"Hvad kan jeg bruge historie til? Hvorfor skal vi arbejde med det emne?" er spørgsmål, Kristina Refsgaard er blevet stillet i historietimerne, og det er hendes oplevelse, at brugen af didaktiserede læremidler ikke altid gør et historisk emne meningsfuldt og vedkommende.

I problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Vordingborg ved professionshøjskolen Absalon, spørger hun derfor: "Hvordan understøtter udvalgte didaktiserede læremidler i historiefaget elevernes udvikling af historiebevidsthed, og hvordan gør læremidlet det historiske indhold vedkommende for eleverne? Hvilken betydning har det for historielærerens didaktiske planlægning med henblik på udvikling af elevernes historiebevidsthed med afsæt i læremidlet"?

I projektet undersøger hun den historiske udvikling og betydning af begrebet 'historiebevidsthed' med udgangspunkt i fire læreplaner fra 1984, 1995, 2009 og 2019 og sammenholder dem med en analyse af to læremidler: Et analogt læremiddel, Historie 3-9 fra Gyldendal, og den digitale fagportal Historiefaget 7.-9. klasse fra Clio. Hun undersøger, hvordan læremidlernes formidling og elevaktiviteter understøtter elevernes udvikling af historiebevidsthed og oplevelse af emnets vedkommenhed. Hun har også lavet skriftlige interview med tre historielærere om deres praksiserfaringer med læremidler i undervisningen og udvikling af elevernes historiebevidsthed. 

Modstandskamp og slavehandel

Faget er udfordret af, at eleverne ikke oplever sammenhæng mellem deres eget liv og historieundervisningen, skriver hun. Lærerne oplever, at inddragelse af elevernes nutid og livsverden er centralt for at gøre undervisningen vedkommende.

De to læremidler, hun har analyseret, forsøger primært at perspektivere emnet til elevernes livsverden enten ved nutidsaktualisering eller fællesmenneskelige eksistenstemaer. Særligt i aktiviteterne forsøger de at perspektivere til elevernes nutid og livsverden, for eksempel ved at sammenligne fortidens slavesamfund med nutidens samfundsstruktur eller ved at koble modstandskampen under Anden Vwrdenskrig til elevernes liv og hverdag. 

"Forestil dig, at krigen og besættelsen fandt sted i dag. Tror du, at man havde reageret overfor tyskerpiger på samme måde som dengang?", bliver elever spurgt i Historie 3-9 fra Gyldendal i emnet 'Danmark besat'.

Spørgsmål som dette kan gøre emnet vedkommende og udvikle elevernes historiebevidsthed, men det kræver, at læreren understøtter elevernes refleksion over samspillet mellem nutidsforståelse, fremtidsforventninger og fortidsfortolkning. Med afsæt i epokale nøgleproblemer og fællesmenneskelige eksistenstemaer aktualiseres besættelsestiden til nutidens konflikter, folkemord og flygtninge.

Elevernes egne værdier og holdninger inddrages, for eksempel i forhold til besættelsestidens modstandskamp: "Ville du gøre noget tilsvarende? Hvad skulle situationen være?" Eller fortidens slavesamfund: "Er det ikke rigtigt, at der i ethvert samfund også de moderne samfund som Danmark i dag - altid vil findes en klasse, som må udføre det hårde og beskidte arbejde?"

Læremidlet Historiefaget 7.-9. klasse fra Clio forsøger i sin introduktion at gøre emnerne vedkommende med afsæt i elevernes livsverden og forforståelse: "Hvad ville du gøre, hvis Danmark blev besat? Ville du gå til modstand, selvom regeringen og dine forældre bad dig om at holde dig i ro? Ville du være villig til at ofre dit eget liv?"

"Kan et læremiddel gøre eleverne til en del af historien eller kræver det en undervisning med afsæt i de konkrete elevers hverdag", spørger en af de interviewede lærere. "Undervisningsmaterialet er i sig selv ikke med til at gøre eleverne til en del af historien. Den oplevelse tror jeg mest de får, når man tager udgangspunkt i deres eget liv", svarer han selv.

I så fald må historielæreren i sin didaktiske planlægning ikke blot overveje emnets nutidsrelevans, men også overveje hvordan det historiske indhold kobles til de konkrete elevers liv og hverdag. Et godt kendskab til klassens elever er en forudsætning for at skabe en vedkommende undervisning, skriver Kristina Refsgaard.

Tema eller kronologi

Læreren skal også overveje, hvorvidt og hvordan det konkrete didaktiserede læremiddel kan synliggøre forhold, dilemmaer og temaer på tværs af fortid, nutid og fremtid. Det kan gøres med en tematisk tilgang, hvor også det lokale, nationale og globale kommer med. Det kan potentielt kan gøre det historiske indhold vedkommende og udvikle elevernes historiebevidsthed, vurderer hun.

Undersøgelsens lærerinterview peger dog på, at undervisningen i historie ofte struktureres kronologisk, og det kan muligvis udfordre en tematisk tilgang. Kronologi er også grundstrukturen i de analyserede læremidler, men begge har emner og forløb, som i forskellig grad kan støtte et tematisk afsæt i historielærerens didaktiske planlægning.

Mens de analyserede læremidlers aktiviteter i forskellig grad perspektiverer til nutiden, fremtiden og elevernes livsverden, er grundteksterne overvejende fortidsorienteret. "For at gøre det historiske emne vedkommende ud fra grundteksterne, må historielæreren derfor selv i sin didaktiske planlægning overveje, hvordan emnet kan gøres aktuelt og kobles til elevernes livsverden, for eksempel i en tematisk vinkel ud fra epokale nøgleproblemer eller fællesmenneskelige eksistenstemaer", konkluderer Kristina Refsgaard.

Læs hele projektet her: