Hverken forældre eller elever er helt med på, hvad et 'pædagogisk læringscenter' egentlig er. Og derfor giver det bedst mening, at alle medarbejdere bruger betegnelsen 'skolebibliotek' om det fysiske sted.

Sådan lyder det i en opfordring til Aarhus Kommunes 45 skoler fra Thomas Medom (SF), rådmand for Børn og Unge.

“Jeg har talt med læringsvejlederne i kommunen, og de fortæller, at halvdelen af skolerne allerede bruger betegnelsen 'skolebiblioteket', når de taler om den fysiske lokalitet, altså dér hvor skolens biblioteksbøger er samlet”, siger Thomas Medom til folkeskolen.dk/PLC.

“Desuden oplever læringsvejlederne også, at det i kommunikationen med både elever og forældre er mest meningsfuldt at bruge betegnelsen skolebibliotek. Fordi de kan være i tvivl om, hvad PLC egentlig står for og betyder”.

En hjælp for tosprogede forældre

Den analyse deler Karina Grønbech Andresen, der er læringsvejleder på Hasle Skole. Her har de internt i medarbejdergruppen længe kaldt det PLC, mens de for det meste har brugt skolebibliotek over for elever og forældre.

“Men det giver meget bedre mening at kalde det skolebibliotek over hele linjen. Også hos os, hvor mange elever er tosprogede. Der er ingen grund til at overkomplicere tingene”, siger læringsvejlederen.

Skolebibliotekerne genopstår: ”Mange skoler er nu glade for, at civilt ulydige skolebibliotekarer ikke smed bøgerne ud”

På hendes skole forstår de PLC som en paraply, hvor de forskellige vejlederfunktioner og skolebiblioteket alle hører under. På den måde passer rådmandens opfordring fint ind. Og samtidig gør det rolleopdelingen mellem skolebibliotekar og læringsvejleder nemmere, oplever hun.

“Når jeg er på biblioteket otte lektioner om ugen, så er jeg skolebibliotekar. Så ved jeg og mine kolleger, at jeg er der for at hjælpe eleverne, og ikke for at vejlede mine kolleger”.

Læringsvejledere har brug for rolleafklaring

Og den politiske opfordring gælder kun skolebibliotekets fysiske lokation, lyder det fra rådmanden.

“Jeg mener stadig, betegnelsen PLC kan give fin mening, når der er tale om læringsvejlederne og deres funktion på skolerne, som jo omhandler mere end bøger og fysiske undervisningsmidler”, siger Thomas Medom.

Det er Karina Grønbech Andresen også enig i. Men hun savner samtidig, at hendes rolle som læringsvejleder bliver afklaret bedre.

“Mens min rolle som skolebibliotekar er formuleret og afgrænset, er min rolle som læringsvejleder lidt mere uklar. Især når det gælder forholdet til mine kolleger. Som læringsvejleder skal man facilitere nogle faglige samtaler om fx materialer, men vi mangler en mere fast form på, hvordan det skal gøres. Det er stadig nyt at have læringsvejledere, og jeg oplever, at ikke alle er helt klar på, hvordan det skal se ud”.

Thomas Medom understreger, at læringsvejlederne har en vigtig understøttende funktion på skolen. Men han deler Karina Grønbech Andresens opfattelse af, at der er brug for en rolleafklaring.

“Der er brug for, at der bliver udarbejdet en fælles, vejledende funktionsbeskrivelse, som kan afklare læringsvejledernes opgaver og funktion på skolerne på linje med læse- og matematikvejlederne”.

"Vi er her, og vi kan hjælpe"

Sådan en funktionsbeskrivelse er de netop ved at lave på Hasle Skole, fortæller Karina Grønbech Andresen. Og så har de udarbejdet et årshjul for deres PLC, som gør læringsvejledernes værktøjer mere synlige for lærerne.

“Her kan lærerne se, hvad vi har at tilbyde. Og vi sørger for, at der er aktiviteter til alle klassetrin fordelt udover et skoleår. Det er bibliotekskundskab, didaktiske overvejelser omkring læsning med ørene, - lyttelæsning - og andre indsatser, der fremmer læseglæde. Årshjulet signalerer til lærerne, at vi er her, og at vi kan hjælpe”, siger Karina Grønbech Andresen.