Vi er os på en stor folkeskole på Københavns vestegn. Det er tirsdag, og de blandt eleverne berygtede naturfagsdage begynder i dag. Elevernes tunge fødder kan høres på trappen til skolens naturfagscenter. Narrativet om naturfagsundervisningen og specielt naturfagsdagene er overvejende negativt på skolen. Eleverne kan ikke holde det tilbage: "Tirsdag er og bliver min hadedag", " Lad os nu bare få det overstået", "Tror I vi kan sove ved deres enetale i dag?", "Naturfagsundervisningen er fællesfagligt fiasko...". Sådan beskriver Anna-Frederikke Bagge Nielsen skolens naturfagsdage i sit projekt.

"Hvordan kan arbejdet med elevernes kompetenceudvikling og motiverende undervisning være med til at påvirke det negativt dominerende narrativ omkring fysik/kemi faget i forhold til naturfagsundervisningen på en skole i Vestegnen i en positiv retning", spørger hun i problemformuleringen til sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Roskilde ved Professionshøjskolen Absalon.

Mudderkage

Over otte uger arbejdede elever og lærere sammen om at ændre miljøet med fokus på forventninger og erfaringer. Anna-Frederikke Bagge bygger sit projekt på et forløb i en 9.klasse, interviews med fem lærere og svar på spørgeskemaundersøgelse fra 31 elever. Inden naturfagsdagene havde klassen i dansk arbejdet med at skrive klummer om naturfagsundervisningen. 

En af eleverne sammenligner i sin klumme undervisningen med en mudderkage med alt for mange elementer. Flere andre giver udtryk for, at dagene i naturfag er svære. De mangler struktur og støtte og har svært ved at se, hvor fagene skiller, og hvordan det hele hænger sammen.

Anna-Frederikke Bagge beskriver en scene fra første observation ved forløbets indledning:

"Lærer A sætter sin computer til smartboardet og gør klar til et powerpoint. Imens går fire piger ud af lokalet, og en dreng er ved at sætte en bunsenbrænder til. Læreren reagerer ikke på nogen af delene, finder frem til første slide. Eleverne spiller, og læreren går i gang. Der bliver gentagne gange spurgt til, om eleverne forstår det, der bliver fortalt. Enkelte elever foran ryster på hovedet, læreren står med ryggen til og opdager ikke, at de svarer på det givne spørgsmål". 

Ved første observation var det ikke hands-on-aktiviteter, der prægede undervisningen. Eleverne var her ikke en del af undervisningen som andet end blot tilstede. En stor del af eleverne påpeger i deres besvarelse af spørgeskemaerne, at deres forventninger til naturfagsundervisningen ikke bliver løftet, eller at de ikke føler, de lærer noget. Men de ved, at de blot kan sidde og falde hen under lærernes oplæg.. Ved anden observation efter forandringsforløbet, hvor man ser eleverne selv være undrende og nysgerrige, sker der transformativ læring: 

"Eleverne går med alt hast i gang med at få alle tingene op. Et bord med to drenge og tre piger sorterer materialerne, ledninger, pærer mm. for sig. Derefter hiver de papir og blyant frem og begynder at tegne, hvad de vil gøre. Et andet bord fyldt med drenge sætter tingene sammen, opdager, at de kan få én pære til at lyse, men den anden i kredsløbet gør ikke. De kigger på hinanden, griner, smiler og bytter rundt på lidt forskelligt, og pludselig lyser den modsatte pære." 

Fra første til anden observation er der sket en fornyelse, hvor undervisningen er båret af andre elementer end læreroplæg og tavleundervisning. Der arbejdes med anerkendende ledelse, hvor der er plads til, at elevers forskellige identiteter, erfaringer og overbevisninger får plads. Eleverne er aktivt deltagende, de viser engagement og bruger sig selv og deres verdensbilleder i undervisningen, vurderer Anna-Frederikke Bagge.

"Den motiverende form er med til at ændre elevernes syn på undervisning og giver plads til en ændring af narrativet", skriver hun i projektkonklusionen.  

At ændre narrativet

Ved første observation demotiverede og bygger eleverne videre på det daværende dominerende negative narrativ, skriver Anna-Frederikke Bagge. De viderebringer deres erfaringer med nederlag og manglende forståelse fra den øvrige del af skolen, lærerne og hjemmefronten.

Efter arbejdet med at ændre narrativet og gøre undervisning mere motiverende er eleverne i anden observation aktive og engagerede med hvert deres ståsted i undervisningen. De bliver anerkendt, og de får rum til dialog, refleksion og undren.

"Vi kan ikke undervise i transformativ læring, men vi kan facilitere læringsprocesser, hvor den transformative læring kan opstå", skriver hun. Der kan arbejdes med det at være undersøgende og finde årsagsforklaringer, samt udvikling af egne modeller. Eleverne kommer i undervisningen også til at arbejde med kommunikationskompetence, hvor de med faglige videoer skal forklare deres model og ved fælles tegning på tavlen får sat begreber på og er i en naturfaglig dialog med læreren om deres processer.

"Arbejdet med motiverende undervisning og elevernes kompetenceudvikling danner for vores skole på Vestegnen udviklingsmuligheder for narrativet i en positiv retning, og eleverne er nu med til at sprede den voksende positive fortælling omkring fysik/kemi på skolen", konkluderer Anna-Frederikke Bagge Nielsen.

Læs hele projektet her:

Læs mere

"Fællesfaglig fiasko"- som narrativ