligt for lærerne i planlægningsprocessen.