Når elever besøger et museum i forbindelse med undervisning, skal de være aktive deltagere, siger Rasmus Peter Kromann og Johan Sofus Fritsche i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.

Gennem deres egen skoletid var museumsbesøg en tiltrængt mulighed for at komme ud af klasselokalet og lave noget andet. Men besøget endte ofte som ”en langtrukken rundvisning, og hvis vi var heldige nogle spørgsmål stillet ud til os elever efter en lang monolog”, fortæller de.

Rasmus Peter Kromann og Johan Sofus Fritsche har derfor undersøgt, hvordan de kunne udvikle et undervisningsforløb, som involverer eleverne, så de får en aktiv og undersøgende rolle. Arbejdermuseet i København har i 2020 og 2021 udviklet en workshopmodel til projektorienterede forløb, der skal understøtte elevernes historiebevidsthed og empati.

I projektet har Rasmus Kromann og Johan Fritsche videreudviklet modellen til en didaktisk undervisningsmodel, som kan bruges i historieundervisning på museer og i nærområdet. I deres problemformulering spurgte de:

”Hvornår kan museumsbesøg og det museale rum anvendes til at understøtte udskolingselevers udvikling af undersøgelseskompetence i historieundervisningen?

Hvordan kan Arbejdermuseets model indgå og videreudvikles som et undersøgelsesorienteret historieundervisningsredskab målrettet udskolingselever med henblik på videre projektarbejde i kulturfag?”

Problemorienteret undervisning

Med udgangspunkt i Arbejdermuseet workshopmodel og den tyske historiedidaktiker Andreas Körbers FUER-model, planlagde de et undervisningsforløb, som de delvist afprøvede med to 8.klasser på museet. Forløbet var problemorienteret og elevstyret. Eleverne skulle være med til at finde problemstillinger, som de undersøgte og forsøgte at besvare for at få viden og perspektiver på fortiden og deres eget liv.

”I den proces er det lærerens rolle at støtte og vejlede eleverne i deres undersøgelseskompetencer, så eleverne kan stille historiske spørgsmål og fremsætte dem som problemstillinger for derefter at besvare dem”, siger Rasmus Peter Kromann og Johan Sofus Fritsche.

Når man er på et museum får eleverne mulighed for at få sanserne i spil på en anden måde end i et klasselokale, og det styrker læreprocessen.

”At møde en genstand i virkeligheden og ikke kun gennem en bog giver eleverne et rum til at studere, undersøge og indleve sig gennem historisk bevidsthed”, skriver de og fortsætter:

”En spisekniv fra hoffet i 1600-tallet kan, gennem refleksion over hvad eleven selv spiser nu, og hvordan maden forberedes, blive afsæt til undersøgelser om den måde man spiste på, og hvordan spisevaner har udviklet sig.”

Genstande skal sætte tanker i gang

På Arbejdermuseet skulle 8.klasserne arbejde med temaet ”barndommen” gennem fire faser.

I første fase, ”Elevens livsverden”, blev eleverne præsenteret for en såkaldt trigger, som indledte emnet og satte tanker i gang hos eleverne. De blev præsenteret for et maleri fra år 1900 af en dreng, som er skorstensfejer, og hvis virkelighed ligger langt fra deres egen.

I anden fase, ”Genstandsfeltet”, skulle eleverne ud i museets udstilling og udvælge en eller flere genstande eller temarum, som de kunne koble til temaet ”barndommen” ud fra den diskussion triggeren havde sat i gang.

I tredje fase, ”Tilbage til eleverne”, skulle eleverne stille spørgsmål til de genstande, de havde valgt.

”Her kan læreren hjælpe med at stilladsere spørgsmål som for eksempel: ’Hvilken del af genstanden får jer til at tænke på barndom, når I ser denne genstand?’, ’Findes den stadig, er det noget man bruger?’, ’Hvis genstanden ikke er i brug, hvad bruger man så i stedet?’ og ’Hvad kan genstanden fortælle jer om barndommen for 100 år siden?´”, forklarer Rasmus Kromann og Johan Fritsche.

Den fjerde fase, ”Projektfasen”, fik de ikke afprøvet sammen 8.klasserne, men den skulle foregå hjemme i klasselokalet, hvor eleverne skulle formulere problemstillinger, som tog udgangpunkt i de spørgsmål, de arbejdede med på museet. Herefter skulle de undersøge dem og forsøge at besvare dem for eksempel på en planche, med en video eller en PowerPoint præsentation.

Da de begyndte forløbet sammen med klasserne, overraskede det Rasmus Kromann og Johan Fritsche, at triggeren, maleriet af en dreng, der arbejder som skorstensfejer, ikke påvirkede elevernes videre arbejde på museet.

”Billedet lagde op til samtale om børnearbejde, spørgsmål om overgangen fra barn til voksen før og nu, etiske problemstillinger ved børnearbejde og faren ved at lade børn arbejde med så farlige erhverv”, siger de. Men ingen af eleverne valgte genstande, som relaterede sig til børnearbejde.

Der blev rejst spørgsmål om barnets alder, og eleverne blev overrasket over svaret, men det fik ikke betydning for emnet, fortæller de.

Sanserne aktiverer elevernes empati

Det viste sig i stedet, at den sanselige oplevelse på museet, havde en større betydning for eleverne, end Rasmus Kromann og Johan Fritsche havde troet.

”Vi fandt ud af, at det sanselige var et essentielt element i valget af genstande. Det er understøttet af en del af den teori, vi havde læst før og efter undersøgelsen, men det blev ikke rigtigt klart for os før vi reelt så, hvordan det sanselige interagerede med elevernes livsverden og deres forforståelser”, siger de.

For eksempel valgte flere af eleverne at arbejde med rummet ”familien Sørensen”, hvor man kan se, hvordan en stor familie boede i et lille rum. En af eleverne forstillede sig, hvordan den varme og fugt, som han selv oplevede i rummet, også har været der hos familien Sørensen:

“Hvilket også er helt vildt underligt, at man kan få plads til det og så varmen, at man kunne se sveden på væggene ved bare at være derinde på en kold eller varm dag,” sagde han og fortsatte: ”Det er ikke noget, vi har længere, så vi syntes at det var ret fascinerende at være ni mennesker i så lille et rum. Når jeg for eksempel har et værelse, der er større end det rum. Det var ret fedt.”

Elevernes forforståelse kom også i spil på museet. For eksempel tog en af eleverne udgangspunkt i en ølflaske og fortalte, hvad han vidste om datidens alkoholkultur: ”Det var jo i den tid et meget større problem, der var ikke begrænsninger, og man kunne drikke på arbejde. Så det ville hurtigt lede til mange problemer med barndommen”, sagde han.

I projektet konkluderer Rasmus Peter Kromann og Johan Sofus Fritsch, at museet i høj grad kan understøtte udviklingen af elevernes undersøgelseskompetencer.

”Sanseindtryk er med til at aktivere elevernes historiske empati og historiske perspektiver, og forforståelserne og relationen til egen livsverden driver den viden, der opsøges og udforskes”, skriver de.