Efter snekaos

Aarhus var et af de steder i landet, der blev hårdest ramt af sidste uges snestorm.

Nogle lærere skal betale for at sne inde, imens andre går fri

De massive snemængder i Aarhus får forskellige konsekvenser for skolernes lærere. På nogle skoler står lærerne til at blive trukket i løn, andre steder vil de blive pålagt flere vikartimer. Vi skal være bedre forberedt næste gang, siger skolelederne.

Offentliggjort Sidst opdateret

”Kan man som medarbejder ikke komme frem til sin arbejdsplads, og hjemmearbejde ikke er en mulighed, ja så skal man afvikle ferie, afspadsere eller være fraværende uden løn”.

Sådan er reglerne, når en kommune bliver overmandet af så store mængder sne, at politiet fraråder al unødig udkørsel, som det skete for blandt andre Aarhus Kommune i sidste uge.

Udlægningen kommer fra Aarhus’ børn og unge-rådmand Thomas Medom (SF) i en mail til Folkeskolen

Cirka samme melding modtog skolelederne i Aarhus fra forvaltningen sent onsdag eftermiddag i årets første uge, imens de og resten af byens borgere kunne konstatere, at snemængderne voksede sig så store, at politiet advarede imod at begive sig ud i trafikken. 

De modsatrettede meldinger fra forvaltning og politi skabte en del utilfredshed i det Aarhusianske skolevæsen, og flere lærere undrede sig højlydt i medierne over, at de skulle trodse politiets anvisninger, hvis ikke de ville betale af egen lomme.

”Jeg forstår, at man som medarbejder kan føle sig klemt”, lød meldingen fra Thomas Medom, der samtidig flere steder opfordrede skolelederne til at være pragmatiske i forhold til reglerne.

”Jeg skrev i sidste uge, at jeg har tiltro til, at har man ingen mulighed for at møde op, så har ledere og medarbejdere i langt de fleste tilfælde en god dialog, hvor de i fællesskab finder en mindelig løsning. Det skrev jeg, fordi det er min forventning. Men med mere end 400 lokale arbejdspladser i Børn og Unge, så vil der være forskelle i håndteringen”, forklarer Thomas Medom i sin maill til Folkeskolen

Skoleleder: "Det er virkelig tidskrævende"

Og sådan ligger landet nu. 

Efter at sneen mange steder er ryddet lidt af vejen, og trafikken er mere fremkommelig, sidder skolelederne på kommunens 42 folkeskoler tilbage med en udsigt til en masse ”dialoger”.

Én af dem er Peter Madsen, der er konstitueret skoleleder på Engdalskolen i Brabrand og leder for omtrent 70 ansatte. Han er kommet igennem opgaven med at få overblik over, præcis hvilke ansatte der ikke kunne komme frem i snekaosset, og i den kommende tid er der en masse mails og personlige samtaler at tage sig af.

”Det er virkelig tidskrævende”, siger Peter Madsen.

”Skolelederne kan hurtigt blive spillet ud mod hinanden”

Han havde gerne set, at forvaltningen var kommet med en ”klar fælles udmelding”, i stedet for at lægge ansvaret over på de enkelte skoleledere. Ikke mindst fordi, at resultatet bliver, at kommunens lærere bliver behandlet forskelligt.

”Det vil være forskelligt fra skole til skole, hvordan man griber det an. Nogle skoleledere er stringente omkring reglerne, imens andre ikke er. Det er et problem ”, siger Peter Madsen og tilføjer:   

”De ansatte kender hinanden på tværs af skoler, og skolelederne kan hurtigt blive spillet ud mod hinanden”.

På Engdalskolen bliver ingen lærere trukket i løn, forsikrer Peter Madsen. Under snestormen havde han bedt alle lærere om at lægge materiale ud til elever, som de kunne lave hjemmefra, fortæller han. Så ingen sad som sådan uden arbejdsopgaver.

”Det arbejde skal de jo have penge for”, siger Peter Madsen og tilføjer, at i de tilfælde, hvor lærerne ikke har haft nok arbejdsopgaver til timerne derhjemme, vil der blive modregnet med vikartimer, der fordeles hen over resten af året.

Her bliver lærere trukket i løn

På skolerne i Elev og Hårup, der ligger lidt udenfor Aarhus, er der omvendt ansatte, der kan se frem til at blive trukket i løn, fortæller skolernes leder Jens Mathiasen, der også er formand for Aarhus Skolelederforening. 

”Der er nogle ansatte, der har sagt: 'Jeg vil hellere vil blive hjemme end at tage ud i det her vejr, så jeg køber mig fri eller bruger en omsorgsdag'”, siger skolelederen og tilføjer, at det er sket i god dialog med de ansatte. 

Jens Mathiasen er leder for cirka 60 ansatte, og han havde gerne havde set, at meddelelsen om, at skolerne skulle holde åbent, var kommet tidligere og havde været mere præcis. 

Men han har forståelse for, at forvaltningen stod i en presset situation.

”Jeg er ikke i tvivl om, at Thomas Medom har haft de bedste intentioner med sin udmelding, men tidspresset og voldsomheden af vejret kom bag på alle”, siger Jens Mathiasen. 

Skolelederformand: ”Vi skal kunne tænke selv”

Ikke mindst på skolelederne. Mange af lederne vidste ikke, at man som ansat i folkeskolen er en del af det nødberedskab, der skal til for at holde samfundet i gang i meteorologisk tilspidsede situationer.

Modsat Peter Madsen er Jens Mathiasen er ikke bekymret for, om skolelederne bliver spillet ud mod hinanden, når Thomas Medom opfordrer skolelederne til at finde løsninger lokalt. 

”Jeg tænker, at vi som skoleledere skal kunne stå i, at vi håndterer tingene forskelligt. Vi er en kommune med mange meget forskellige skoler, og derfor er jeg er ikke tilhænger af for mange fælles bindende løsninger. Vi skal kunne tænke selv”, siger han. 

Bedre klædt på til næste omgang sne

Siden det massive snefald har der været en livlig debat om Aarhus Kommunes håndtering.

Jens Mathiasen er mere optaget af at finde ud af, hvordan skolerne er bedre forberedt på en lignende situation i fremtiden end at finde syndebukke. 

Skolelederne i kommunen har allerede samlet deres erfaringer og tanker fra forløbet og sendt et samlet notat til forvaltningen, fortæller han. Ifølge ham har skolelederne også selv et ansvar for at være bedre forberedt.

Personligt vil Jens Mathiasen forsøge at kontakte direktører og chefer i forvaltningen i bedre tid, næste gang det trækker op til meteorologiske undtagelsestilstande, fortæller han.

”Jeg vil også gå meget tidligere i dialog med mine medarbejdere om, hvordan vi kan lave et nødberedskab, hvis der bliver brug for det. Der er jo nogen, der har nemmere ved at komme på arbejde end andre, fordi de bor tættere på, og der er nogen, der kan klare opgaver hjemmefra, imens det er sværere for andre”.  

”Det skal vi turde tale om”, siger han. 

Måske sker det først igen om ti år 

Han mener nu, at erfaringerne fra sidste uge, allerede har givet det aarhusianske skolevæsen en ny fordel i kampen mod vejret. 

”Vi er klart klædt bedre på, end vi var for lidt over en uge siden. Faren er jo så, at der går ti år igen, før vi står i en lignende situation, og så har vi glemt alle erfaringer”, griner han og tilføjer, 

”Man skal jo også se det her i et historisk lys. Det er jo bestemt ikke en situation, vi er vant til”.