Læringsvejleder i kommunen er glad for opfordringen, men savner afklaring om sin rolle på skolen.
"Kald det skolebibliotek”: Endnu en stor dansk kommune vil ‘back to basics’
Efter at have spurgt læringsvejledere i kommunens pædagogiske læringscentre, har politikerne nu sendt en opfordring ud om at bruge ordet 'skolebibliotek'. Samtidig er der brug for at få afklaret læringsvejledernes rolle skarpere, lyder det.
Hverken forældre eller elever er helt med på, hvad et 'pædagogisk læringscenter' egentlig er. Og derfor giver det bedst mening, at alle
medarbejdere bruger betegnelsen 'skolebibliotek' om det fysiske sted.
Annonce:
Sådan lyder det i en opfordring til Aarhus Kommunes 45 skoler fra Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge.
“Jeg har talt med læringsvejlederne i kommunen, og de
fortæller, at halvdelen af skolerne allerede bruger betegnelsen 'skolebiblioteket', når de taler om den fysiske lokalitet, altså dér hvor skolens
biblioteksbøger er samlet”, siger Thomas Medom til folkeskolen.dk/PLC.
“Desuden oplever læringsvejlederne også, at det i
kommunikationen med både elever og forældre er mest meningsfuldt at bruge
betegnelsen skolebibliotek. Fordi de kan være i tvivl om, hvad PLC egentlig
står for og betyder”.
En hjælp for tosprogede forældre
Annonce:
Den analyse deler Karina Grønbech Andresen, der er
læringsvejleder på Hasle Skole. Her har de internt i medarbejdergruppen længe
kaldt det PLC, mens de for det meste har brugt skolebibliotek over for elever og
forældre.
“Men det giver meget bedre mening at kalde det
skolebibliotek over hele linjen. Også hos os, hvor mange elever er tosprogede.
Der er ingen grund til at overkomplicere tingene”, siger læringsvejlederen.
På hendes skole forstår de PLC som en paraply, hvor de
forskellige vejlederfunktioner og skolebiblioteket alle hører under. På den
måde passer rådmandens opfordring fint ind. Og samtidig gør det rolleopdelingen
mellem skolebibliotekar og læringsvejleder nemmere, oplever hun.
“Når jeg er på biblioteket otte lektioner om ugen, så er jeg
skolebibliotekar. Så ved jeg og mine kolleger, at jeg er der for at hjælpe
eleverne, og ikke for at vejlede mine kolleger”.
Annonce:
Læringsvejledere har brug for rolleafklaring
Og den politiske opfordring gælder kun skolebibliotekets
fysiske lokation, lyder det fra rådmanden.
“Jeg mener stadig, betegnelsen PLC kan give fin mening, når
der er tale om læringsvejlederne og deres funktion på skolerne, som jo
omhandler mere end bøger og fysiske undervisningsmidler”, siger Thomas Medom.
Det er Karina Grønbech Andresen også enig i. Men hun savner
samtidig, at hendes rolle som læringsvejleder bliver afklaret bedre.
Annonce:
“Mens min rolle som skolebibliotekar er formuleret og
afgrænset, er min rolle som læringsvejleder lidt mere uklar. Især når det
gælder forholdet til mine kolleger. Som læringsvejleder skal man facilitere
nogle faglige samtaler om fx materialer, men vi mangler en mere fast form på,
hvordan det skal gøres. Det er stadig nyt at have læringsvejledere, og jeg
oplever, at ikke alle er helt klar på, hvordan det skal se ud”.
Thomas Medom understreger, at læringsvejlederne
har en vigtig understøttende funktion på skolen. Men han deler Karina Grønbech Andresens opfattelse af, at
der er brug for en rolleafklaring.
“Der er brug for, at der bliver udarbejdet en fælles,
vejledende funktionsbeskrivelse, som kan afklare læringsvejledernes opgaver og
funktion på skolerne på linje med læse- og matematikvejlederne”.
Sådan en funktionsbeskrivelse er de netop ved at lave på
Hasle Skole, fortæller Karina Grønbech Andresen. Og så har de udarbejdet et
årshjul for deres PLC, som gør læringsvejledernes værktøjer mere synlige for
lærerne.
“Her kan lærerne se, hvad vi har at tilbyde. Og vi sørger for,
at der er aktiviteter til alle klassetrin fordelt udover et skoleår. Det er bibliotekskundskab, didaktiske overvejelser omkring læsning med
ørene, - lyttelæsning - og andre indsatser, der fremmer læseglæde. Årshjulet signalerer
til lærerne, at vi er her, og at vi kan hjælpe”, siger Karina Grønbech
Andresen.